Teknologi, krop og identitet – iagttagelser fra Ars Electronica Festival 2014

Er du god til at sætte dig i en andens sted? Ejer du din DNA? Erik Scherz Andersen har været til Ars Electronica Festival i Linz. I denne artikel vil han berette om udviskede grænser mellem drøm og virkelighed, om computerens manglende evne til ansigtsgenkendelse og viderebringe fundamentale spørgsmål om identitet i forhold til kunstig intelligens og genmanipulation.

Ud af kroppen oplevelse

Jeg får sat en hjelm på hovedet, hvorfra jeg kan se ud gennem et par briller. To dansere har gjort sig klar på en stor, hvid flade. Publikum kan se mig, danserne og hvad jeg ser gennem brillerne. Til at begynde med danser mand og kvinde over for hinanden, men hurtigt sker der en forskydning. Danserne dukker pludseligt op steder hvor der før ingenting var, de fordobles foran mine øjne. Jeg kan vende blikket hen på et tomt område på gulvet og når jeg kigger tilbage, er danserne fortsat til deres næste formation.

Mens danserne fordobles og forsvinder igen, er det som om de mister deres krop og kun eksisterer i min bevidsthed. Mens den virkelige dans blandes med tidligere optagelser fra samme sted sløres min realitetssans og det er som om jeg selv mister min krop og forsvinder ind i en drøm kontrolleret af andre. For selvom jeg selv styrer hvorhen jeg ser, har jeg ingen indflydelse på hvad der sker foran mine øjne. Hvornår er det jeg ser virkeligt?, bygger min hukommelse videre på oplevelsen?, kommer danseren mon hen og rører ved mig igen?

Mirage er et højdepunkt fra Ars Electronica Festival 2014. Det er virtual reality og performance i ét og fucker vildt skønt med min bevidsthed og stiller spørgsmål ved tid, drøm, hukommelse og virkelighed.

Festivalens tema

mirage
Ars Electronica Festivalen blander teknologi og kunst i sit fem dage store program. Det er givetvis bevidst, at det ikke altid er tydeligt om der lægges vægt på oplevelse eller opfindelse. Festivalen har eksisteret siden 1979 og forandrer sig hvert år i takt med at nye tendenser skyder frem, mens andre emner bliver mainstream og flyttes i baggrunden.

Temaet for 2014 er “Change” og særligt hvordan kreativitet kan anvendes til at skabe forandringer. En af styrkerne ved Ars Electronica er, at kurateringen af både kunst og teknologi sker på en sådan måde, at publikum ikke kan undgå at tænke det ind i en samfundsmæssig kontekst. Der er flere præsentationer og værker, hvor jeg tænkte mere og mere over hvordan teknologien påvirker min identitet.

Ansigtsgenkendelse

Der er flere installationer og værkpræsentationer, som forholder sig til computerens evne til at genkende ansigter. En af de visuelt flotteste er 5 Robots Named Paul. Værket består af fem borde, hvorpå en robotarm med et tilknyttet webcam er fastmonteret. Disse robotter tegner personen, der har sat sig for enden af de fem borde. Det er en fjollet forestilling, hvor webcam’et blandt andet drejer sig af og til, både for at kigge på sin robotarm og på personen. Da det tager en halv time for robotten at skabe portrættet får man undervejs en fornemmelse af, at det ret svært for computeren at gennemføre et vellignende portræt med de midler den har.

5 Robots names Paul / Patrick Tresset © Tom Mesic, Ars Electronica, 2014
5 Robots names Paul / Patrick Tresset © Tom Mesic, Ars Electronica, 2014

Delta Figure er en mindre installation, som skal minde os om at mennesker ikke kan stå stille på samme måde som robotter. To robotter vipper stille med hovedet og mimer således et menneskes måde at stå stille på. Jeg synes, at det gør robotterne en smule kejtede, men som beskuer spørger jeg mig selv om det netop er ved deres kejtethed, at de bliver menneskelige?

Teknologisk set sker der landvindinger inden for ansigtsgenkendelse, og teknologien kommer under kærlig behandling på udstillingen. En af de mere pudsige er Nonfacial mirror, hvor et spejl drejer sig bort, hver gang man forsøger at fange sit ansigt i det. Men computere begår også mange fejl. Værkerne Cat or Human, såvel som Cloud Face og FADTCHA (alle af Shinseungback Kimyonghun), viser eksempler på hvordan computeren har set ansigter steder, hvor der ikke er mennesker.

Cloud Face © Shinseungback Kimyonghun[
Cloud Face © Shinseungback Kimyonghun[
Men selvom vi kan grine lidt af computerens fejl og mangler, så fortsætter forskningen inden for “computerens evne til at se”, kunstig intelligens og kognitiv databehandling. Det vil være unuanceret at forkaste fremtidige computeres evner til at afkode mennesker og reagere herefter. Som menneske forestiller vi os hver især, at vi er særligt unikke og i stand til at snyde computernes algoritmer. Men ved tilstrækkeligt store mængder data opstår der mønstre i adfærd og behov. Når vi gennem vores liv bliver bedre til at afkode andre menneskers intentioner og følelser og at give den feedback som vi finder passende til situationen, hvorfor skulle et computerprogram så ikke være i stand til at lære at afkode menneskelige træk og adfærd? Disse forudgående databehandlinger og struktureringer vil være noget mennesker har lært programmet, som det derefter kan reagere på. Jeg taler ikke om en computers egen vilje, men om et komplekst reaktionsmønster fra computeren, som lægmand ikke vil kunne gennemskue.

