Farvel til nyhederne

Den skrevne nyhedsindustri på nettet i Danmark ligner i dag et levn fra den før-digitale tid. En industri som stadig prøver at operere ud fra datidens præmis. Den præmis er, at producenten har et særligt monopol på en produkttype, som kun kan gøres modtagelig for offentligheden gennem særligt bearbejdede arbejdsgange. I dagbladenes tilfælde et slags vidensmonopol på indsamling og bearbejdning af nyheder med sigte på salg.

En lang række beslægtede industrier havde også denne opfattelse i de sene halvfemsere og nogle helt ind i starten af dette årtusind. Det gjaldt eksempelvis musikindustrien, hvor pladeselskaberne tidligere havde en unik position i forhold til at udvælge og sprede musik. Det gjaldt TV-industrien, hvor programplanlæggere bestemte, hvilke programmer der skulle ligge i primetime, og det gjaldt også i mindre grad forlagene, hvor man bestemte hvilke bøger, der skulle lanceres til højtidssalgene.

I dag lærer vi ny musik at kende gennem brugerhjælpende tjenester som Spotify, Hype Machine og iTunes Genius-funktion. Vi vælger selv, hvor og hvornår vi vil se TV med Netflix, HBO og dr.dk. Vi kan selv udgive og distribuere bøger på nettet, og bruge sociale netværk til at skabe opmærksomhed om dem. Nu mangler vi bare, at de skrevne medier på nettet også bliver radikalt anderledes.

Det første skridt er måske, at de etablerede statsstøttede skrevne medier forsøger at eksperimentere med nettets muligheder, og det næste skridt er måske, at politikerne fjerner understregningen af nyhedsproduktion som støttekriterium for mediestøtten.

Den manglende mangfoldighed
I udlandet tilbyder medier som slate.com, vox.com, medium.com, Politico og Huffington Post interesserede læsere varieret højkvalitets nichestof eller moderne nyhedsformater, som adskiller sig markant fra de traditionelle mediers – også de udenlandske – formater på nettet. I Danmark er udbuddet af alternative formater på nettet næsten ikkeeksisterende. Her dominerer produktionen af nyheder fortsat – med politisk opbakning.

Man kan diskutere, om medierne stadig har en kuraterende rolle, der kan skære og vinkle nyhederne til det danske publikum. Det kan der være en pointe i, hvis ikke tilfældet var, at de større skrevne medier i Danmark alle gør det efter de samme journalistiske principper, og at de skrevne netmedier ser nyhedsartikler som deres produkt. Et produkt med en ensartet produktionsvejledning.

Anker Brink Lund beskriver i Mangfoldighed i Dansk Dagspresse fra 2013, hvordan de store bladhuse i 1970’erne i høj grad går fra at være politiske aviser til at være uafhængige journalistiske bladhuse. Det medfører, at journalistikken bliver den faglige fællesnævner og ikke længere den politiske stillingtager til samfundet, som ellers ligger i ordet avis, som kommer fra fransk og kan oversættes tilholdning eller opinion.

Den faglige fællesnævner bliver i stedet journalistikkens fem nyhedskriterier: sensationen, identifikationen, aktualiteten, væsentligheden og konflikten.

De traditionelle medier har det til fælles, at de arbejder efter, hvad Brink Lund kalder for ”redaktionelle rutiner”. Det betyder i praksis, at en journalist kan føle sig hjemme både på Jyllands Posten, Politiken eller i dag også på dr.dk/nyheder. Logikken der bestemmer, hvad der er en nyhed, og hvordan den fremstilles er uniform på de større medier – og i særlig grad på nettet, hvor den hurtige og ”mindre fine” journalistik trykkes.

Hvor man tidligere i journalistikken kunne iagttage en klar forskellighed blandt dagbladende grundet deres politiske tilhørsforhold og dermed stillingtagen til samfundet, har man i dag en ensartet produktion af nyheder, der med udgangspunkt i nyhedskriterierne skal appellere til alle. Og når aviserne ikke konkurrerer på variationen, så udvikler konkurrencen sig til det mest snævre, der kan konkurreres på: Hvem der bringer nyhederne først.

Ristede eller rå løg
09_24_18---Hot-Dog-Sausage-and-Onions_web

Konkret for os brugere betyder det, at det produkt som nyhedsmedierne prøver at sælge til os, er produceret efter næsten samme principper uanset, hvilket medie vi læser. Det svarer lidt til, at vi kan købe en hot dog, hvor den eneste variation er om løgene er rå eller ristede. Alle laver artikler om meningsmålinger, ”uro i baglandet”, uenige politikere (ud fra oplysninger typisk fundet på Facebook og Twitter), anmeldelser af kulturelle tilbud, mad og sundhed osv. Vinklen kan variere en smule, men den journalistiske grundskabelon er den samme.

Papir- og netaviserne har en flade, der skal udfyldes hver dag, ellers vil læserne til sidst ikke vende tilbage. Men kan noget være en nyhed, hvis det er produceret som en rutine? Når der ikke er noget at skrive om – og det er der ofte ikke – så skal der opfindes skabeloner for produktion af nyheder.

Tænk for eksempel på det stigende antal artikler om meningsmålinger i dansk politik. Artiklerne handler om tal, der er bestilt og betalt af medierne, så nyheder om dårlige (og enkelte gange gode) meningsmålinger kan skrives. Er der ingen nyheder at bringe, så kan de bestilte meningsmålinger altid bruges som udgangspunkt for en nyhedsartikel. En anden mulighed er også at finde en politiker, der siger noget mere eller mindre kontroversielt på de sociale medier, og så bygge en historie med kommentarer fra andre politikere omkring udtalelsen. Produktet er et paradoks. En konstrueret nyhed produceret på rutine – en rutinenyhed, og derved ikke en nyhed.

town-sign-96612_1280

Det traditionelle skrevne mediers store udfordring i dag er ikke kun internettets anatomi. Det er at have mod til at forlade de rutiner, der har defineret dem det sidste halve århundrede. Brugerne er langsomt ved at miste interessen for den forcerede produktion af nyheder, som de finder uanset om de går ind på jp.dk, b.dk, pol.dk eller dr.dk/nyheder. Medierne har ikke længere et vidensmonopol på produktionen af nyheder. Udbuddet er så stort, at rutinenyheden gradvist har mistet sin værdi. De traditionelle medier mærker det på kassebeholdningen, men politisk skal der også mod til at definere andet end nyhedsproduktion som støttekriterium. Det vil gavne innovationen og derved medieindustrien som helhed.

Dette er første del af en serie på to artikler om de traditionelle mediers udfordringer i dag. Andel del kan læses her.

More from Thomas Noppen

Lav din egen politiske analyse

Du hører dem hver uge, og du synes måske de alle sammen...
Læs mere