Derfor ser Papes projekt svært ud

Hvis vi tager Søren Papes tale på det nylige Konservative landsråd, som udtryk for partiets politiske kurs, ser det unægteligt svært ud for det tidligere regeringsparti. Der er næppe meget vælgerpotentiale i de mærkesager, Pape lægger sig op ad.

Søren Pape ville gerne tale værdipolitik. Og om almindelige menneskers trængsler. Det er muligvis hans stil – muligvis er det nogle kommunikationsrådgiveres velmente råd om, hvordan man fører valgkampe i USA og England? Umiddelbart virker det smart.

Idéen med formandens nye stil er god nok: Derfor høster han også anerkendelse i dele af pressen for at ‘tale i øjenhøjde’. Problemet ligger til gengæld i de mærkesager, han prøvede at optegne.

Først fik formynderstaten én over nakken. “Mennesket skal sættes før systemet”, gentog Pape flere gange fra talerstolen og krydrede udsagnet med en række eksempler på almindelige danskere, der på uforstålig vis ikke har fået lov at regere, som de vil på deres egen grund.

Dernæst fik Naturstyrelsen på puklen for at blande sig i småting, som f.eks. at forbyde en Anna i Vesthimmerland at lave et lille, økologisk højbed i sin have. Dette og flere eksempler er lige til at forstå. Det store system overtrumfer det lille menneske. Det lyder rigtigt.

Men hvordan gør man disse anklager mod Naturstyrelsen og Planloven til konkret politik? Ja, hvordan går man overhovedet til valg på det? Netop denne type sager om, hvad der må bygges, hvor meget det må fylde og se ud og så videre, optager borgerne over alt i Danmark, men tit med en helt anden vinkel end det store system mod den lille borger.

Når det kommer til borgernes ret over deres egen grund, står ‘systemet’ ikke som den eneste hindring for borgernes frihed. Andre borgere og erhvervsdrivende er også en del af hindringen. Nabospørgsmål og stridigheder om for eksempel retten til brug og vedligeholdelse af private veje tager mere og mere af myndighedernes tid, og det er ikke på myndighedernes initiativ.

Den dimension sprang Pape let henover. På de Konservatives landsmøde hørte vi ikke om naboen til Anna fra Vesthimmerland. Var der f.eks. et skriggult plankeværk uden om Annas højbed i det naturskønne område? Hvad med vognmanden, der ikke måtte flytte sine lastbiler til en gård uden for byen? Hvordan mon han tager nabohensyn med dem dér?

Men den slags vil f.eks. Ekstra Bladet meget gerne vise og fortælle om. Det egner sig rigtig godt til billeder og store bogstaver. Og Ekstra Bladet vil næppe holde sig tilbage under en valgkamp. Derfor er det et risikabelt sats at slå sig op på et ‘anything goes – bare det er på privat grund’.

Overser Pape mon, i sit forsvar for det enkelte menneske, at de mange hus- og butiksejere, han gerne vil have som vælgere, er konservative i mere end én forstand? De vil til enhver tid bekæmpe, at naboen sætter et skriggult stakit op på sin sommerhusgrund eller et neonskilt a la Las Vegas ved indgangen til Netto. Det er svært at forestille sig, at den slags frisind for alvor vil flytte stemmer. Tværtimod vil det parti, der vil fjerne mulighederne for at klage over den slags, næppe få mange stemmer.

Slagvaren mangler i det konservative supermarked
En anden, men helt fundamental, svaghed ved Papes udspil var, og er, manglen på en overordnet mærkesag. Landsrådet gav ikke svar på, hvorfor kunderne i det politiske supermarked bør handle hos netop hos ham og de Konservative.

Vejen til indflydelse er den samme for Konservative som alle de øvrige partier. Ønsker man magt i dansk politik, går vejen nødvendigvis over café-stemmerne: De troløse vælgere, der vandrer rundt i det politiske landskab stemmer udfra en strømning og udfra enkeltsager. Og hér er mærkesagen afgørende. Café-stemmerne skal nemlig have én god grund til at stemme på et parti. De er one-stop-shoppere, som ikke bruger kræfter på at sætte sig dybt ind i, hvad alle varerne egentlig koster. Bare slagnummeret er billigst, så ryger resten med i kurven.

Almindeligvis har Konservative været stærke på skattepolitikken og ofte har skat været blandt deres helt centrale mærkesager. Men skat vil være et problem for Pape. De Konservative er nemlig ikke billigst på skattepolitikken, og heller ikke den eneste udbyder. Anders Samuelsen og Liberal Alliance står stadig klar med de magiske 40% i skat, hvis det er dét spørgsmål, man som vælger går mest op i. Og hvis Pape skulle nærme sig de 40%, er der næppe nogen tvivl om, at Samuelsen vil gå videre til 35% eller længere ned. Det har han lige demonstreret i forhold til Venstres finanslovsudspil.

I øjeblikket står det derfor ganske klart: De konservative kan næppe hente mange vælgere på skatteområdet.

Hvad præsenterede Pape af andre politiske initiativer? Aversionen mod lektie-caféerne var med igen, hvilket var en god idé, fordi Folkeskolereformen nok er implementeret, men endnu langt fra accepteret af befolkningen. Modstanden mod lektie-caféerne var tæt på at være den eneste Konservative markering, der direkte kunne aflæses i meningsmålingerne i Barfoeds tid – som flyttede de Konservatives vælgeropbakning med omkring 1% point.

Men hvad med resten af uddannelsesområdet, Pape? For slet ikke at tale om sundhed og dagpenge? Ikke ét ord, og det vil også blive et problem for de Konservative, hvis man skal tolke Papes tale som en politisk kurs. Simpelthen fordi sundhed og dagpenge er emner, som de øvrige partier vil lægge vægt på i valgkampen. Det bliver svært for de Konservative at komme til orde og at blive synlige, hvis Pape helst vil tale om Annas højbed.

Pape sluttede bl.a. af med at sige, at de Konservative har orden i økonomien, men landets økonomi er som fordampet fra landsrådstalen i øvrigt. Ivrige kommunikationsfolk har måske klippet det ud for at fjerne kedsommeligheden og for at gøre Pape synligt anderledes end Barfoed. Men kan man gå til valg uden en synligt profileret økonomisk politik, der er velbegrundet også ned i detaljen?

Søren Pape kan eventuelt ringe til sin tidligere parti-kollega Naser Khader, hvis han vil vide, hvordan det er at gå til valgkamp uden at kunne trækprocenter, eksportstatistikker og arbejdsløshedstal på fingrene. Det er ikke en god idé.

Uden i øvrigt at vurdere det politiske valg i Papes linje, må det anses som et overordentligt svært udgangspunkt, han har valgt. Det kommer selvfølgelig an på, hvad hans målsætning er. Hvis det er at undgå at dumpe under 5%, kan det være godt nok, men det er næppe, hvad de over 1.000 deltagere på landsrådet forventede.

More from Søren Bülow

Europamestre i velfærd?

Skal vi dele ud af de danske velfærdsydelser til hvem som helst...
Læs mere