Tegneserier til børn, tak!

Engang var tegneserier god, gedigen underholdning for børn. I dag er den finkultur for de voksne. Men hvordan fanger vi den næste generation af tegneserielæsere, spørger tegneserieverdenen sig selv.

Jeg læser tegneserier, men det har jeg ikke altid gjort. Min første tegneserieoplevelse var min fars Sten og Stoffer-albummer, og senere opdagede jeg Peter Madsen og Henning Kures Valhalla gennem den animerede film. Så varede det en del år, før jeg igen læste en tegneserie. Først som 18-årig faldt jeg over Preacher, en serie fra 90’erne om en besat pastor, hans vampyrven og lejemorder-kæreste på en rejse efter Gud, som har forladt Himlen.

Valhalla er en af de danske tegneseriers skatte og burde have en plads i ethvert hjem.
Valhalla er en af de danske tegneseriers skatte og burde have en plads i ethvert hjem.

Efter Preacher var det ren udforskning fra Transmetropolitan, Fables, Y: The Last Man og endelig videre til Chester Browns provokerende, men humoristiske selvbiografier, Yoshihiro Tatsumis foruroligende tegneserienoveller og Guy Delisles rejsebeskrivelser fra Nordkorea og Kina. Det højere luftlag af tegneserier, hvor vi klapper os selv på skulderen og tænker, hvor er vi kultiverede. Der var engang, hvor tegneserier var massekulturel underholdning, men så en dag i de glade 90’er tog tingene en drejning. Clark Kent smed kappen for at rapportere gonzo style fra Gazastriben. Tegneserier blev et medie til voksne.

Fra massemedie til kunst
I dag er jeg 24 år og tilhører den generation af tegneserielæsere, som er vokset op til et medie, der har ændret sig, fra dengang mine forældre tog på biblioteket og hentede stakke af serier med hjem i 70’erne og 80’erne. De læste Tintin, Linda og Valentin, Spirillen, Vakse Viggo, Prins Valiant, Asterix & Obelix, og Garry Larsen.

Min genintroduktion til tegneserier var og er dybt præget af skiftet fra tegneserier som massemedie til deres ophøjede position som kunst.

Det skift er markeret ved den grafiske romans fremkomst, og der er en fortsat udvikling i retning af mere begavede og alsidige udgivelser, alt fra Joe Sacco, Chris Ware til Craig Thompson og Marjane Satrapi, hvor tegneserien er blevet voksen. Den grafiske roman er en tydelig demonstration af, at tegneserien bestemt er på højde med litteraturen og kunsten.

Hvad med børnene?
Men legitimeringsprojektet af tegneseriemediet fra barnlig underholdning til kunst har til dels været på bekostning af børnene. Jeg kom med på toget i 90’erne. Jeg er aldrig blevet opfordret til at læse tegneserier i skolen eller andetsteds, ikke desto mindre vidste jeg, hvem og hvad Radiserne var, før de begyndte at putte Nuser på underhylere og toilettasker.

Hvor den næste generation af tegneserielæsere skal komme fra, eller rettere hvordan der skal opdyrkes nye fans, er det hovedspørgsmål, som tegneserieverden stiller sig selv i dag.

Det er tydeligt efter Copenhagen Comics 2013, hvor manglen på tegneserier til børn var en bekymring hos både forlæggere, tegneserieskabere og deltagere, som Kim Schou fra Kristeligt Dagblad kommenterede i sin artikel ”Efterlyses: Tegneserier til børn” sidste år.

Hvidbogen 2013 fra Dansk Tegneserieråd, som udkom fornylig, vidner om den samme bekymring fra de danske branchefolk. Som Kenn Andersen fra Fantask i København siger, er der en generel mangel på tegneserier til børn, og en stor procentdel af kunderne i Fantask er ved at blive lidt gråhårede. Mads Bluhm, tidligere formand for Copenhagen Comics, pointerer også, at den fremtidige udfordring for tegneseriebranchen som helhed vil være at ”opdyrke nye fans”.

Tegneserier til børn, tak!
Carsten Fogh Nielsen, adjunkt i filosofi ved Aarhus Universitet og forsker i tegneserier, mener også, at det allervigtigste er at sikre, at børn overhovedet læser tegneserier:
[quote]”Og her er det åbenlyse problem – som ganske mange har peget på – at der produceres meget få børnetegneserier, dvs. tegneserier direkte stilet mod et pre-teenager-publikum. Så det er måske faktisk her, at den største og mest oplagte opgave ligger: at opfordre til og søge at facilitere skabelsen af flere tegneserier rettet mod børn og unge.”[/]

“Pssst!” af Annette Herzog og Katrine Clante, vinder af Pingprisen 2014 for Bedste børne-/ungdomstegneserie.
“Pssst!” af Annette Herzog og Katrine Clante, vinder af Pingprisen 2014 for Bedste børne-/ungdomstegneserie.

Han peger på, at det er et generelt problem, men særligt gælder Danmark, da vi er så lille et sprogområde. I dag ser vi gode, men enkeltstående, udgivelser til børn som fx Pssst! af Annette Herzog og Katrine Clante, Lou! af den franske Julien Neel, Strid af Jakob Martin Strid eller Niels Rolands børnetegneserier  i Weekendavisen.

