Vinge. En by fra scratch

Tag billedet nedenfor. Om to år står her en tæt by med egen station, sivegade og direkte adgang til naturen.

Det bliver smart city, nærhed og egentlig bare fantastisk, hvis man er til by og natur på én og samme tid, lover projektchef Thomas Sichelkow fra Frederikssund Kommune, som er drivkraften bag udviklingsprojektet Vinge.

Deltakvarteret bliver det første kvarter i Vinge og forventes indflytningsklar i 2017.

Vinge er en helt ny by i Frederikssund Kommune. Lige nu er det nu mest en stor plørremark til højre for Frederikssundsvej. Men om ganske kort tid vil byplanlæggernes visioner vise sig. Det bliver større end Ørestad, eller hvad der svarer til en mellemstor sjællandsk by. Vordingborg for eksempel.

Netudgaven er taget på landet for at forstå, hvordan man laver en by fra scratch. Artiklen er første del i en serie om den planlagte by og handler om den gode by.

Historien om den stumpede finger
Vinge er en del af den Fingerplan, professor og arkitekt Sten Eilers Rasmussens med Dansk Byplanlaboratorium i ryggen stod i spidsen for i 1947. Idéen var enkel. Man lagde en flad hånd på Danmarkskortet oven i København og spredte fingrene ud over omegnskommunerne. I håndfladen og langs fingrene skulle den tætte by med hver sin S-togslinje udvikle sig, mens der mellem fingrene skulle vokse grønne områder.

I store træk er den plan nu ført ud i livet med succes. Bortset fra den lille spids i Frederikssund-fingeren. Det er her, Vinge skal ligge.

19470101teknisk_kontor_fingerplanen
Egnsplanskontorets skitse fra 1947.

Vedligeholdelsesfri natur
I Vinge går de benhårdt efter de unge børnefamilier i vækst. Dem, der er ved at vokse ud af de københavnske rammer. Se bare kommunens nyeste markedsføringstiltag:

Skærmbillede 2015-03-25 kl. 11.42.26

Og antallet af potentielle tilflyttere er stort, fortæller Thomas Sichelkow:

Vi ved, der sidder mange københavnerfamilier og drømmer om natur, frisk luft og plads. Men ikke om havearbejde og forpligtelser. Mange har opdaget, at det ikke nødvendigvis er lykken at skulle holde 800 m2 have og et stort hus. Samtidig har de vænnet sig til byens tæthed, og den vil de ikke give slip på igen.

Kommunikationsmedarbejder i Frederikssund Kommune Marie Partoft supplerer:

Vi vil gerne give noget, der minder om den tæthed, der er i København, men inklusiv natur. Naturen i Vinge er ikke blot et appendiks til byen, men en integreret del af byrummet. Der følger en privat have med, når man køber et hus her, men den er ikke særlig stor og derfor overkommelig for bymennesker. Til gengæld får man vild natur så langt øjet rækker.

VINGE_illustration-EFFEKT+Henning-Larsen-Architects5
Illustration: EFFEKT+Henning-Larsen-Architects

Der anlægges ikke én eneste traditionel parcelgrund i Vinge. I stedet skyder man den vildtvoksende natur ind i byen som grønne kiler. Eller rettere, man undlader at bygge på de centrale jordlodder, så naturen får lov at gøre, som natur nu gør.

Marie Partoft fortæller med begejstring:

Man slipper for at skulle vedligeholde naturen. Vi giver plads til, at løvfrøer, dunhammere og vilde blomster kan boltre sig lige uden for hoveddøren. Naturen her er overraskende rig og mangfoldig, og vi sørger for, den kommer helt tæt på i stedet for at være begrænset til noget, man ser på en søndagsudflugt.

Den gode by i Vinge er altså byen, hvor børnefamilier bor tæt og får jord under neglene uden at være skilsmissen nær over uklippet græs og manglende beskæring. Det er det planlagte med plads til det vilde. Så langt så godt.

