Lister i litteraturen

Dyr med værdifulde stoffer i navnet, en flerstemmig misteliste, Robinsons vragfund, Borges’ umuligheder. En gang imellem – hvis man er heldig – lister en liste sig ind i skønlitteraturen. Litteraturredaktøren går i bogreolen med listebriller på.

I 2009 skrev Umberto Eco moppedrengen The Infinity of Lists, der er en Ecosk kløgtig og grundig gennemgang af lister i kunsten, historien og litteraturen gennem århundreder. Fra Aristoteles over Goethe til Proust og Poe. Jeg er stadig ikke kommet helt igennem bogen, men dens blotte eksistens glæder mig, for den bekræfter mig i, at der er noget helt særligt ved lister.

Fiskens grad af filmisk ondskab

For lidt over et år siden udgav Birgitte Krogsbøll en sand lise for listeelskere, digtsamlingen dyr med næb ordnet efter antal vinger: (kolonet er en del af titlen, og allerede her ved man, at der kun kan vente gode ting), der hovedsageligt består af finurlige listedigte, fx dette:

dyr med værdifulde stoffer i navnet, ordnet
efter kilopris, stigende orden:
1) jernspurv
2) stålorm
3) kobbersnog
4) sølvmåge
5) guldspurv
6) diamantcobra
7) narkohund

Og dette:

fisk (incl. bruskfisk) med værktøj i navnet, ordnet
efter fiskens grad af filmisk ondskab, stigende
orden:
1) tangnål
2) savfisk
3) hammerhaj

Et dusin økser

Anderledes prosaisk er det hos Robinson Crusoe (Daniel Defoe, 1719). Robinson og Fredag bjerger gods fra skibsvraget på en tømmerflåde (bemærk denne udgaves udsøgte brug af listesemikolon – Robinson Kruso, Chr. Erichsens forlag, 1935):

1) en Kanon;
2) en lille sæk med Hvede, en anden med Byg, en tredje med Ærter;
3) en Kiste med Søm og Skruer
4) et Dusin økser
5) en lille Tønde med Krudt, en anden med Kugler, en tredje med Hagl;
6) et Sejl og et Par Sække med Køjeklæder
7) en Slibesten og en Haandkværn

Senere på samme side ”(…) fik Robinson dog Skrupler over ikke at have taget Guldet og Ædelstenene med”. Og sådan kan det jo gå.

Borges’ pattegrise og kamelhårspensler

Novellen, listen optræder i, husker jeg ikke som noget særligt, men min yndlingsliste i skønlitteraturen er og bliver Jorge Luis Borges’ sitrende umulighed fra novellen “John Wilkins analytiske sprog” (1952). Ifølge novellen er klassifikationslisten fra en vis kinesisk encyklopædi, hvor dyrene opdeles i dem, der:

(a) tilhører kejseren
(b) de balsamerede
(c) de dresserede
(d) pattegrise
(e) havfruer
(f) fabeldyr
(g) løse hunde
(h) dem som er inkluderet i denne klassifikation
(i) dem der skælver som om de var gale
(j) dem som findes i store mængder
(k) dem som er malet med en ganske fin kamelhårspensel
(l) etcetera
(m) dem som lige har slået vasen itu
(n) dem som på afstand ligner fluer

Oversat af Morten Søndergaard, der engang har skrevet lidt om Borges’ lister her.

Jensens Vokshat og Sødtduftende Parasolhat

Og når man taler om Søndergaardsolen, så er også han en ligesindet listeelsker. Han har bl.a. skrevet en bidende fin ’statistisk’-liste med avisdigtet ”Flere og flere danskere” (2006), som bl.a. “kører rundt på landet om natten og laver forsøg med køernes øjne”.

“Flere og flere danskere” af Morten Søndergaard. Information d. 16. februar 2006. Klik for at forstørre.
“Flere og flere danskere” af Morten Søndergaard. Information d. 16. februar 2006. Klik for at forstørre.

Listedigtet har senere sneget sig ind i den fortryllende prosabog Processen og det halve kongerige (2010), hvor også en liste over svampe breder sig i al sin pragt:

”De står bare der med deres yndlingsnavne og vil ikke andet end at hedde Almindelig Judasøre og Bittersød Trævlhat, men også Blodplettet Koralsvamp og Blånende Nøgenhat”

– og så videre alfabetisk, Inger C-hilsende af sted (og åh, jeg har lyst til at opliste alle de smukke navne som fx Jensens Vokshat og Sødtduftende Parasolhat) linje efter linje til:

”Troldsmør, specielt den, og Tåresvamp og Æselærebæger.”

