Uganda – Ønsket om fred

1. del i Afrikaserien Mzungu; en introduktion til Uganda i det østlige Centralafrika.

Vi i vesten råber demokrati og ryster forarget på hovedet over Ugandas homolov og deres grad af korruption. Men mange ugandere er tilfredse med præsident Yoweri Museveni, der har siddet ved magten siden 1986. Hamilton er familiefar og han er flyttet til hovedstaden Kampala for at tjene penge til, at forsørge sin familie og sende penge hjem til sin landsby.

Hamilton arbejder i et supermarked i hovedstaden Kampala. Foto: Ingeborg Lohfert Haslund-Vinding
Hamilton arbejder i et supermarked i hovedstaden Kampala. Foto: Ingeborg Lohfert Haslund-Vinding

Han arbejder i et supermarked i et storcenter som stort set er tomt, men står som et symbol på Ugandas voksende middelklasse. Hamilton er meget tilfreds med Museveni og føler sig privilegeret over at leve i en tid hvor der er fred og stabilitet. Han fortæller, at han ofte har hørt om sine forældres ungdom i Uganda, som var præget af krig og usikkerhed. De har set hvad Museveni har gjort for landet og det er han dybt taknemmelig for.

Chris fra Vestuganda, er også bosat i Kampala og og arbejder inden for mikroøkonomi. Han støtter også Museveni: ”Jeg elsker regeringen. De har skabt fred og stabilitet. Når der er fred vokser alting.”

Denne holdning til Museveni-regeringen deler Chris og Hamilton med mange ugandere. Hvis der er fred og stabilitet ser mange bort fra, endda accepterer, et højt niveau af korruption og kritisable politiske metoder. Ugandas fortid er dyster, og for at forstå ugandernes holdninger i dag, er det vigtigt at kende til den.

Downtown Kampala. Foto: Ingeborg Lohfert Haslund-Vinding
Downtown Kampala. Foto: Ingeborg Lohfert Haslund-Vinding

Kongedømmer og kolonialisme
Antropologer vurderer, ud fra fossile fund, at de første mennesker på jorden levede i den østafrikanske region, herunder også i Uganda. Landet var dengang dækket af tropisk regnskov og beboet af pygmæstammer.

For 2000 år siden kom det landbrugsdyrkende bantufolk til området og trængte pygmæerne tilbage. I det 15. århundrede formede der sig aristokratier, som stadig eksisterer i dag. Et af de mest betydningsfulde er kongeriget Buganda. I dag udgør Buganda-folket, som tilhører Bugandariget, 17% af befolkningen og er dermed landets største etniske gruppe.

De første europæer der kom til Uganda var katolske og protestantiske missionærer. Det lykkedes dem, at omvende så mange at kristendommen i dag er den dominerende religion: cirka 42 % er katolikker, omtrent lige så mange protestanter og 12 % muslimer.

Under Berlinkonferencen i 1885 bliver Tyskland og Storbritannien enige om en deling af Østafrika. Uganda og Kenya bliver sammenlagt under britisk Østafrika. Befolkningen gør oprør mod det koloniale system og briterne forsøger at stoppe opstanden ved at indgå beskyttelsesaftaler med Buganda-kongeriet. Uganda bliver uafhængigt i 1962 og er indtil 1986 præget af skiftende magthavere, statskup og borgerkrige.

Efter uafhængigheden
I dag er Uganda fredeligt, men for blot få år siden blev der kidnappet børn i Norduganda og dræbt civile efter forgodtbefindende. Indtil 2008 levede Joseph Kony og hans hær, Lords Resistance Army (LRA), i bushen omkring Acholi-land i Norduganda, grænsende op til Sydsudan. Her brændte de landsbyer af, dræbte civile, kidnappede piger og drenge der blev til børnesoldater og børnesexslaver.

Inden Joseph Kony var der Idi Amin, og før og efter ham var der Milton Obote. Men endnu før dem var der Kong Edward Mutesa II af det gamle og magtfulde kongedømme Buganda. Han overtog magten da det britiske kolonistyre forlod landet i 1962. Obote fungerede som hans premierminister. I 1966 leder Obote et militærkup, som fjerner kong Mutesa, og massakrer mod medlemmer af de gamle kongedømmer indledes. Det gør Obote upopulær blandt folket, så da Idi Amin afsætter Obote ved endnu et militærkup i 1971 bliver han hilst velkommen med folkelige hyldestråb overalt i Uganda.

Hyldestråbene forstummer dog hurtigt. Idi Amin viser sig at være en koldblodig diktator. Han regerer frem til 1979, hvor det lykkes ugandiske og tanzanianske soldater at afsætte ham.

Idi Amin var militær diktator i Uganda fra den 25. januar 1971 til den 13. april 1979
Idi Amin var militær diktator i Uganda fra den 25. januar 1971 til den 13. april 1979

Idi Amin nåede at slå cirka 300.000 ugandere ihjel inden han blev væltet. I Kampala ligger hans gamle palads, Mengo, som før tilhørte Bugandakongen. Hans berygtede torturkamre ligger belejligt to minutter til fods fra paladset. Der er tre kvadratiske rum og en gang der er placeret cirka en meter under rummene. Gangen var dengang fyldt med vand og tilsluttet strøm. Der var ofte hundrede tilfangetagende presset sammen i hvert rum. Når Idi Amin havde lyst, tændte han for strømmen og gelejdede sine fanger ud i vandet, hvor de led støddruknedøden.

En stige fører op til et af rummene. Der er aftryk af hænder og fødder på væggene og flere steder står der ting skrevet. Fangerne brugte blod og jord til at lave aftegningerne. Hænderne, fødderne og ordene er varmrøde, som farven på det karakteristiske afrikanske sand, der dækker de fleste veje og ligger for foden af de dybe søer, der forbinder landene i Centralafrika. De bare vægge og deres illustrationer græder historien.

