Vi skal turde tænke i tilfældigheder

copyright Nadia Fryd

Selvom den genetiske arv vejer tungest, spiller tilfældigheder en central rolle i vores liv. Det mener Lone Frank, der har mærket tilfældighedens klamme hånd helt tæt på.

I november 2014 døde Lone Franks kæreste pludseligt af kræft. Han var den mand, hun skulle have brugt resten af livet med og de havde været sammen i 13 år. Derfor taler hun ikke længere kun om genetikkens indflydelse eller videnskabens betydning. Hun taler også varmt for at acceptere, at vi ikke kan kontrollere alt. Selvom vi så gerne vil: ” Vi forstår godt intellektuelt, at tilfældet er en del af vores liv. Men det er noget andet at føle det på den grimme måde”.

Lone Frank har et halvt manuskript til en bog, som er sat på standby. I november stod hun ikke kun uden kæreste, hun stod også uden sted at bo. Kæresten døde pludseligt, og nåede ikke at skrive noget testamente. Det har mildt sagt været et rystende år, fortæller hun fra scenen i Den Sorte Diamant. Vi er til RÆSONs vidensfestival, og Lone Frank er som videnskabsjournalist, forfatter og ph.d. i neurobiologi fast inventar på programmet.

”Det, der har slået mig, der ellers altid forsøger at få mere kontrol, er, at der skal én uheldig mutation til før en tarmcelle udvikler sig til kræft, og livskoden knækker. Vi lever i en tidsalder, hvor vi tilbeder kontrol og styring. Men man kan ikke forudsige alt. Man kan ikke engang forudsige en elektrons bane rundt om kernen”.

copyright Nadia Fryd
copyright Nadia Fryd

Jamen, det kan jo ikke bare være et tilfælde

Ifølge Lone Frank er vi som mennesker dårlige til at håndtere tilfældigheder og statistik. Det har vi blandt andet set i den seneste debat om forældre, der ikke tør vaccinere deres børn af frygt for, at de udvikler autisme:” Nu ser vi så børn med mæslinger. På grund af forældre, der siger, at jamen det kan jo ikke bare være et tilfælde, at nogen har fået en vaccine, og så får autisme. Det svarer næsten til at sige, at det ikke kan være et tilfælde, at min gamle bedstemor spiste mange gulerødder, og døde i en sen alder. Men det kan det godt!”.

Lone Frank fortsætter:” Der er forskere i USA, som har vist at lungekræft i to tredjedele af situationerne udvikles fuldstændig tilfældigt. Puf.”

Selvom viden, kontrol og genetik betyder meget, kan vi altså ikke værne os mod tilfældets kraft. Hverken ud fra et helt røgfrit liv eller med en stærk genetik: ” Man har undersøgt det med orme. Man kan lave orme med præcist samme genetik, placere dem i ens miljøer, med samme mængde lys og samme mad. Så burde de jo dø på samme tidspunkt. Men det viser sig altså, at de dør med præcis samme spredning som ude i verden. Tilfældigheder spiller en stor rolle,” understreger Lone Frank igen.

Genetisk skjold mod tilfældigheder

Egentlig havde jeg planlagt at udfritte Lone Frank om hendes bog, ’Mit smukke genom’. Her beskriver hun, hvordan hun får kortlagt 49 af hendes egne gener, og hvordan hun reagerer på de mange lag af viden om sig selv og sit genom. I bogen fletter hun de personlige observationer sammen med videnskabelige undersøgelser af, hvad genetikken kan fortælle os om vores dispositioner for træk som aggressivitet, sårbarhed og depression. Det kommer vi til om lidt.

Du har skrevet flere bøger om betydningen af arv og genetik, og nu står du og taler om, at tilfældigheder betyder en helt masse. Er det et modsætningsforhold, eller en videreudvikling?

