Brasilien i flere farver

Foto: Peter Arnholdt

Kritikken af Brasilien er hård i øjeblikket. Horribel økonomi, stagneret vækst og fornærmende ringe samfundsforhold. Samtidig er der tunge skyer over præsident, Dilma Rousseff. De seneste meningsmålinger viser, at opbakningen til Brasiliens jernlady er faldet markant, og hun har en korruptionsskandale fra det statsejede olieselskab hængende over hovedet. Men er den hårde medfart fra medierne retfærdig, og får vi overhovedet et tilstrækkeligt nuanceret billede af Brasilien i de danske medier?

Brasilien havde ikke demokrati før konstitutionen i 1988. Til sammenligning har Danmark haft stabilt demokrati uden afbrydelser i 165 år. Demokratiet i Brasilien har haft 27 år til at rodfæste sig i et land med en stærkt forankret korruptionskultur. Det skaber komplikationer, og det tager tid at bygge velfungerende samfundsinstitutioner op, men selvom demokratiet i Brasilien er under al kritik, så har det aldrig været bedre, som Larry Rohter, tidligere Brasilien-korrespondent for The New York Times, formulerede det.

Brasilien har transformeret sig fra militærdiktatur til demokrati, fra uland til en stemme i det prestigefyldte BRIKS-samarbejde og fra forgældet nation til en international økonomisk topspiller på imponerende kort tid. Brasilien har store samfundsmæssige problemer i øjeblikket, men når man tager udgangspunktet med i betragtning, har brasilianerne alligevel opnået enorme resultater.

Arbejderpartiet og den demokratiske opbygningsfase

”Arbejderpartiet har på 12 år gjort det, som højrefløjen kunne gøre på 500 år”, lyder det fra Brasilien-ekspert Marina Jakobsen. Men den danske journalist, Jonas Fruensgaard, som er bosat i Brasilien, fortæller samtidig, at Dilma Rousseffs vælgergrundlag er truet af de enorme udfordringer, hun står over for i øjeblikket.

”Der florerer en lettere opgivende stemning omkring Dilma Rousseff, men selvom det ikke kører særlig godt for hende i øjeblikket, regner de fleste eksperter med, at hun sidder sin valgperiode ude til trods for Petrobas, økonomiproblemer osv.”, fortæller Jonas Fruensgaard, der arbejder som Sydamerika-korrespondent for Kristeligt Dagblad og Ræson.

Der hersker stadig enorm støtte til Dilma Rousseff trods tilbagegang i meningsmålingerne. Her ses den røde bølge, som Arbejderpartiet kalder sig.
Der hersker stadig enorm støtte til Dilma Rousseff trods tilbagegang i meningsmålingerne. Her ses den røde bølge, som Arbejderpartiet kalder sig.

Samtidig bør man tage al den negative omtale med et gran salt. I Brasilien, som har en vidtgående korruptionskultur, bliver man ikke nødvendigvis umyndiggjort af en række skandaler. Selvom Petrobras-skandalen hænger over hovedet på Dilma Rousseff, forventes hun ikke at betale en personlig pris for den korruption, der er blevet afsløret. Petrobras er en kolossal økonomisk drivkraft og holder verdens største oliereserver. Marina Jakobsen kalder det Brasiliens lokomotiv. På den måde er opbakningen stadig stor til Dilma Rousseff, selvom hun oplever et procentmæssigt fald i popularitet.

At forsvare Petrobras er et symbol på at forsvare Brasiliens suverænitet, lyder det fra en flok Dilma-støtter om den store sag omkring Petrobras.
At forsvare Petrobras er et symbol på at forsvare Brasiliens suverænitet, lyder det fra en flok Dilma-støtter om den store sag omkring Petrobras.

Der er hele tiden en forside og en bagside af Brasilien. Tilbage i 2013 var uddannelsesniveauet dårligere end Bolivia og Ecuador, som er Sydamerikas fattigste lande. Nu investerer Arbejderpartiet stort i uddannelse, og der er positive resultater at berette ifølge Marina Jakobsen. Arbejderpartiet vil blandt andet gøre Brasilien til et uddannelsesland.

