Eksklusivt uddrag fra “Det store containerkup”

”Det store containerkup” af journalist Lars Abild handler om salget af 36.000 containere, der aldrig har eksisteret. Bogen afslører hårrejsende skandalehistorier om firmaer som Topdanmark, prominente erhvervsfolk og SKAT. Læs her et eksklusivt uddrag, som går tæt på den nu 80-årige restauratør Peder Smidt – en af ofrene for den store svindelsag.

Kapitel 1.
Tusindvis af danskere udsat for massivt bedrageri

Denne bog handler om en af de mest skandaløse, komplekse og farverige sager i dansk erhvervsliv: Salget af cirka 36.000 containere, som for de allerflestes vedkommende viste sig ikke at have eksisteret.

I runde tal drejer det sig om containere for cirka 500 millioner kroner og en statskasse, der er blevet snydt for et trecifret millionbeløb. Sagen startede i 1980’erne. Den dag i dag er sagen stadig ikke afsluttet.

I kølvandet på dette storstilede fupnummer er investorerne efterladt strandede – konkursramte, psykisk nedbrudte og dybt frustrerede over, at de ikke har kunnet få hjælp, om de så vendte sig mod magtfulde aktører som SKAT, Folketinget eller Ombudsmanden.

Det kan undre, at bedrageri af den slags kan finde sted i et samfund som det danske uden synderlige konsekvenser. Det kan skyldes, at en række prominente erhvervsfolk og firmaer selv er rodet godt og grundigt ind i containersagen. Det gælder bl.a. Topdanmark og en kompetent og højt præmieret juraprofessor. Begge har på den ene eller anden måde været med i dette svindelnummer, og selv offentlige myndigheder som skattevæsenet og domsstolene har kigget den anden vej, når belastende oplysninger kom for en dag. Eller aktivt medvirket til, at svindlen kunne fortsætte.

Denne bog beskriver den komplekse sag fra 1980’erne og frem til i dag. Hvad den har haft af konsekvenser og omkostninger for det enkelte menneske og for det danske samfund. Det er beretninger om, at dansk erhvervsliv har gjort brug af rockere og mafiametoder, og at store virksomheder har chikaneret konkursramte borgere, om bevismateriale, der både forsøges ændret og skjult, om belastende oplysninger, der stemples fortroligt, om en forhenværende statsminister, der officielt har udtrykt, at alt er fuldt belyst, og ikke mindst om et af ofrene, investor Peder Smidt, der aldrig har opgivet kampen for at få sandheden frem i sagen, som medførte hans konkurs.

Kapitel 19.
Advokater og ure

Formentlig er Peder Smidt den eneste i containersagen, der har fået besøg i privaten af Topdanmarks advokater. Det fandt sted den 19. marts 2007 kl. 9.00, da Topdanmarks advokat Stig German Mathiasen dukkede op foran Peder Smidts hoveddør for at gøre udlæg i, hvad der måtte være af værdi i den konkursramte, pensionerede restauratørs halvandetværelses lejlighed. Det var ikke nogen overraskelse, at advokatpartneren kom, for en uge tidligere havde Smidt i fogedretten mødt ham og direktør Helge Kofod, som har været ansat i Topdanmark siden 1989 og været den ledende figur, der har beskæftiget sig længst med containersagen. Hvad der derimod var mere overraskende, var, at låsesmeden var en del af holdet sammen med fogeden og en af Stig German Mathiasens kolleger.

Låsesmeden måtte dog gå med uforrettet sag, da Peder Smidt lukkede døren op og bød Topdanmarks udsendte indenfor. Kopperne stod på bordet, og kaffen var klar. Da de sad rundt om bordet, sagde fogeden, at lejligheden nu var at betragte som en retssal, og oplyste, hvilke formalia der i den forbindelse skulle overholdes. Vi andre, som var kommet lidt før, burde måske have tabt både næse og mund, da Stig German Mathiasen bekræftede sit ærinde. Men Peder Smidt havde fortalt, at advokaten var på jagt efter hans Rolex-ur for at indfri noget af den tocifrede milliongæld, Topdanmark mener, Peder Smidt skylder dem. Helt præcist var det en kopi af et Rolex-ur, Smidt havde købt for et par hundrede kroner i Spanien nogle år tidligere. Det mente han også, at han i fogedretten havde sagt til Helge Kofod, der i øvrigt selv bar et Rolex-ur.