Efter afsættelsen af Idi Amin genindsættes Obote som statsoverhoved i 1980 ved et tvivlsomt valg, og i 1981 påbegynder Museveni en fem år lang guerillakrig, som koster flere tusinder døde og involverer mange forskellige politiske fraktioner. I 1985 bliver Obote afsat af sin egen hær. Militærkuppet er ledet af General Tito Okello,som var en del af hærens nordugandiske fraktion og han overtager for en kort periode kontrollen over landet.

Museveni og Lords Resistence Army
Den nordugandiske krig starter i august 1986, efter den nuværende præsident Yoweri Museveni og hans National Resistance Army (NRA) styrter General Tito Okellos styre.

Efter få måneder er hele landet under Musevenis og NRA’s kontrol og mange af Okellos soldater flygter til Sydsudan. Soldaterne genorganiserer sig og former den første nordugandiske rebelgruppe Uganda People’s Democratic Army (UPDA). I slutningen af 1986 overtager en ung kvinde ved navn Alice Lakwena kontrollen med UPDA. Hun hævder, at kunne kommunikere med Gud og hellige ånder og mener, at Acholibefolkningen har mistet troen, er blevet perverterede og syndige, og skal renses hvis det skal lykkedes dem, at slå Museveni. Hun transformerede UPDA til The Holy Spirit Movement (HSM).

Omkring 1988 overtager Joseph Kony kommandoen over hæren. I 1991 annoncerer Museveni-regeringen, at de har besejret Kony og hans hær. Men i 1993 genorganiserer hæren sig under navnet Lords Resistance Army (LRA), og modtager militær- og økonomisk støtte fra Sydsudan.

Et af de fattige kvarterer i Kampala. Foto: Ingeborg Lohfert Haslund-Vinding
Et af de fattige kvarterer i Kampala. Foto: Ingeborg Lohfert Haslund-Vinding

At tackle Kony og LRA har været et af Musevenis største indenrigspolitiske problemer og han er blevet kritiseret for sin håndtering af konflikten. LRA vandaliserede Norduganda i 18 år, før det internationale samfund fik øjnene op for konflikten. På Markere University i Kampala møder Netudgaven professor Omach Paul, der har specialiseret sig i Kony og LRA. Ifølge ham var det et bevidst valg fra Præsident Museveni, at holde konflikten skjult for omverdenen:

”Det var i regeringens interesse at nedtone konflikten. Museveni havde på det tidspunkt et godt ry hos USA og vesten. Alle var interesserede i, at præsentere Uganda som et land i fremgang og Museveni som en dygtig leder,” fortæller han.

Situationen i Norduganda passede ikke ind i billedet af et velfungerende Uganda. Derfor gjorde Museveni hvad han kunne for at holde oplysninger om krigen uden for mediernes og omverdenens søgelys. I resten af landet nød Museveni popularitet og Norduganda blev af mange opfattet som adskilt fra det øvrige Uganda.

Konflikten ophørte i 2008 efter utallige fredsforhandlinger. Flere LRA-soldater overgav sig, mens andre, ledet af Kony, flygtede til Congo. Der har siden været ro i Norduganda, og der er blevet udført et omfattende genopbygningsarbejde i regionen. Kony lever stadig, er på fri fod og befinder sig højst sandsynligt et sted langt inde i den centralafrikanske jungle.

Uganda i dag
Nogle af Ugandas største problemer i dag er korruption, infrastruktur og overbefolkning. Uganda rangerer, ud fra Transparency Internationals beregning, på en 140. plads ud af 177 lande i forhold til korruption. Cirka 70 % af Ugandas befolkning er under 25 år, ungdomsarbejdsløsheden er stor, og kvinder får i gennemsnit seks børn. Landbrug udgør Ugandas vigtigste økonomiske sektor og beskæftiger 80 % af befolkningen.

Udsigt over Lake Bunyonyi som ligger i Sydvestuganda, mellem Kisoro og Kabale, tæt ved grænsen til Rwanda i 1,962 meters højde. Foto: Ingeborg Lohfert Haslund-Vinding
Udsigt over Lake Bunyonyi som ligger i Sydvestuganda, mellem Kisoro og Kabale, tæt ved grænsen til Rwanda i 1,962 meters højde. Foto: Ingeborg Lohfert Haslund-Vinding

Yoweri Museveni har været præsident siden 1986, hvor han konstituerede en demokratisk forfatning. Siden konflikten i Norduganda sluttede i 2008 har der været fred i Uganda, og Museveni har gennemført en række succesfulde reformer. Næste valg er i 2016 og Museveni gør hvad han kan for at blive genvalgt.

Afrikaserien Mzungu er motiveret og inspireret af en studietur til Centralafrika, som Netudgavens Ingeborg Lohfert Haslund-Vinding og Annette Max Hansen deltog i, i sommeren 2014. Studieturen gik til Uganda, Rwanda, Burundi og Tanzania med overskriften Det Ny Afrika. Arrangørene Bjørn Qvortrup, Jakob Dreyer og Julie Vulpius’ ambition var at give et nuanceret indblik i regionen og rette blikket mod udvikling, vækst, politik og de mange andre sider som sjældent eksponeres i medierne. Med udgangspunkt i studieturen bringer Netudgaven gennem hele efteråret artikler, der tager udgangspunkt i oplevelser og erfaringer fra studieturen gennem Centralafrika, samt inddrager eksperter og sætter fokus på dansk udviklingspolitik.

More from Ingeborg Lohfert Haslund-Vinding

At uopnå

Med den danske multikunstner og projektmager Knud Pedersens død i 2014 mistede...
Læs mere