PB43 lukker: prags

Digter Johannes Bech Dalsgaard har skrevet et flagrende, lyst og kærlighedsramt prosadigt om sin tid på PB43. Kast dig ud på varme asfalttage, svampe og cykler som galionsfigurer, og glid derefter over i forfatter Claus Høxbroes mørke kældre og buldrende olietønder i den lyriske tekst Hullet i hækken.


på papiret hedder du stadig “prags boulevard 43”
vi kaldte dig altid bare ”prags”
mig og M. og de andre

om vinteren var der nætter hvor du var helt alene
man skulle huske at låse portene efter sig hvis man gik som den sidste
så dem der mødte ind næste morgen ville finde dig som de havde efterladt dig aftenen før
der var du først og fremmest nogens hverdag, og jeg var bare besøgsgæst
på et værksted hvor man ku sidde og se når nogen tændte og slukkede lys i bygningen overfor

om sommeren livede du fuldstændig op og var næsten ikke til at kende igen
der duftede du af kartoffelsuppe og grillkul og kalk, af en eller anden grund

det var en virkelig fin sommer
vi gik ud på taget og røg, det var belagt med noget der lignede asfalt
men som blev varmt og blødt om eftermiddagen
man kunne sidde og pille i det mens man tænkte på noget andet
det holdt på varmen i flere timer, man ku gå derud på bare fødder om natten
gjorde vi nogensinde det

lange letpåklædte eftermiddage
fra taget ku vi kigge ned i din gård
følge med når akrobaterne øvede sig
gik på line og klatrede alt for højt op i deres master

blive blændet af solen i gruset

du var fuld af stolte frugter
ribs hindbær rabarber
grøntsager blomster og urter og nytteplanter og ukrudt
og jeg har en fornemmelse af at selv ukrudtet bare fik lov at være der, men
jeg ved det ikke

første gang jeg nogensinde prøvede svampe stod jeg oppe på dit allerøverste tag
og gik rundt og rundt, og stille frem og tilbage, langs med tagryggen, langsomt
rundt i en cirkel ikke meget større end min egen overfølsomme krop
og kiggede ud over amager og syntes alt var i orden
mest fordi du var der

før jeg kravlede ned ad stigen igen
gik jeg helt ud til kanten og kiggede ned
på cyklen der hang lige under mig ud fra bygningen
din galionsfigur ku jeg pludselig se
du var et skib i gang med at krydse et oprørt hav af en slags
sådan stod jeg og tænkte længe

du passede virkelig godt på mig den aften
var rolig og god og opmærksom
tog dig af mig, satte mig ned i dit drivhus
i havens fjerneste hjørne, væk fra de mange mennesker
gav mig masser af vand og sendte en pige der sagde jeg bare ku tænke på en farve
det ka man bare gøre hvis man er på svampe og sådan lidt ved siden af sig selv sagde hun
og jeg prøvede at tænke på en rød med noget blegt og hvidligt inde bagved, lissom inde i maven
og havde det fint

hvilken farve skal jeg tænke på nu

jeg hjalp med at gøre dig ren næste dag, i silende regn
du var stille og taknemmelig, tog bare imod
jeg lagde kablerne sammen og tømte alle skraldespandene og stillede dem med bunden i vejret
knoklede sammen med seks andre jeg ikke kendte
tænkte: sådan her burde alting være hele tiden, hårdt og fyldt med betydning
det var første gang jeg fik en fornemmelse af hvordan du var for de andre, en arbejdsplads
alle ku blive en del af hvis bare de gad bruge kræfter på det
mens vi stod og røg i forteltet snakkede K. om, at hvis nu det lykkedes dem at købe, så
ville de ta et lån i grunden
og købe endnu et sted
og fortsætte sådan
indtil der var måske syv
af sånogen steder
rundt om i byen
og så ku det være der måske begyndte at ske noget
det var sådan han formulerede det
og dét ville sgu være sjovt
havde han sagt

og jeg har delt hans drøm lige siden, drømmen om at du ku få børn
at det her kun var begyndelsen
at vi var i gang med at plante sennepsfrø her, meget små frø der kan blive til meget store træer
hvis man giver dem tid, og stoler på solen og regnen
jeg stoler på alle de frø du har plantet i mig
at de allerede er ved at slå rod
at skoven ikke kan stoppes
at alle jeg kender går rundt med den samme skov i maven nu
fuld af rabarber og hindbær
og cykler og grus

Læs videre i Netudgavens kunstneriske serie om PB43

Forfatter Claus Høxbroes erindring og hyldest af PB43: Hullet i hækken

Litteraturredaktør Christel Sunesens præsentation af PB43 og deres lukning: Fra drømmelager til lagerhotel

Fotojournalist Martin Kurt Haglunds fotokavalkade af PB43 fra start til slut: Tour de PB43

 

More from Johannes Bech Dalsgaard

Den Europæiske Stemme

I disse uger frem mod Europaparlamentsvalget i maj, diskuteres EU på livet...
Læs mere