Har du positivt overvejet hvordan et hverdagsliv med “intelligente” robotter kunne være? Eller hvordan kunstig intelligens kan påvirke din intelligens – og din identitet?

Retten til sit eget DNA

I stedet for at tale om robotter kan man stille de samme spørgsmål i forhold til vores gener. For på anden sal i Ars Electronica museet tages spørgsmålene et skridt videre. Under temaet Project Genesis er der blandt andet udstillet instrumenter til do-it-yourself biohacking og der er en let indføring i hvad der skal til i arbejdet med biologisk materiale (for dem som måtte være mere interesseret i dette anbefaler jeg også Medicinsk Museion i København).

En video af Jep Thorp, hvem jeg ikke kan Google frem efterfølgende, gør mest indtryk på mig. I videoen ser vi en uautoriseret afhøring af en person, som anklages for at have manipuleret sin DNA til at forandre sig. Hovedpersonen nægter at samarbejde og fastholder sin ret til sit eget DNA. Det er både et spørgsmål om privatlivets fred og ejendomsretten over sin egen krop og DNA.

I det tilstødende rum er der billeder af dyr, som publikum har skabt ved at krydse forskellige insekter, pattedyr mm. Betyder det, at video af Jep Thorp er virkelig eller blot er en forestilling om hvad fremtiden kan byde os?
Jeg googler om det er muligt bevidst selv at forandre sin DNA. Hvad vil det betyde for politiets opklarende arbejde og frikendelse af uskyldige baseret på et manglende match i DNA?

Transfigurations / Agi Haines © Florian Voggeneder, Ars Electronica, 2014
Transfigurations / Agi Haines © Florian Voggeneder, Ars Electronica, 2014

Hvad skal reglerne omkring opbevaring og sletning af data om DNA være? Er det rimeligt, at et firma kan tage patent på gener? Hvor meget af den udvikling vedrørende vores egen krop kan vi ignorere?

Agi Haines udstiller andetsteds under Ars Electronica Festivalen fem babyer i glasmontre. De er computergenereret, en del af deres krop er manipuleret en anelse og ledsages af et kort, der forklarer hvad der er ændret på deres krop, således at de kan fungere bedre i vores moderne samfund.

Værket synliggører hvordan individets eget ansvar for sin sundhed bliver en mere og mere aktuel problemstilling. Det er ikke længere et fremtidsscenarie, at forsikringsbranchen og andre har data på alt hvad vi foretager os. Dertil tracker vi os selv mere og mere: Vi har apps til at holde styr på hvor langt vi er løbet inklusiv data om kropsvægt, pulsmåling og hvorfor ikke også sukkerbalance, iltoptag, mm. Vi registrerer hvor meget vi har spist i slankedatabaser og hvorfor skulle alt dette ikke blive automatiseret – real time? På den ene side synes vi det er interessant at vide mere om vores egen krops styrke og tilstand. På den anden side kan data blive brugt på samme vis, som vores færden på Facebook eller hvad det nye iWatch registrerer – på en måde der er uoverskuelig, usynlig og ude af vores personlige kontrol.

Når publikum går forbi Agi Haines fem babyer, oplever de dem både som skræmmende og ækle at se på. Jeg tager mig selv i at gå væk, før jeg har kigget nærmere. Men hvorfor er det, at vi ikke ønsker disse fremskridt, der gør os i stand til at leve med varmere temperaturer, færre tilfælde af astma, bedre indtag af koffein til at klare arbejdslivets stress?

En maskine til at være en anden

Gender Swap – Experiment with The Machine to Be Another from BeAnotherLab on Vimeo.

The Machine to Be Another var desværre kun præsenteret gennem en video på udstillingen med “CyberArts”. Konceptet går ud på, at to mennesker får en hjelm på, hvorefter de via kameraet ser fra den andens hjelm. Det har altid været en fascination om hvordan den anden føler, hvordan den anden ser tingene, at forestille sig det og sætte sig i den andens sted. I værket skabes en empati mekanisk, når de to deltagere løfter hænderne simultant eller kigger samme vej (f.eks. ned af sin krop). Der sker et mindfuck i familie med hvad jeg oplevede under “Mirage”. Forbindelsen er dybere og mere intim end ved en virtuel reality-oplevelse med sensorer, fordi det andet menneske også er manifesteret for os fysisk, kropsligt.

Flere spørgsmål

Hvem er du? Hvem er jeg? Det er fascinerende spørgsmål at beskæftige sig med og når kunsten med teknologien som middel stiller disse spørgsmål, tvinges man som beskuer til at reflektere over konsekvenser og betydninger – ikke kun for sig selv med samfundet som hele.
Hvor meget er du i stand til at sætte dig i en andens sted? Vil du gerne endnu tættere på? Hvad sker der, hvis man via computerbehandlede data, kan aflæse dig bedre end du selv kan?
Mister du din autonomi, hvis du følger anbefalinger på baggrund af data om din krops evner og funktioner i forhold til f.eks. vitaminbalance, støjniveau, endorfiner eller andre fysiske og psykiske faktorer? – og mister du din identitet, hvis du og alle andre gør det efter de samme parametre og mål? Årets Ars Electronica Festival har efterladt mig med en masse spørgsmål.

More from Erik Scherz Andersen

Digitale forandringer: Delebil, delebolig og selvfremstillede produkter

Du har givetvis hørt om Airbnb, hvor private udlejer deres bolig til...
Læs mere