Kære Henry Miller

Forfatteren Henry Miller med damer

I et dybt personligt brev på tværs af tiden hengiver en ung feminist sig frivilligt til Henry Millers hårdhændede maskulinitet

Til verdens mest sexede forfatter
fra en feministisk masochist

Kære Henry Miller,
Hvor gammel har jeg været første gang, jeg tog dig med i seng? 16-17 år? Det var som om en lille, intim, seksuel revolution fandt sted i mit pigeværelse. En langsom eksplosion der bare blev ved med at udvide sig. Beruset af din, på en gang livsbekræftende og destruktive skrift, tog jeg dig med alle vegne: I toget på vej til gymnasiet, på min musikskole og til familiefest. Den udgave jeg havde lånt af Krebsens Vendekreds (1934), havde en dejligt upassende bagside fyldt med pikke tegnet i grå/hvide-nuancer – et slags penislandskab jeg først blev gjort opmærksom på af en medstuderende. Set i bakspejlet var det en lidt akavet situation.
Min egen verden blev så frygtelig snæver i sammenligningen med dit stærke liv. Åh, at være en fattig kunstner med lus i håret i mellemkrigstidens Paris på evig jagt efter endnu et måltid og en krop at fortære. Fridhed, O, frihed! Og ikke en naiv og uerfaren gymnasieelev fanget i en leverpostejsfarvet hverdag med en fornemmelse af, at det kun er i bøgerne, det virkelige liv leves.

Uden hår på kussen
Forleden vendte jeg endnu engang tilbage til passagen i Krebsens Vendekreds, hvor Van Norden frastødes af sin venindes glatbarberede kusse. Først forestillede jeg mig, hvordan det ville være at ligge der på en slidt madras, mens væggelusene bed, og en person lyste mit skræv op med en lommelygte. Men så tog jeg selv lommelygten i hånden – og ja, det er jo ikke fordi kønsorganer er pæne. De er nærmere lidt komiske. Men det er tankevækkende, at det nu er perversionen, der er blevet en selvfølge, og at den oprindelige, naturlige selvfølge – kønsbehåringen – er blevet en perversion. Hvad ville Van Norden dog stille op i dag, hvor den barberede kusse med sin sterile æstetik er blevet så almindelig? Det er som om, der er gået et eller andet galt, Henry. Den seksuelle frimodighed som kommer til udtryk i dine bøger, og som du er blevet sagsøgt for, er nærmest forsvundet. Den er blevet skrabet væk i beherskelsens navn. Hvor er legen og friheden blevet af?

Henry laver damer

Foto: Brassai. Amerikanske Miller flyttede til Paris i 1930. Her begyndte han for alvor at skrive og fik i 1934 som en forholdsvis sen debutant (ca. 43 år) udgivet sin første bog Tropic of Cancer (på dansk Krebsens Vendekreds). http://peterbaker.org/henry-miller-by-brassai/
Foto: Brassai. Amerikanske Miller flyttede til Paris i 1930. Her begyndte han for alvor at skrive og fik i 1934 som en forholdsvis sen debutant (ca. 43 år) udgivet sin første bog Tropic of Cancer (på dansk Krebsens Vendekreds).
http://peterbaker.org/henry-miller-by-brassai/

Åh, Henry. De andre feminister kommer aldrig til at forstå det, vi har sammen. De siger, at du ikke kan lide kvinder. At din dominerende mor og dine tidlige ulykkelige kærlighedsforhold har ødelagt dit syn på os. Din tone er også hård, Henry. I Krebsens Vendekreds bliver vi konsekvent omtalt som kusser (cunts) – min danske kusse, min Georgia kusse osv. Selvfølgelig har den amerikanske feminist Kate Millett ret, når hun i Sexual Politics (1969) anklager dig for at reducere kvinden til en genstand, der ikke skal andet end at bekræfte mandens maskuline magt – især hvis han er ludfattig. For penge kan nemlig, ifølge Millett, tjene det samme formål. Du har ikke lavet penge, du har lavet damer – som hun rent faktisk skriver – og dermed opretholdt din maskuline selvfølelse. Og hvad så? Må jeg tørt konstatere. Det er præcis derfor, jeg elsker dig. Du ved sikkert, at Oscar Wilde engang har sagt noget i retning af, at alting handler om sex undtagen sex – sex handler om magt. Uden magtspillet mellem kønnene er der jo ikke noget sex tilbage.

Jeg er feminist, fordi jeg er masochist
Henry, du rammer lige på kornet, når du skriver, at der er noget perverst ved kvinder, fordi vi alle inderst inde er masochister. Det er præcis derfor, jeg er feminist. Jeg er feminist, fordi jeg er masochist. Selvfølgelig er det her, de andre feminister stejler. Det er jeg udemærket klar over. Og, kære Henry, ligegyldigt hvor bombastisk en effekt man får ud af det, så kan man umuligt generalisere. Dog, ville kvinden overhovedet vokse hele kroppen, iføre sig stramt tøj, g-streng og høje hæle, hvis hun ikke elskede smerten lige så højt, som hun elsker manden? Nogle feminister ville måske være enige så langt, men så ville de fleste nok også mene, at vi skal gøre noget ved det. At kvinden skal kæmpe sig vej ud af egen undertrykkelse og falske bevidsthed, gå i flade sko og lade det hele gro. Bevares, hvis det er det, hun ønsker. Men Henry, det er ikke det, jeg ønsker.

Frivillig hengivelse
Derimod er det mit ønske, at den masochistiske position får tillagt mere værdi – at den bliver respekteret. Det er ikke løsningen for en ægte masochist at holde sig fra smerten. Det vil ikke tilfredsstille hende, kun gøre hende ulykkelig. Og lad mig understrege, at det ikke er et martyrium, vi er ude i. En masochist er ikke et offer. Hun hengiver sig kun for sin egen skyld.
Nogle vil måske tænke, at det er et spørgsmål om intelligens, men masochister er hverken dumme eller uvidende, tværtimod. For at vende tilbage til Van Norden så skriver du, at han ønsker sig en kvinde, der kan tage ham ud af sig selv. En der har en hjerne og ikke kun en kusse. En kvinde han kan overgive sig til, og som er bedre end, han er. Er det ikke det, vi alle, mænd som kvinder, ønsker af hinanden? Og som ingen af os kan give?

Med spidse læber og oceaner af hengivenhed,
Din Sarah

Henry Miller bliver af mange feminister, heriblandt Kate Millett, beskyldt for at gøre kvinder til objekter. Hvorfor mon?

http://aconversationoncool.tumblr.com/post/44058895354

Foto: Brassai. Amerikanske Miller flyttede til Paris i 1930. Her begyndte han for alvor at skrive og fik i 1934 som en forholdsvis sen debutant (ca. 43 år) udgivet sin første bog Tropic of Cancer (på dansk Krebsens Vendekreds).
http://peterbaker.org/henry-miller-by-brassai/

I Tropic of Cancer (dansk: Krebsens Vendekreds) beskriver Henry Miller sine første 4 år i den franske hovedstad.
https://openlibrary.org/works/OL488299W/Tropic_of_Cancer

I Sexual Politics (1969), en af feminismens klassikere, piller Kate Millett bl.a. Henry Millers forfatterskab fra hinanden med en meget spids og kønspolitisk pen.
Sexual Politics (Part I)

More from Sarah Eriksen Brink

Det overdrevent følsomme – om litteratur, sentimentalitet og Caspar Erics sofa

Hvad er det sentimentale? Hører det overhovedet litteraturen til? Og hvorfor er...
Læs mere