Klasselokalet som spejlsal

Folkeskolereformen har været under hård kritik. Lærere, forældre og elever var alle skeptiske forud for det nye skoleår. Udsigten til længere skoledage, engelsk fra 1. klasse, 45 minutters motion og bevægelse og flere nye fag var præget af utryghed.
Heldagsskolen virkede ikke umiddelbart som svaret på folkeskolens udfordringer. Men der er tegn på, at reformmodviljen er ved at vende. Særligt forældrenes indstilling skiftede da reformens lovtekst blev til konkrete tiltag og flere steder forsvinder skoleledelsernes forbehold. Et sådant eksempel finder vi på Frederiksberg. Frederiksbergs Tre Falke Skole ser nemlig positivt på reformens muligheder. Specielt ser man et stort potentiale i reformens afskaffelse af det klassiske klasselærerbegreb. Tre Falke Skolen vil nemlig erstatte klasselærerrollen med en såkaldt mentorordning.

Netudgaven var med, da viceskoleleder Brian Jørgensen og lærerstaben – sammen med et par forandringskonsulenter – afholdt første implementeringskursus for mentorordningen i skolens aula.

Forskning møder folkeskolen

De seneste år har dele af folkeskolen løsrevet sig fra den pædagogiske tradition. Tre Falke Skolen er blandt de skoler, som også lader sig inspirere af en ny evidensbaseret tilgang, hvor man sætter effekt, progression og mål i højsædet. Den evidensbaserede tilgang er i høj grad præget af forskningsverdenens måde at tænke på. Effekten af læringen skal blive mere synlig.

Derfor indsamler man data og dokumentation omkring undervisningens forløb. Lærerne og elever skal indstille sig på større refleksivitet: Hvad er effekten af min undervisning, hvordan opnår jeg øget læring? Målene præciseres lærer og elev imellem, og hensigten er at skabe øget bevidsthed omkring egne valg og resultater. Bedre undervisning. Bedre Læring. Et af de ledelsesværktøjer som den evidensbaserede tilgang har afstedkommet er mentorordningen.

På Tre Falkeskolen er viceskoleleder Brian Jørgensen begejstret ved muligheden for at igangsætte mentorordningen som erstatning for klasselærerrollen:

“Vi tror ikke på, at den gamle klasselærerrolle kunne komme tæt nok på alle børn – stærkt som svag. Vi tror, alle elever har særlige behov for at blive udfordret, og det kunne den gamle klasselærerrolle ikke opfylde. Hvis vi bruger de metoder, skolen har brugt de sidste 40 år, ville vi blot skabe de samme problemer. Derfor prøver vi at gøre op med forestillingen om, at skolen helst skal være, som den altid har været. Her hos os får vi udelukkende elever, som af den ene eller anden årsag vælger at foretage et skifte i deres skolegang og starte i en af vore 7-8-9-10 klasser. På Tre Falke Skolen har vi kun udskolingselever, og hvert år modtager vi 200 nye elever, som ikke har fået opfyldt deres behov på de skoler, de kommer fra. De fleste af vores elever er tiltrukket af muligheden for at modnes her hos os. Derfor har vi brug for at komme hurtigere og tættere på den unges behov end den almindelige folkeskole. Det kan mentorordningen hjælpe os med. Håbet er, at vi kan skabe mere plads til læring.”

At den evidensbaserede tilgang er formet efter forskningsverdenens metoder er ingen tilfældighed. Den evidensbaserede tilgang er skabt af den newzealandske uddannelsesforsker og professor John Hattie, som på ingen tid er blevet en af folkeskolens helt store guruer. Aldrig tidligere har evidens- og måltænkningen haft en så fremtrædende fortaler. Og med dets fokus på ansvar for egen læring og måltænkning indgår mentorordningen netop i denne ny-orientering.

Mentorordningen er fundamentalt set en vurderingspraksis, hvor eleven i samråd med sin mentor opstiller faglige (men også sociale) effektmål for sin læring. Ambitionen er at give eleven bedre mulighed for selv at tage ansvar for sin selvudvikling, sådan at eleverne i højere grad rammer den rette hylde efter folkeskolen og forhåbentligt oplever større succes igennem sit uddannelsesforløb. Evalueringen, eller mentoreringen, foretages løbende igennem elevens skolegang. Og det skal ske på en måde hvor der løbende forventningsafstemmes mellem mentor og elev. Mentorordningens hovedfokus er dog ansvarliggørelsen af eleverne.

Det aflæses tydeligt på plancherne i aulaen, som er stillet op i dagens anledning.

»Tag ansvar for dig selv«
»Tag ansvar for dit liv«

Tavle_477410a

Ansvarets grænser

Undersøgelser fra Børnerådet viser, at op mod hver fjerde skolebarn i syvende klasse allerede er så stresset, at det har svært ved at sove om natten. Er du ikke bange for at lægge for meget ansvar over på børnene?

Brian Jørgensen summer lidt over sit svar. »Jo. Men vi tror på, at vi kan fjerne denne stress fra vores elever, hvis de får en tydeligere retning i deres studietid. Den stress som fylder de unge og i øvrigt også personalet får vi simpelthen fjernet hvis vi er mere sikker på, vi er i den rigtige retning. Det kan bedre dokumentation og data være med til at hjælpe os med.”

Stress kan vel også skyldes uklare forventninger og manglende mål?