Anders Ands nedtur
På dette års Bogforum var der ikke for få børnebøger. Der synes næsten at have været en overvældende andel rettet mod børn. Danske tegneserieskabere burde også tage part i det marked. Men realiteten er, at Anders Ands oplagstal er faldende, og mangaen, hvad enten vi snakker om Naruto eller One Piece, som man i nogen tid troede ville være et alternativ til børn og unge, nu er forsvundet fra det danske marked efter konstant nedgang siden 2010.

Udfordringen med at skabe en ny generation af tegneserielæsere handler både om at facilitere produktionen af børnetegneserier og sikre tilgængelighed for et ungt publikum. Og så handler det især om at gøre mediet synligt for børn i en tidlig alder.

Næste års Copenhagen Comics, som bliver afholdt den 6.-7. juni 2015, tager udfordringen op: Børn, forældre og skoler skal i tale, der skal peges på tilstedeværelsen af tegneserier for børn, og der vil blive arrangeret workshops rettet mod de yngre gæster, fortæller Steffen Rayburn-Maarup, formand for Copenhagen Comics.

Gode og oplagte initiativer, som også viser, at synliggørelsen af tegneserier betyder, at skoler og forældre skal mobiliseres. Tegneserier skal simpelthen ind i undervisningen.

Tag venner og familie med til sommerens tegneseriefestival. Se mere: copenhagencomics.dk.
Tag venner og familie med til sommerens tegneseriefestival. Se mere: copenhagencomics.dk.

Tegneserier ind i undervisningen
Den grafiske roman har betydet meget for, at tegneserien i dag er kommet på programmet i folkeskolen, gymnasiet og endda på universitet. Marianne Eskebæk Larsen, fortaler for tegneserier i undervisningen og bestyrelsesmedlem ved både Copenhagen Comics og Dansk Tegneserieråd, understreger den grafiske romans betydning:
[quote]”Det er værd at bemærke, at fokus er på de grafiske romaner. Dvs. nyere tegneserier, som kan stå alene og derved indgå som værklæsning. Man er ikke interesseret i superhelte, gamle klassikere som Lille Nemo eller nyere klassikere som Moebius, Tardi etc. Man kan derfor sige, at både fænomenet grafiske romaner og den store variation af kvalificerede tegneserier, som grafiske romaner vitterlig også har medført, har stor betydning for, at tegneserier er på vej ind i undervisningssystemet.”[/]

Styrker elevers visuelle evner
I folkeskolen og gymnasiet behøver der ikke være nogen begrænsninger for de sammenhænge, som tegneserien kan indgå i; om det er sprogundervisning, historie, billedkunst, dansk, samfundsfag eller religion. De Fælles Mål 2014 giver rig anledning for at inkorporere tegneserien i fx danskundervisningen.

Thomas Thorhaug: Dansk i dybden: Graphic Novels
Thomas Thorhauge: Dansk i dybden: Graphic Novels

Ud over den klassiske værkanalyse peger Marianne Eskebæk Larsen på, at tegneserier ikke alene kan styrke læselysten hos svage læsere, men også styrke elevers visuelle færdigheder. ”Som en måde at oplære og danne dem til at kunne begå sig i en kultur, der i stadigt stigende omfang bliver visuelt formidlet,” siger Carsten Fogh Nielsen ligeledes. Der synes også at være en større interesse for at undervise i tegneserier, som den stigende mængde af læremidler om tegneserier viser, siger Marianne Eskebæk Larsen, fx Thomas Thorhauges Dansk i dybden: Graphic Novels.

Tegneserien på mediebuffeten
Formålet med at undervise i tegneserier, ud over de alment gavnlige gevinster, må være at normalisere læsning af tegneserier, så de indgår som en naturlig del af buffeten af medier, sammen med film, internettet, bøger, spil osv. Og det skal bakkes op af en tegneserieindustri, der også producerer materiale til børn. ”Har man først fået dem ind i folden, så er det lettere at holde dem der. Og det er i hvert fald lettere end at skulle hive dem ind senere,” som Carsten Fogh Nielsen siger.

Fra hipstersmart til den gode historie
For at skabe en ny generation af tegneserielæsere skal der være tegneserier til børn. Det siger sig selv. Der skal sikres tilgængelighed for børn og unge, så tegneserieverdenen ikke bliver elitær og ekskluderende. En af tegneseriens grundkvaliteter, og redning, er dens folkelighed og tilgængelighed. Det budskab burde bibeholdes.

Men der kan ikke bare laves tegneserier til et uvidende eller uinteresseret publikum. Derfor skal tegneserier, som har haft så stor indflydelse på vores visuelle kultur, også synliggøres. Og her er skolen et oplagt sted, for det er vel her, grundlaget for kulturforståelse skabes, og tegneserier kan være et fantastisk redskab i en mere og mere visuelt orienteret mediekultur.

Men tegneserier skal ikke bare ind i undervisningen for at påvirke unge og påvirkelige sind til at læse tegneserier. Det skal gøres for at vise, at tegneserier har samme spændevidde som andre kulturelle udtryk, så de små danske læsere, når de når min alder, vil vælge en tegneserie, ikke kun pga. formen eller fordi de er irriterende, selvbevidste, semi-intellektuelle hipsternørder, men fordi de vælger en god historie, der bare tilfældigvis er en tegneserie.

More from Sine Laura Iversen

Den digitale tegneserie I – selvudgiverne

I denne miniserie præsenterer Netudgaven den digitale tegneserie og dens nytænkning af...
Læs mere