Ståluld, sugerør og skrot lærer børn om arkitektur og demokrati

Bogen ”Byg, tegn og lær med alverdens arkitekter” har for alvor sat skub i børns interesse for at lære, hvordan vores fysiske omgivelser påvirker os som mennesker. Det kunne vi voksne lære noget af.

Undervisning
Det handler om at klæde børnene på til at deltage i de demokratiske processer. Julie Dufour Wiese viser hvordan. Foto: Peter Sørensen

Arkitekterne Malene Abildgaard og Julie Dufour Wiese udkom i efteråret med bogen ”Byg, tegn og lær med alverdens arkitekter”. En opgavebog tiltænkt børn i alderen 8-12 år, der kombinerer arkitektens praktiske arbejdsmetode med en teoretisk tilgang til arkitekturen.

Bogen, der også er oversat til engelsk, er på rekordtid blevet en kæmpe succes, og forlaget ABC Forlag planlægger allerede udgivelsen af 2. oplag. Men hvorfor er det overhovedet vigtigt, at vi lærer vores børn om arkitektur?

Køkkenbordsarkitektur
Malene Abildgaard og Julie Dufour Wiese er begge arkitekter uddannet fra henholdsvis Arkitektskolen Aarhus og Kunstakademiets Arkitektskole i København. De har flere års erfaring med arkitekturformidling, -undervisning og hands-on aktiviteter for børn og unge fra bl.a. Dansk Arkitektur Center.

Selv om de to ophavskvinder gennem længere tid har identificeret et behov for et alternativ til de eksisterende undervisningsmaterialer, kommer succesen alligevel bag på de dem.

”Vi er ikke vante inden for forlagsbranchen og vidste ikke, om et oplag på 1000 bøger var stort eller lille. Det var først, da en af mine forfatterveninder spurgte til bogen, og jeg fortalte, at den skulle trykkes i endnu et oplag, at jeg forstod, at det faktisk er ret godt”, fortæller Malene Abildgaard.

Begge arkitekterne er imidlertid enige om, at deres arbejdsglæde består i at sprede et budskab om glæde og leg i forbindelse med arkitekturen.

”Det har hele tiden været vores vision, at det skulle være lige til at gå i gang med opgaverne hjemme på køkkenbordet. Derfor arbejder vi også med helt almindelige hverdagsmaterialer, som yderligere har den fordel, at børnene kender dem i forvejen”, forklarer Julie Dufour Wiese og refererer til en af bogens opgaver, hvor man skal bygge en model af en zoologisk have med en opklippet melonbakke og ståluld.

DK Foster - Zoodesign
Opklippede melonbakker og ståluld. Arkitektur kan se ud på mange måder. Foto: Jens Hemmel

Arkitektur er en del af den demokratiske proces
Arkitekter har et mantra, der hedder at ”arkitekturen er den eneste kunstform, som alle mennesker må forholde sig til.” Men hvad betyder det egentlig? Det har Malene Abildgaard et bud på:

”Hvis man ser det i det helt store perspektiv, handler det jo om at klæde børnene på til at deltage i de demokratiske processer, som vi er så privilegerede at kunne indrette vores samfund igennem. Hvis man kan læse og forstå en situationsplan og hvilke konsekvenser, den vil få for ens hverdag, er man langt bedre rustet til at deltage i en offentlig høring om eksempelvis en lokalplan. Det er med til at kvalificere arkitekternes arbejde, at borgerne deltager i processen”, forklarer hun.

Julie Dufour Wiese supplerer:

”Det handler også om at udvikle børnenes kritiske sans i forhold til de fysiske rammer, de omgiver sig med til hverdag. Vi forsøger at give dem nogle redskaber og et sprog til at forstå og stille spørgsmålstegn ved nogle konkrete arkitektoniske udfordringer som for eksempel ”Funker mig værelse?” eller ”Funker min skole?”. Det er utroligt givende for dem at opleve, at de dels kan identificere en problemstilling, men også umiddelbart agere på den.”

Arkitektur på skoleskemaet
At undervisning i arkitektur er en vigtig samfundsopgave blev for alvor cementeret, da regeringen med Kulturminister Marianne Jelved i spidsen sidste år lancerede arkitekturpolitikken ”Mennesker i centrum”.