“Ja. Helt sikkert. På Tre Falke Skolen har netop uklarhed fyldt alt for meget. Eleverne er i tvivl om, hvor de er på vej hen. Mange af dem er frustrerede. Mange af eleverne i tiende klasse tror jo de skal fortsætte i gymnasiet og bliver skuffet når de bliver erklæret uegnede. Det er på grund af manglende stillingtagen og selvindsigt, at de tror de skal i gymnasiet. Det kan vi med mentorordningen få taget hånd om. Mentoreringen giver løbende evaluerings-nedslag og eleven får mulighed for at modulere sit eget skema og den undervisning den unge skal have. Derved skabes der en mere klar retning og en bedre overgang til det videre uddannelsessystem.”

Men mentorordningen er vel stadigvæk på det eksperimentelle plan?

“Jo. Det er klart. Men Tre Falke Skolen har eksisteret i 13 år og i alle de år har det været en udfordring, at der har været alt for få nedslag i elevernes udvikling. Det er dét vi gerne vil få gjort noget ved nu. Vi ønsker ikke længere at stå med hatten i hånden, når en elev fra tiende klasse har fået et ja eller nej (i forhold til egnethed). Vi vil gerne have gjort op med den slørrede og ensporede forestilling, som eleverne kommer ind med. Men du har ret. Vi kan selvfølgelig ikke være sikker på det virker.” siger Brian Jørgensen.

Karakterskalaen er i forvejen en indikator der adskiller børnene. Mentorordningen – og alle dens nye indikatorer – fører vel til et endnu større fokus på individualitet og en nedprioritering af fælleskabet?

“Jo. Men for at bidrage til fælleskabet, skal man også have indsigt i sine egne styrker og svagheder. For os handler det om at sikre flow – at eleverne bliver udfordret hensigtmæssigt og tilstrækkeligt. Samtidig er det vigtigt for mig at fastslå, at det ikke kun handler om at blindt stole på udvikling. Hvis vi kun fokusere på udvikling dræber vi kreativiteten. Der skal også kompenseres for kravet om udvikling sådan så der skabes afveksling. Det er afgørende. Netop bevægelse og motion er også noget af det positive som reformen bringer med sig. Reformen er en god forstyrrelse. Det er mulighed for at forædle processerne på Tre Falke Skolen.”

Mentorordningen er ikke bedre end de data, den tilvejebringer. Den kræver konsistens og systematik – ganske som den forskningsverden, som den er inspireret af. Derfor skal alle lærere med, hvis mentorordningen skal have positiv effekt. Til implementeringsmødet er flere af lærerne synligt bekymrede over udsigten til mere registrering og måltænkning. Udsagn som »vi er ikke forskere«, »lærergerningen peger på mange forhold der ikke er målbare« og »måltænkningen kan bremse for frugtbare diskussioner« er blandt argumenterne, når konsulenten løbende beder om feedback fra lærerne. Hvordan kan mentorordningen blive udfordret, såfremt alle lærerne ikke er med?

“Der kunne sagtens være en fare for, at vi ikke får alle med her. Men hvordan stod vi inden vi gik i gang med det her? Det var en uholdbar situation. Det afgørende er nu at opgaven bliver tydelig for hele personalet – at få den til at give mening for hele organisationen. Jeg håber jeg vil lykkedes med vores forsøg,” siger Brian Jørgensen.

Forsøg eller ej. Fra den 1. august var klasselæreren fortid og mentorordningen en realitet på Tre Falke Skole. Spørgsmålet er, hvilken forskel den kan gøre? Hvor klasselærerordningen var rettet mod fællesskabet og forgik i klasseværelset, har mentorordningen et ensidigt fokus på den enkelte elev. Denne ændring fra klassen til eleven, ændrer med ét de problem-løsningsfigurer læreren har til rådighed. Problemer med uro i klasseværelset var med klasselæreren et problem, der skulle løses på klasseniveau, i fælles beslutninger. Med mentorordningen får denne problemstilling i højere grad fokus på én-til-én dialog og evaluering rettet mod elevens selvforhold. Hvad kan du gøre for at uroen mindskes – hvad gør du som forstærker uroen i klassen. Dét der tidligere var et klasseproblem bliver med mentorordningen til den enkelte elevs mangel, udfordring eller fejl. Eksperimentet kan vise, at forandringen selv bliver en modstandsdygtig udfordring.

Den evidensbegejstrede professor John Hattie vil gerne skabe skråsikre lærere, der har deres data i orden. Det har konsulenten på Tre Falke Skolen fanget og giver lærerstaben et billedligt råd med på vej: Hvis hun kunne, ville hun have sat spejle på alle vægge i klasselokalet.

Det kan der i midlertidig ikke blive tale om på Tre Falke Skolen, slutter Brian Jørgensen.

“Jeg kunne godt tænke mig at lave nogle enkeltstående forsøg, hvor vi opstiller videokameraer i et klasselokale. Det kunne være spændende. Hvilke resultater ville det tilvejebringe? Men jeg må konstatere, at vores gennemsigtige klasselokale ikke er et lokale hverken elever eller lærer bryder sig om at opholde sig i. Så det bruger vi stort set ikke længere til undervisning.”

More from Simon Kærup

Steen Gade om SF’s genrejsning

“Det er helt indlysende. Processen foran os handler om at få genrejst...
Læs mere