”Der bruges 80 mia. kroner alene på uddannelse om måneden (til sammenligning kostede VM-slutrunden 70 mia. kroner). Der er rene og pæne børnehaver, universiteterne er i stor fremgang, der er uddannelsesstøtte og nye forskningsprogrammer, gratis skole, gratis bøger og mad på universiteterne for bare en krone”. Det bakkes op af Jonas Fruensgaard:

”De offentlige universiteter er stærkt støttet fra staten. De er faktisk bedre end de private, og generelt har der været en succesperiode. Mange ting er gået frem – uddannelse og sundhed for eksempel.”

Selvom der er kommet mange nye læger til Brasilien, så er der stadig et underskud på 160.000 læger. Der mangler arbejdskraft, og kvaliteten på de offentlige hospitaler er generelt ikke god, men der er sundhedstegn at spore ifølge Marina Jakobsen, der fortæller om en tidligere sundhedsministers kone, der har netop har født en datter på et offentligt hospital. I et dansk perspektiv er det hverdag, men i Brasilien er det en succeshistorie, at sådan en fremtrædende karakter ikke føder på et privathospital.

Edson fra Fortaleza siger: 'Dilma lyt her, ved VM vil folk på gaden kæmpe'. Edson har brugt 3 dage i bus for at være med til dagens demonstration i Belo Horizonte. Foto: Peter Arnholdt
Edson fra Fortaleza siger: ‘Dilma lyt her, ved VM vil folk på gaden kæmpe’. Edson har brugt 3 dage i bus for at være med til dagens demonstration i Belo Horizonte.
Foto: Peter Arnholdt

PSDB – alternativet til Arbejderpartiet

Det stærkeste oppositionsparti til Arbejderpartiet (PT) er Socialdemokratiet (PSDB) med Aecio Neves i spidsen, men selvom partinavnet isoleret set indikerer demokrati, og partiprogrammet byder på socialdemokratiske værdier, så beskyldes partiet for at være influeret af neoliberalismen, som grundlæggende arbejder mod at styrke den private sektor i økonomien ved bl.a. at reducere offentlige udgifter. Luiz Carlos Bresser-Pereira, der var med til at grundlægge Socialdemokratiet, forlod tidligere partiet, da han mente, det havde taget en skarp drejning mod højrefløjen. Jonas Fruensgaard, der også har skrevet bogen ”Brasiliens forvandling”, har indgående kendskab til det politiske system i Brasilien.

”Aecio Neves er bestemt mere højreorienteret end Arbejderpartiet, og man kan sagtens argumentere for, at han og hans parti er tættere på højre- end venstrefløjen, i og med han bl.a. gik til valg på skattelettelser til middel- og overklassen. Samtidig går han ind for mindre protektionisme, mere udlicitering og foranstaltninger, som sætter gang i handlen, hvilket er typiske neoliberale takter”, fortæller Fruensgaard. Marina Jakobsen er hårdere i sin kritik af PSDB.

“Aecio Neves er fra det gamle oligarki, som tror, de er fyrster, i de stater de kommer fra. PSDB er det mest korrupte parti i Brasilien. Det er en kriminel organisation. Neves er involveret i kokainsmugling (bl.a. til Europa) samt våbensmugling. Hvor der er narko, er der våben”, lyder det fra Marina Jakobsen.

Der hersker en kup-stemning i Brasilien. PT har taget kampen op med korruptionen i Brasilien, arbejder for politiske reformer samt gået ind i kampen for at regulere medierne økonomisk. Det er PSDB stærkt utilfredse med.

Marina Jakobsen beskriver tendensen: “Det der foregår, er til dels en klassekamp. Oligarkerne vil have magten tilbage og skyer ingen midler. Den højere middelklasse har det dårligt med at de tidligere fattige er kommet for tæt på. De føler ubehag ved det, og “lider” under tabet af privilegier og eksklusivitet”.

