Den digitale tegneserie I – selvudgiverne

I denne miniserie præsenterer Netudgaven den digitale tegneserie og dens nytænkning af tegneseriemediet. Først følger vi webcomics og selvudgiverne, som med de mange nye distributionsmuligheder og den større platform har givet rum til flere nye, kreative tegneserieskabere.

Med internettet har døren åbnet sig for en ny gren af tegneserier, nemlig webcomics: et virvar af striber og tegneserier, der udgives online. Som et parallelt fænomen til de store udbydere af digitale tegneserier er webcomics en selvstændig bevægelse af selvudgivere – en blanding af både nye og mere etablerede tegneserieskabere. Denne bevægelse af selvudgivere er muliggjort af sociale medier som Tumblr og af hjemmesideværktøjer som ComicPress.

Men vi ser også en række hjemmesider som den britiske Comicsy eller den danske Comicing, hvor kvikke iværksættere har dedikeret deres talenter til at skabe online platforme, hvor nye tegneserieskabere kan udgive deres materiale uden at skulle bekymre sig om distributions- og printomkostninger. Internettet fjerner effektivt mellemmanden og giver mulighed for, at tegneserieskaberen kan komme i direkte kontakt med sit marked og nå sit publikum.

Frie hænder
En fordel ved nettet og den frihed, som fraværet af adgangskrav har skabt, er, at tegneserieskaberne har frie hænder til at gå i alle verdens retninger.

Det gælder fx Kate Beatons Hark! A Vagrant. Hendes striber bruger historiske personager, filosoffer og skønlitterære karakterer. De forudsætter fx, at man kan huske, hvem hende der Marie Curie var, for ellers går den fuldstændig hen over hovedet på en.

Marie Curie i en meget fysisk omfavnelse. Fra Kate Beatons Hark! A Vagrant.
Marie Curie i en meget fysisk omfavnelse. Fra Kate Beatons Hark! A Vagrant.

Internettet muliggør altså en total specialisering. Når der ingen adgangskriterier er, gives der plads til nye stemmer, kreativ frihed og eksperimenter. Som distributionskanal er nettet og digitaliseringen en helt ny legeplads, men spørgsmålet er, om legepladsen kan forvandles til en markedsplads?

Name your price
Når print- og distributionsomkostninger ikke tæller med i regnestykket, hvad skal en tegneserie så koste? Mange webcomics er gratis som fx PVP, Girls With Slingshots eller Marens blog. Som forbrugere kan vi bare skrive deres hjemmeside i vores browser og vupti, så er der gratis underholdning.

Webcomics som disse får deres profit fra merchandise, hvad enten det er printudgivelser af deres materiale, kopper, bamser, viskestykker eller plakater. Men der er også andre forsøg på at skubbe til de traditionelle udgivelsesmodeller. Fx kan man med Brian K. Vaughan, manden bag Saga og Y: The Last Man, selv bestemme, hvad man vil betale for hans digitale tegneserie The Private Eye, som han udgiver på sin hjemmeside Panel Syndicate.

På samme måde forholder det sig, hvis du gerne vil downloade en digital tegneserie fra Oily Comics. Her bliver du bedt om at nævne en ”fair pris”. Som ny eller ukendt selvudgiver er der altså nu en bred vifte af måder at selvudgive på, som kun tilnærmelsesvis kan skitseres her. Og det gør det selvfølgelig også til noget af en jungle for læserne.

Can’t see the tree for the forest
Når skabelses- og distributionsmetoderne spredes så meget, er der et utal af valgmuligheder for os læsere. Nye stemmer og talenter kommer til, men spredes over en meget større overflade, hvor alt mere eller mindre nivelleres. Frihed på bekostning af en stadig større uoverskuelighed.

Den teknologi, der muliggør webcomics, er potentielt også den teknologi, der lader dem forsvinde i mængden. Når der ikke er nogen adgangskriterier eller autoritet, er der ikke nødvendigvis nogen kvalitetssikring på det, der udgives. Som læser står man uden nogen ledesnor ud af labyrinten, og nettet kræver af os, at vi er meget mere opsøgende og kritiske.

Fra Scott McClouds bog Reinventing comics.
Fra Scott McClouds bog Reinventing comics.

Digitaliseringen og nettet har haft en demokratiserende effekt for selvudgiveren, hvor platformen er åben for alle. Men nytænkningen af tegneserien til den digitale platform er den anden side af mønten og har både et økonomisk og et kunstnerisk aspekt, som overlapper hinanden. Der er nemlig tale om mere end bare kunstnerisk kunnen og kreativ tænkning – teknologien skal også være der for at bakke det op. Her har selvudgiveren inden for den digitale tegneserie en langt større udfordring end fx selvudgivere af både almindelige bøger og e-bøger, da de ikke nødvendigvis har ressourcerne til teknologisk at revolutionere tegneseriemediet. Men måske er den forhindring ryddet af banen? Læs med i den næste artikel i miniserien: ”Den digitale tegneserie II – de etablerede udbydere”.

Til de nysgerrige
1. Beaton: Hark! A Vagrant

Læs mere: harkavagrant.com
Læs mere: harkavagrant.com

Hvis er du er lidt af en litteraturelsker eller synes, at historien er fyldt med absurditeter, så er Hark! A Vagrant et besøg værd. Skrevet og tegnet af Kate Beaton, oprindelig uddannet historiker, fortolker Beatons humoristiske striber litteratur, filosofi og historie på sin helt egen måde. Se fx hendes feministiske take på Bram Stokers klassiker Dracula eller tag et kig i hendes arkiv.

2. Vaughan: The Private Eye

Læs mere: panelsyndicate.com
Læs mere: panelsyndicate.com

Brian K. Vaughan, tegneserieforfatteren, bag den succesfulde Saga-serie, har i samarbejde med tegneseriekunstneren Marcos Martin og illustratoren Muntsa Vicente udgivet The Private Eye, en sci-fi detektivhistorie om vores værste mareridt; at cloud’en går i smadder og internettet forsvinder! Gå ind på Panel Syndicate og betal det, du synes er en fair pris for en god tegneserie.

More from Sine Laura Iversen

Den digitale tegneserie I – selvudgiverne

I denne miniserie præsenterer Netudgaven den digitale tegneserie og dens nytænkning af...
Læs mere