”Man kan næsten sige begge dele. Det er klart, det er en underlig oplevelse at have beskæftiget sig så meget med, at øget viden kan give dig bedre kontrol og større muligheder for at forme dit liv. Det kan det selvfølgelig også, men man skal passe på med at tro, at det ens egen skyld, hvis alting går galt, Tilfældighedens nedbrydelighed kan ramme alle. Man skal i virkeligheden prøve at indrette sit verdensbillede, så man ikke glemmer tilfældigheden. Ellers tror jeg, man bliver hårdere ramt af den. Vi ved jo godt, det findes, og jeg tror, det er et spørgsmål om at leve med begge dele. Med forståelsen af genetik og biologi giver man sig selv bedre chancer i tilfældighedernes univers. Men man skal have i baghovedet, at alting kan gå galt på et splitsekund. Med den erkendelse kan man måske give sig lidt mere fri”.

copyright Nadia Fryd
copyright Nadia Fryd

Terror og tilfældigheder

Et af de højaktuelle emner, hvor lidt tilfældighedstænkning ville gøre godt ifølge Lone Frank, er tragedien med skyderierne i København.

”Jeg har lige læst i Politiken, at Yahya Hassen har udtalt, at han forstår den formodede gerningsmand. Den ene blev attentatmand. Den anden blev digter”. Den artikel Lone Frank henviser til, beskriver hvordan både Omar el-Hussein og Yahya Hassan kommer fra socialt belastede områder og har forældre på flugt:

”Selvfølgelig skal man nedkæmpe sådan en idiot. Men … jeg forstår ham«, sagde Yahya Hassan til Politiken i weekenden, og forsatte:” Han var fanget på bunden af samfundet ligesom jeg. (Red). Han tabte sin boksekamp og fortsatte med automatvåben. Jeg var heldig at blive udgivet. Jeg siger ikke, at ellers var jeg endt som terrorist, men jeg havde siddet fast i nogle af de samme omgivelser«.

Den sammenligning bider Lone Frank mærke i: ”Jeg køber ikke den der med, at vi bare kan sige ’ham der, han måtte jo ende sådan, og det måtte jo gå sådan”. Det uddyber hun efterfølgende. For hvad kan vi overhovedet bruge viden om arv, genetik og tilfældigheder til i en tragisk situation som denne?

”På et tidspunkt tror jeg, at man vil vide tilstrækkeligt om, hvad der ligger bag psykologiske tendenser. Som for eksempel høj aggressivitet eller kriminelle tendenser. At der simpelthen er nogle dispositioner til stede. Hvis vi kender til dispositionerne for et lille barn, så kan vi give det særligt støtte eller oprette særlige programmer. På den måde kan man muligvis gøre noget mere for nogen. Fordi vi ved, at hvis det her får lov at udvikle sig, fører det med høj sandsynlighed til en løbebane med vold. Men man kan aldrig nogensinde sikre sig ud af alt. Man kan prøve, og det vil statistisk virke for nogen. Men der vil altid være nogen tilbage. Man kommer aldrig til Utopia”.

Politisk upopulært

Lone Franks opdagelser og temaer kan synes lukket land for politikere. For det er hverken særlig populært at snakke om genetik eller tilfældigheder i politik.

Ud fra dine bøger ser det ud som om, vi allerede ved enormt meget om, hvor meget miljøet påvirker de genetiske dispositioner, vi er født med, og hvordan de to spiller sammen. Bruger man den viden i dag, eksempelvis i forhold til radikalisering?

”Nej. Det her med at bruge genetisk viden er der rigtig stor modstand imod. Især politisk. Man ser det som et redskab, man ikke forstår videnskabeligt. Man er også bange for det. For hvis det er noget, der er inde i mennesker fra starten af, så harmonerer det meget dårligt med vores fornemmelse af lighed. Hvis vi bare behandler dem godt, så bliver de gode samfundsborgere osv., osv. Man bryder sig ikke om, at der er nogen indre forskelle, man kan pege på. Der er rigtig lang vej til at bruge genetisk og biologisk viden i terrorbekæmpelse. Hvis nogen begynder at tale for det, så får de på puklen. Og det er da også en usikker viden. Der kan være et langt større socialt element i, hvem der bliver radikaliseret, end genetisk”.

Hvad har det af konsekvenser, hvis vi helt overser det?