Allerede i indledningen påpeges det, at ”Regeringen ønsker […] at alle, ikke mindst børn og unge, har adgang til at møde arkitekturens kreative verden og få indblik i, hvordan arkitekturen påvirker os som mennesker”. ”Mødet med arkitekturen” udgør således ét af fire fokusområder i politikken.

Malene_foto af Julie Dufour
Malene Abildgaard viser børn, hvordan konstruktioner kan sammensættes. Foto af Julie Dufour

Selv om forfatterne mod forventning ikke umiddelbart kunne høste nogen økonomisk støtte på baggrund af regeringens visionære formuleringer, har arkitekturpolitikken alligevel fået en betydning for bogens succes. Flere folkeskolelærere og andre formidlere har, siden skolereformen trådte i kraft i august 2014, udvist stor interesse for bogen og dens metoder, og den er blevet brugt flittigt i undervisningen i fag som matematik og billedkunst, fortæller Malene Abildgaard og Julie Dufour Wiese.

Kan en Ipad klippe?
De to forfattere har i forbindelse med deres undervisning gjort sig en observation, som giver bogen og arkitekturundervisningen en ekstra dimension. De oplever mod forventning, at børnenes finmotorik ikke altid rækker til at løse opgaverne i bogen.

”Jeg testede for nylig et nyt undervisningsforløb i en folkeskoleklasse. Opgaven lød på at transformere en udleveret plantegning fra 2D til 3D, og eleverne klarede opgaven med at optegne bygningens facader rigtig fint. Problemet opstod, da de skulle til at klippe deres modeller ud. Hvad jeg havde troet kunne købe mig lidt tid til at forberede næste skridt i undervisningen udviklede sig til et én til én kursus i, hvordan man bruger en saks,” fortæller Malene Abildgaard lettere rystet.

Der er ingen tvivl om, at en bog, som fokuserer så direkte på materialer, stoflighed, fysiske modeller og tegninger, kan opfattes som et korstog mod den digitalisering af designprocessen, som arkitektbranchen for øjeblikket påduttes ved lov. Det er imidlertid ikke hensigten, forsikrer de to forfattere. Begge mener imidlertid, at det er en interessant og relevant diskussion at tage op.

”Jeg oplever da, at forældre fremhæver netop dét, at børnene kommer væk fra Ipad’en og får mulighed for at skabe noget konkret med deres hænder, som endnu en motivationsfaktor for både barn og voksen,” argumenterer Julie Dufour Wiese, men tilføjer i samme åndedrag:

”Jeg synes dog, det er allermest skønt, når vi kan kombinerer de analoge og digitale medier. Som for eksempel, når vi først bygger en model i pap og ungerne derefter modellerer den op i Minecraft. Det giver et ekstra lag til forståelsen at kunne bevæge sig frit mellem begge medier.”

Kan konceptet skaleres?
Sammen anslår de to forfattere, at flere tusinde børn, gennem de sidste 5 år, har været i berøring med arkitekturundervisning på den ene eller anden måde. Det har givet arkitekturformidlerne blod på tanden.

Allerede nu bliver bogens opgaver og metoder testet på børnehavebørn i Gentofte Kommune, og forfatterparret vil ikke udelukke, at der engang i fremtiden kommer en opfølger på ”Byg, tegn og lær med alverdens arkitekter” med en mere moden målgruppe for øje.

”Vi har faktisk allerede testet konceptet på voksne ved flere lejligheder. Vi oplever en stor interesse fra både studerende og pensionister. De ønsker at forstå, hvordan arkitekturen bliver til, og på hvilken måde den påvirker deres hverdag,” uddyber Julie Dufour Wiese.

Præcis hvornår en eventuel voksenudgave kommer på markedet, vil forfatterne ikke spå om. De opfordrer imidlertid nysgerrige voksne til at købe den eksisterende version og give sig i kast med opgaverne der. Det er der efter sigende en håndfuld unge arkitektstuderende, der allerede har gjort.

”Byg, tegn og lær med alverdens arkitekter” af arkitekterne Malene Abildgaard og Julie Dufour Wiese
”Byg, tegn og lær med alverdens arkitekter” af arkitekterne Malene Abildgaard og Julie Dufour Wiese

 

More from Josefine Lykke

Med kultureliten til arkitekturfestival

Det er ingen hemmelighed, at mit arkitekthjerte banker begejstret for et initiativ...
Læs mere

1 kommentar

Det er ikke muligt at kommentere.