Diktaturet er slut, nu mangler vi bare at fortælle det til regeringen og FIFA, siger Alan fra Curitiba, som har rejst 8 timer for at deltage i protesterne her i Belo Horizonte. Foto: Peter Arnholdt
Diktaturet er slut, nu mangler vi bare at fortælle det til regeringen og FIFA, siger Alan fra Curitiba, som har rejst 8 timer for at deltage i protesterne her i Belo Horizonte. Foto: Peter Arnholdt

Forestillingen om Brasilien

Mediekonglomeratet Globo er alle steder i Brasilien. Alene tv-netværket når ud til 99,50 procent af de potentielle seere i landet og de har 122 transmissionscentre, der dækker 98,44 procent af Brasilien geografiske område. Der ligger et enormt magtpotentiale i Globo, som ikke kun drejer sig om tv, men også en lang række andre medier. Men de brasilianske journalister har generelt ikke samme journalistiske værdier, som vi ser i Danmark. Det neutrale sammenspil mellem pressevæsen og det politiske organ i Danmark er milevidt fra forholdet mellem politikere og presse i Brasilien.

”Pressevæsnet i Brasilien er i elendig forfatning. Der er stort skred mellem politikere og journalister, indtil man har fælles interesser og kan lave aftaler under bordet”, fortæller Fruensgaard. Det er netop den tendens, der kan mislede europæernes opfattelse af, hvad der foregår i Brasilien, mener Marina Jakobsen. ”Mediet (Globo, red.) manipulerer, og de europæiske journalister orienterer sig efter det. Billedet, der bliver tegnet af Brasilien, er langt fra korrekt”. Jonas Fruensgaard bakker  udsagnet op.

“Der bliver løbet med usande historier – eller historier med en bærende agenda. Det lader til, Globo bedre kunne lide Aecio Neves ved valget”, vurderer Fruensgaard.

Marina Jakobsen er ikke i tvivl. “De (PSDB, red.) har Globo som en del af deres system. Globo er karteldannelse. De vil bestemme, hvem skal regere Brasilien, men er i frit fald pga. af de sociale medier”.

De har medierne, vi har hinanden, lyder det her fra Dilma Rousseffs støtter om forbindelsen mellem PSDB og Globo.
De har medierne, vi har hinanden, lyder det her fra Dilma Rousseffs støtter om forbindelsen mellem PSDB og Globo.

Brasilien i de danske medier

Medieforsker Mark Ørsten fra Roskilde Universitet bekræfter, at vi ikke hører meget om Brasilien på de danske breddegrader:

”Vi føler os ikke særlig kulturelt beslægtet med Sydamerika. Vi er mere til Nordamerika. Vi dækker begivenhederne i Brasilien som enkeltfaser. Der er en vis erhvervsjournalistik til stede, men det er mere et hurra for et nyt marked. Man kunne sagtens få et mere nuanceret billede”. Jonas Fruensgaard er enig, og han påpeger et særligt problem med en stor del af de brasilianske journalister:

”Problemet er, at de brasilianske journalister ikke anvender ekspertkilder. Det er der man som dansk journalist skal tage sin kritiske sans med, så man selv opsøger eksperter, selvom de brasilianske journalister ikke gør det. Få historierne bekræftet og dokumenteret andre steder”, udtaler Fruensgaard, der er en af de få journalister, der har påtaget sig opgaven at nuancere mediedækningen af de brasilianske samfundsforhold. Og det er netop en af udfordringer med mediedækningen af Brasilien ifølge Mark Ørsten:

”Vi har ikke sydamerikanske korrespondenter (på de store medier, red.). Nyhedsjournalister sendes derned, men ikke til at lave baggrund. Vi har trukket korrespondenter væk i verden, hvis man kigger i det historiske perspektiv. Dem der er, de skal dække mere, og på den måde mister vi intim viden”, uddyber medieforskeren.