(Min Lyngsøbegejstrede medredaktør siger, at Niels Lyngsø har skrevet noget om listens poetik i Morfeus (2004), naturligvis tilegnet svampelistedigteren. Det kan man også med glæde læse, hvis man er listeglad).

Nors nummereringsroman

Fabelagtige – og STADIG alt for oversete herhjemme – Dorthe Nors’ lille, fine roman Dage fra 2010 er hver dag en lang liste, med nummererede linjer endda. Det er et modigt valg, og det kunne så let være blevet alt for meget af det gode. Men det fungerer. Som om denne tilsyneladende rationelle nummerering kan sætte struktur på de lidt svævende og vævende følelser og gøremål.

1. sov længe
2. løb en tur
3. lagde mig på sengen og blev vækket af duerne
4. cyklede efter aftensmaden til Vestre Kirkegård og satte
mig mellem de døde et sted, hvor ingen kunne finde
mig, og ønskede det bedste for aftenen, det det kan
ikke skade.
5. tog hjem, da myggene begyndte at stikke, og lavede
en kop kaffe.
6. Stod der med kaffen i hånden,
7. stod der og blev kold om næsen, det kom pludseligt
8. og måske går jeg for meget på kirkegårde, tænkte jeg
(…)

Bøger Som Du Altid Har Ladet Som Om Du Har Læst

Jeg er stor fan af Italo Calvino. De kosmikomiske historier og Usynlige byer er nogle af mine yndlingsbøger. Hans yderst litterære/überprætentiøse Hvis en vinter nat en rejsende (1979) er i sin komppromisløse læserhenvendelse en anden historie. Bogen begynder sådan her: ”Du skal nu til at læse Italo Calvinos nye roman Hvis en vinternat en rejsende. Slap af og koncentrer dig. Lad være med at tænke på andre ting. Lad verden uden om dig blive utydelig. Du må hellere lukke døren til stuen, fjernsynet kører jo hele tiden.”

Nå, men når man så har læst om sig selv nogle sider og er ved at være godt træt af at mærke, hvordan man sidder bedst og koncentrerer sig, så begynder fortælleren heldigvis at rable listelignende opremsninger over bøger, læseren ser i boghandleren, af sig:

Bøger Som Du Ønsker At Eje For At Have Dem Ved Hånden For Alle Tilfældes Skyld
Bøger Som Du Kunne Lægge Til Side Og Måske Læse Til Sommer
Bøger Som Ville Passe Godt Ved Siden Af Andre Bøger På Din Hylde
Bøger Som Vækker En Pludselig, Hektisk Og Ikke Helt Forsvarlig Nysgerrighed I Dig
(…)
Bøger Som Du Har Læst For Så Længe Siden At Det Er På Tide At Læse Dem Igen
Bøger Som Du Altid Har Ladet Som Om Du Har Læst Og Som Det Virkelig Var På Tide At Få Læst Nu.

Og nu vi er ved bøgerne er der jo også Georges Perec – åh, Perec! – og hans evige kategoriseringer, lister og klassifikationer, fx i den forrygende samling Species of Spaces and Other Places. Over huse, bogreoler, postkort, pladser og alt det, han gerne vil nå, inden han dør. Men i de skønlitterære værker, jeg har læst af ham, har listerne desværre ikke gjort sig bemærket. Er der noget, jeg har overset?

Efterladte stemmer

I Martin Snoer Raaschous digtsamling Blå himmel hver dag, der næsten lige er udkommet og bør læses og læses igen, bliver langdigtet ”ALLE” en slags nøgen, flerstemmig misteliste i baglæns alfabetisk orden. Her slutningen af digtet og digtsamlingen og denne artikel:

Arven fordeles
Arveafgift
Altid på vej et nyt sted hen
Alt efter hvordan man ser på det
Alle skal dø
Alle piberne
Alle maskerne
Alle fuglene i parken om morgenen
Alle dine plader
Alle dine papirer i en bunke på gulvet
Alle dine kjoler
Alle dine briller i alle deres etuier
Alle der kendte ham vidste han var af guld
Alle de ting hvad skal jeg stille op med alle de ting
Alle de kors
Alle de gamle aviser

Martin Snoer Raaschou Blå himmel hver dag.
Martin Snoer Raaschou Blå himmel hver dag.
More from Lea Fløe Christensen

Lister i litteraturen

Dyr med værdifulde stoffer i navnet, en flerstemmig misteliste, Robinsons vragfund, Borges'...
Læs mere