”Hvis du overser genetikkens og biologiens betydning, så har du et falsk billede af mennesket. Man kan forestille sig, at nogen kunne være rettet op, men ikke er blevet det. Det er også muligt, at man kan finde de her sårbare unge alligevel med social opsporing, og gøre noget, uden egentlig at vide, at de har de her særlige genetiske positioner”.

I Mit Smukke Genom skriver Lone Frank, at der ser ud til at mennesket egentlig godt kan håndtere viden om egne genomer. Hun sammenligner det med at oddse. Det virker uoverskueligt, men mennesker kan godt håndtere det:” Man kan se i brugerundersøgelser, at den der angst, som man havde regnet med, ikke rigtig er der. Man er ikke mere angst efter at have fået resultatet af sådan en test, og folk går heller ikke mere til lægen. I hvert fald statistisk set. Nogen vil være mere angste. Men hvis du er hypokonder, kan du også være hundeangst uden at vide noget som helst om gener og uden at være syg”, siger hun.

Hvis vi forestiller os, at vi kommer til et sted, hvor det er inden for økonomisk rækkevidde at få lavet en fuld genetisk kortlægning. Er det så amoralsk for forældre, at undlade at få screenet deres børn? Ligesom hvis vi ikke giver børnene vacciner?

”Jo, det kan du godt sige. Det er ligesom at drikke sine penge op i stedet for at bruge dem på en god skole. Men selvfølgelig er der legitime dilemmaer i forhold til om man overhovedet skal teste børn. Hvis nu forældre får testet deres børn, og man kan se nogle psykologiske svagheder, vil de så ikke pakke dem ind i vat, så det bliver en selvopfyldende profeti? Det er muligt. Nogen børn vil det måske påvirke negativt. Men en del børn ville have gavn af at kunne forebygge en sygdom, blive behandlet bedre og få nogen muligheder, de ellers ikke ville have fået. Alt i alt tror jeg, at jo mere viden vi har om det, des større fordel bliver det at have de her muligheder.”

Dit fokus på tilfældigheder lyder som noget, der er ligeså upopulært for politikere at tænke ind som genetikken. Er det typisk for de emner, du beskæftiger dig med?

”Mennesket har svært ved at behandle det her forhold omkring tilfældigheder. For vi vil helst genkende mønstre og forstå tilværelsen baglæns – ’nåhr ja, det er klart, det måtte jo gå sådan’. Politisk er det også enormt svært at sige, at kampen mod radikalisering altid efterlader nogle, der falder igennem nettet. Selvom alle nok godt ved, at det vil der være. Det er politisk umuligt at sige, at vi vil skide på det enkelte tilfælde, for statistisk har vi evidens, der siger noget andet. Det ville de aldrig gøre, og det er forfærdeligt at sidde og se på igen og igen. Der kommer altid nye love, hver gang der sker noget. Så nu skal vi have nye terrorlovgivninger. Vi har diskuteret det igen og igen, og vi indskrænker bare vores frihed. Er det virkelig det, vi vil? Reaktionen er oftest at – jamen vi må da kunne styre det her bedre! Og det er muligt at man kan det, men man kan aldrig styre det helt. Det burde man måske indse. Og så lægge mere vægt på almentilstanden, for ikke at flippe ud i en lovgivning, hvor vi alle sammen bliver overvåget og retssikkerheden ryger ud af vinduet. Det er ligesom i gode gamle dage med (den latinske vending) Memento Mori. Husk nu, at du skal dø. Husk nu, at tilfældighederne betyder meget. Erkendelsen af tilfældets magt skal tilbage i vores tænkning”.

Profil af Lone Frank: Født 1966 i Aarhus, hvor hun i 1992 blev kandidat i biologi ved Aarhus Universitet. Ud over videnskabsjournalistikken for Weekendavisen er hun debattør og foredragsholder samt forfatter til flere bøger:

  • Mit smukke genom. Historier fra genetikkens overdrev (2010)
  • Den femte revolution. Fortællinger fra hjernens tidsalder (2007)
  • Klonede Tigre. En rejse ind i ny vilde østen (2005)
  • Det nye liv (2004)
More from Tine Toft Jørgensen

En bæredygtig vidensfestival

Vidensfestival er en bæredygtig form i en mediebranche, der er langt ude...
Læs mere