Dette vidensunderskud kan bidrage til den strømlinede udadgående journalistik fra Brasilien, som uden videre fordybelse eller kritisk behandling i værste scenarie kan ende med at placere propagandistisk stof i det danske mediebillede, som man som læser er tilbøjelig til at tage for gode varer.

Det fremtidige perspektiv

Brasiliens fremtid er svær at vurdere. Økonomiproblemet repræsenterer blot et af flere vanskelige forhold og fører stigende social og økonomisk ulighed med sig. Professor på Copenhagen Business School Niels Mygind har specialiseret sig i de nye vækstlande. Han mener ikke, Brasilien lever op til potentialet.

”Brasilien har tidligere haft pæne vækstrater, men det er ikke gået så godt de senere år. Her har Brasilien oplevet et fald i væksten fra 5-6 procent til o procent”, bekræfter Niels Mygind.

Inflation, træge reformer og dårlig konkurrenceevne er nogle af de ord, Niels Mygind knytter til Brasiliens nuværende vækstproblemer. Får Arbejderpartiet ikke ordnet deres økonomi- og vækstudfordringer, så er det ikke utænkeligt, at den mere økonomiorienterede Aecio Neves bliver den foretrukne præsidentkandidat ved næste valgkamp, medmindre han mister terræn grundet den enorme korruption, han og PSDB sættes i forbindelse med.

Samtidig sker der store forandringer i Brasiliens udemokratiske medielandskab. Mediekonglomeratet Globo, som sættes i forbindelse med PSDB menes at gå en mere dyster fremtid i møde. Det er stadig en enorm aktør i det brasilianske samfund, men mediestøtten svinder ind, og den er Globo stærkt afhængig af. Det drejer sig om store summer penge. Mindskes Globos økonomiske grundlag, mindskes også magtpotentialet hos både PSDB og Globo selv.

”Globo ryster i bukserne i øjeblikket”, lyder det fra Marina Jakobsen.

Korruption er et stort problem i Brasilien og gennemsyrer hele landet. På den måde er mange af Brasiliens nuværende problemer selvforskyldte. Men der arbejdes i øjeblikket på at mindske korruptionen ved en omfattende Big Brother-overvågning. Selv en simpel erhvervelse af en blyant skal registreres inden for en halv time. Set udefra kan sådanne initiativer virke voldsomme, men det er en uhyre kompliceret opgave at få bugt med korruptionen i Brasilien.

”PSDB har også en del folk i retssystemet, der gør det svært at dømme dem. Samme folk har dømt folk fra PT uden beviser og skabt et billede af, at PT er korrupt”, udtaler Marina Jakobsen. Jonas Fruensgaard er dog ikke helt enig. Han betragter det som et kulturproblem.

”Korruption er hverdag i Brasilien, og stort set alle regeringer har været invo¬lveret i større eller mindre korruptionsskandaler. Overordnet er det ikke værre end med andre regeringer. Brasilien er bundkorrupt fra top til bund. Der er kultur for det”, fastslår Fruensgaard.

Men der er også lyspunkter i horisonten for Brasilien. Den brasilianske befolkning har aldrig været mere selvbevidste. De kræver at blive hørt, og de kræver deres demokratiske rettigheder. Før 2013 havde man ikke set mere end få tusinde demonstranter på gaderne i Brasilien. I 2013 fyldte en million demonstranter gaderne.

Flere demonstrationer er på vej i Brasilien. Denne er imod et forestående kup.
Flere demonstrationer er på vej i Brasilien. Denne er imod et forestående kup.

Demonstrationerne fortsætter. 13. marts er der indkaldt til stor demonstration til støtte for Dilma Rousseff, et forsvar af Petrobras og Brasiliens suverænitet. 15. marts indkalder PSBD omvendt til en demonstration for at afsætte Dilma Rousseff. Brasilien buldrer og brager i øjeblikket, og befolkningen er med. Et stort sundhedstegn for den demokratiske udvikling i Brasilien.

More from Morten Thunø

Hellere slave på et palads end konge i helvede

Trafficking af mindreårige afrikanske fodboldspillere har stået på i over 20 år....
Læs mere