Arkitektskole lukker ned for engagement i Syd

I Hanoi, Vietnam, bor mindrebemidlede oftest i uformelt byggeri af ret god standard, som det ses her i baggrunden. I forgrunden derimod decideret slum som skure bygget af forhåndenværende materialer.

Alle udviklingslande gennemgår i øjeblikket hastige urbaniseringsprocesser. Da ingen byer i det globale syd har hverken de tekniske forudsætninger eller økonomi til at finansiere den nødvendige infrastruktur til at understøtte disse processer, betyder det, at det store flertal af byboere bosætter sig  i uformelle, uplanlagte områder nogle med karakteristik af slum.

Af Jørgen Eskemose

Slum, den hurtigst voksende boform

I Mozambiques hovedstad Maputo med 4 mio. indbyggere bor de 80% i uformelle områder, det meste med slumlignende karakteristika.
I Mozambiques hovedstad Maputo med 4 mio. indbyggere bor de 80% i uformelle områder, det meste med slumlignende karakteristika.

En milliard mennesker lever i bykvarterer under slumlignede vilkår i udviklingslandene. Ifølge UN-Habitat vil det vokse til to milliarder i løbet af de næste 15 år. Slumkvarterer i udviklingslande er derfor den hurtigst voksende boform.

Skalamæssigt er det ikke et marginalt fænomen, men en af hovedtendenserne inden for bolig- og byudvikling på globalt plan. Derfor er det vigtigt, at også danske arkitekter involverer sig i denne del af arkitektfaget, som rummer både byplanmæssige og arkitektoniske problematikker.

Bæredygtige potentialer
Byudvikling i det globale Syd følger rationaler og logikker, som er meget forskellige fra vores del af verden. Det er komplekse problemstillinger, der kræver indgående kendskab til socioøkonomiske aspekter, som udviklingsøkonomer, sociologer og antropologer har detaljeret viden om, og som arkitekter nødvendigvis må arbejde tæt sammen med.
Denne byudvikling er problematisk og rummer enorme udfordringer. Men udviklingen repræsenterer også potentialer, som, hvis de takles og håndteres på den rette måde, kan bidrage til byer, der både socialt og miljømæssigt er lige så bæredygtige som de byer, vi bygger i Nord.

Nedskæring truer eneste specialiserede, faglige kapacitet i Danmark

I Kenyas hovedstad Nairobi ligger et af Afrikas største slumområder, Kibera, med næsten 1 mio. indbyggere.
I Kenyas hovedstad Nairobi ligger et af Afrikas største slumområder, Kibera, med næsten 1 mio. indbyggere.

På Kunstakademiets Arkitektskole har forskningsenheden Department of Human Settlements (DHS) beskæftiget sig med denne byudvikling i en årrække og har opbygget et solidt fagligt miljø og internationalt netværk.
DHS har haft Master- og Ph.d.-studerende fra en række afrikanske lande, som nu agerer som professionelle i deres hjemlande enten på indflydelsesrige poster i ministerier eller på lokale universiteter som undervisere og forskere. Derudover har talrige danske studerende været på studieophold i en række lande i Syd planlagt og gennemført af DHS i samarbejde med lokale universiteter.

Arkitektskolen i København har fornylig gennemgået en større omstrukturering. En konsekvens bliver, at DHS ikke længere finansieres af skolen og dermed gøres helt afhængig af ekstern finansiering. En betydelig del af forskningsenhedens ressourcer vil derfor gå til fundraising. På langt sigt risikerer man helt at lukke DHS som konsekvens, da fonde udgør et ustabilt og begrænset økonomiske grundlag.
Dertil kommer, at donorer, private og statslige, har en udpræget tendens til at prioritere hardcore science, som ingeniørerne traditionelt har stået for. Den arkitektoniske tilgang til byudviklingens mange udfordringer vil således alt for ofte overlades til ikke-arkitekter, mens Arkitektskolen i København vil mistes sin eneste specialiserede, faglige kapacitet inden for bolig- og byudviklingssektoren i det Globale Syd.

Danske arkitekters potentielle engagement i Syd
Set i lyset af arbejdsløsheden blandt især nyuddannede arkitekter er det besynderligt, at den eneste danske højere uddannelsesinstitution, som har kvalificeret arkitekter og byplanlægger til at arbejde i byerne i Syd, nu lukker.
DHS har igennem en lang årrække udbudt kurser af forskellig karakter alle med det mål at fokusere på de særlige omstændigheder der gør sig gældende for arkitekter og byplanlæggere, der ønsker at arbejde med by-og boligudvikling i det Globale Syd.