Om det var, fordi Topdanmark ikke troede på Peder Smidt, er uvist, men i lejligheden sagde Stig German Mathiasen, at han var indforstået med, at uret i første omgang skulle til vurdering hos urmager Klarlund, Rolex-specialisten på Strøget i København. Da den del af hans ærinde var på plads, ville Stig German Mathiasen efter en tur rundt i den 60 kvadratmeter store lejlighed høre fogeden, om han kunne få lov at se Smidts bærbare IBM-computer. Interessen blev dog kølnet noget, da han opdagede, at skærmen var flækket og tasturet i stykker. Kort efter var Stig German Mathiasen sammen med sin kollega ude ad døren.

Peder Smidts vurdering af værdien af sit ur viste sig at holde stik. Så ud over en regning for omkostninger til to advokater af et par gange og for Klarlunds arbejde, der formentlig er lagt oven i Peder Smidts gæld, var han så heldig, at han fik sit kopiur tilbage.

Det var dog ikke Smidts sidste møde med Stig German Mathiasen. Nogle måneder senere ville advokaten i fogedretten på Blegdamsvej i København gerne vide, om Peder Smidt havde en cykel, som han på vegne af sin klient kunne gøre udlæg i.

Dengang snød Peder Smidt Topdanmark. Om nogle få år runder han 80 år. Han går fortsat dårligere, og derfor er cyklen vigtig for ham, så kørt før han nåede frem til retten, parkerede han cyklen i en sidegade. Af den grund har han stadig sin gamle cykel. Inden retsmødet fortalte Peder Smidt på gaden foran retten, at han havde mistet alt på grund af sagen.

Da advokat Stig German Mathiasen med sin kollega kom ud fra mødet, blev han filmet som en del af en tv-dokumentar, der ikke blev til noget. Jeg har set den optagelse mange gange. Først snubler Stig German Mathiasen i ordene, hvorefter han med korslagte arme fortæller mig, at Peder Smidt ved landsretten var dømt til at skylde hans klient tre millioner kroner. ”Betaler man ikke frivilligt, så bliver man indkaldt til fogedretten, og det er, hvad der er sket.”[1]

Af gode grunde har Peder Smidt ikke betalt, og trods det, at han føler sig uretfærdigt behandlet i containersagen, som har kostet ham alle hans tidligere værdier i form af ægteskabet og huset ved Solrød Strand, han selv fik bygget, og gjort det umådeligt svært for ham at slippe sagen i ret mange timer ad gangen, så har han ikke mistet modet eller humøret. Måske et resultat af et liv i underholdningsbranchen. Engang drev han baren på en af de færger, der sejlede på Østersøen. Dengang toldfrit salg var en vækstmotor. Flere hundrede kunder og gæste festede lørdag aften på båden, og de var godt lastet med vin, spiritus og cigaretter, når busserne kørte tilbage mod de sjællandske byer. Senere købte han en restaurant og blev storsælger af friskstegte ænder om natten fra en af de ældste restauranter i København – Vita i Store Kongensgade.
[1] Injuriesagen, side 18, dom afsagt i Østre Landsret den 19. december 2002.

UDDRAG FRA ”DET STORE CONTAINERKUP” BRAGT MED TILLADELSE FRA GYLDENDAL BUSINESS. Bogen udkommer mandag d. 06.10.2014.

[info]Om Forfatteren
Lars Abild er freelancejournalist og har arbejdet på erhvervsredaktioner på Børsen, Jyllands-Posten og Berlingske Tidende. Abild behandler typisk længere sagsforløb, fx DSB’s forsøg på at skjule en vaklende økonomi. Her blev Abild kendt for sin rolle i den såkaldte Waterfront-sag, hvor DSB under hånden betalte pr-firmaet Waterfront for at holde Abild beskæftiget, så han skrev færreste mulige kritiske artikler om DSB. I dag er han aktuel med den afslørende bog “Det store containerkup”, udgivet på Gyldendal Business.[/]
More from Christel Sunesen

PB43 lukker: Fra drømmelager til lagerhotel

Arbejds- og kunstnerfællesskabet PB43 på Amager lukker om to dage, d. 28....
Læs mere