En kæp i det planlagte hjul
Der ligger nemlig også et men, når man siger planlagt by. For Vinge er en planlagt by. Ikke til mindste deltalje, men de store linjer ligger fast. Med begrebet ’planlagt by’ følger associationer til ghettoisering og social slagside, og selvom Vinge på tegnebrættet er alt andet end, er det en historie, man nødvendigvis må forholde sig til, hvis man skal trække byboerne på landet.

Tag bare Ørestad, der diskuteres i ét væk. Her lokkes der også med åbne vidder, bynært miljø og plads til alle. Men virkeligheden har vist sig en lidt anden. Djævlens advokat hvisker om kommunal spekulation, mens forsvarerne stædigt hiver klappekøer og bjergtagende tåge op af hatten. Virkeligheden i Ørestad er vel egentlig et både og. Nogle steder fungerer det, andre steder hyler vinden på sjæleløse boulevarder.

I modsætning til grundene tættere på København har vi den fordel i Vinge, at vi faktisk har råd til at lade naturen komme først,” fortæller Thomas Sichelkow og fortsætter:

På den måde kan vi levere den natur, vi reklamerer med, fra den dag, man flytter ind, og ikke blot som et fjernt mål. Det tror vi, vil være en enorm fordel, når vi skal til at udvikle bylivet her.

Den planlagte bys historie har vist, at vi ikke kan lide, når rammerne om os strammer. Samtidig stiller vi krav til velfungerende og lettilgængelig infrastruktur, handel og offentlige institutioner. Den gode planlagte by lader til at skulle opfylde krav om en samlet master plan med plads til det uplanlagte.

Så længe man skuer mod Vinge i det mindste.

Vil man læse mere om den planlagte bys historie, har sekretariatschef i Golden Days, Ulla Tofte, skrevet en anbefalelsesværdig artikel på kulturarv.dk

På landet uden bil
Mens vi hiver de tunge gummistøvler af sted, peger og fortæller Thomas Sichelkow og Marie Partoft. Vi går op til det område, der inden længe skal huse den S-togsstation, Henning Larsen Architects sammen med Tredje Natur, Moe og Railway Procurement Agency har slået stregerne til.

Henning Larsen Architects_Vinge Station_Arial
Den kommende S-togsstation i Vinge integreres i byens grønne hjerte. Tegnet af Henning Larsen Architects, Trejde Natur, MOE og Railway Procurement Agency.

Her vil Vinges grønne hjerte, byfælleden og byens knudepunkt, blive ført op over banen, så stationen glider ind som en naturlig del af det store landskabstræk med plads til mose og cykelparkering nedenunder.

Stationen bliver centrum og det centrale byrum i Vinge. Det er her udviklingen sker først, og de går i jorden om et år forudsat, at alt går som forventet,” fortæller Marie Partoft.

Stationen var afgørende for, om Vinge overhovedet ville kunne blive til den by, Thomas Sichelkow og Marie Partoft nu kan gå rundt og fortælle om. S-togstationen er et led i en større infrastrukturel strategi, der tilgodeser de bløde trafikanter.

Thomas Sichelkow fortæller: ”Vi forbyder ikke biler i Vinge. Vi er udmærket klar over, at mange, særligt de første år, vil flytte hertil med et behov for en bil. Men vi vil gøre det nemt at leve uden. Institutionerne etableres ved stationen, så man kan aflevere børnene på cykel og fortsætte med S-toget på arbejde. Det primære i Vinge er den menneskelige skala.

Den gode, planlagte by anno 2015 peger altså i retning af tæt by og tryghed på vejene. Væk er drømmen om den store parcel. Det skal være byens puls modereret, så den svinger efter børnefamiliernes tempo. Varieret arkitektur, der sikrer mangfoldighed, men uden at overstråle naturen.

På vejen tilbage til den eksisterende by falder byboerne begejstret over et musehul i jorden. Måske ligger lykken lige for…

Lykken findes derude…

 

More from Eva Bjerring

Urbanisering – nu på tænketank

Historien om arkitekten Jan Gehl og hans opstigning af asken, da han...
Læs mere