Dansk arkitektur og byplanlægning har et godt ry i flere afrikanske og sydøstasiatiske lande, hvor en række projekter vidner om høj kvalitet og evne til at tilpasse sig lokale betingelser herunder klima, byggetraditioner, kulturelle og socioøkonomiske omstændigheder.
Der er et enormt behov for arkitekter og planlæggere i mange udviklingslande og den danske konsulentbranche, som beskæftiger sig med infrastruktur og byudvikling i ulande, har ofte vanskeligt ved at finde kandidater til de jobs, der udbydes.

Infrastrukturelle forbedringer, kriminalitet og slummens fremtid

I Hanoi, Vietnam, bor mindrebemidlede oftest i uformelt byggeri af ret god standard, som det ses her i baggrunden. I forgrunden derimod decideret slum som skure bygget af forhåndenværende materialer.
I Hanoi, Vietnam, bor mindrebemidlede oftest i uformelt byggeri af ret god standard, som det ses her i baggrunden. I forgrunden derimod decideret slum som skure bygget af forhåndenværende materialer.

Netop byerne er hidtil blevet overset af de fleste udviklingsorganisationer, da der har hersket (og desværre stadig hersker) et mantra om, at de fattige har det bedre på landet. Intet kunne være mere forkert.
Langt de fleste fattige, der vælger at migrere til de større byer, gør det af velovervejerede årsager. De ved, at de får det bedre i byerne, hvilket megen forskning også kan dokumentere er tilfældet.
Og dette på trods af myter om det modsatte. Nuvel boligerne er efter danske standarder ringe, ofte meget ringe, men de udgør – og dette er en vigtig pointe – stadig en base, et hjem, som folk ofte er stolte over og søger at forbedre.

Det er imidlertid vigtigt ikke at romantisere slummen, som naturligvis kan være så ringe, at det ikke vil være muligt at gennemføre forbedringer f.eks. i de tilfælde, hvor bosættelser er lokaliseret i lavninger, som ofte oversvømmes eller på meget stejle skåninger med fare for nedstyrtninger.
Endvidere er der eksempler på slum i bl.a. Latinamerika, hvor narkorelateret kriminalitet er dominerende. Eksempler på indgreb i slummen i flere byer i Columbia, i Medellin og Bogota, som for 10 år siden var gennemsyret af kriminalitet og elendige forhold, viser, at hvis den politiske vilje er til stede, kan der introduceres markante forbedringer, som radikalt gør op med både kriminalitet, dårlige boliger og mangelfuld infrastruktur.

Behov for kursændring

Alle boliger i slumområdet i Maputo, Mozambique, bygges af beboerne selv i samarbejde med lokale håndværkere.
Alle boliger i slumområdet i Maputo, Mozambique, bygges af beboerne selv i samarbejde med lokale håndværkere.

En tidligere artikel på Netudgaven om danske NGO’ernes engagement og mangel på samme i byerne bekræfter på mange måder de tendenser, som denne artikel peger på.
Der er stort behov for at ændre kurs og engagere sig langt mere proaktivt i byernes problemer, herunder ikke mindst byernes infrastruktur (transport, vand, kloakering, el mv), sociale institutioner (undervisning og sundhed mv) og boligforhold.

Det er alle problemfelter, som arkitekter og byplanlæggere har specifik viden om i en europæisk kontekst, men som er så tilpas generel, at det er muligt at tilegne sig særviden om byernes problemer i Syd.

Konsekvensen ved lukningen af DHS er, at ingeniører og andre faggrupper, som i flere tilfælde udbyder kurser om byudvikling i Syd, blandt andet på RUC og DTU, besætter stillinger, som ofte kunne besættes af arkitekter.
Det betyder, at arkitekter som i deres uddannelsesforløb trænes til en holistisk tilgang til problemløsning, mister indflydelse, mens borgerne i byerne i Syd stilles overfor arkitektonisk ringere løsninger.

Jørgen Eskemose er arkitekt og leder af DHS.

More from Jørgen Eskemose

Arkitekter og flygtninge

Gennem de sidste 5 år har elever og undervisere på Kunstakademiets Arkitektskole...
Læs mere