Kulturel smeltedigel no. 1

”Give me your tired, your poor,
Your huddled masses yearning to breathe free,
The wretched refuse of your teeming shore.
Send these, the homeless, tempest-tossed, to me:
I lift my lamp beside the golden door.”

Emma Lazarous (1849-1887), uddrag af digtet ”The New Colossus”, der står på Frihedsgudinden.

Sidste år fik 72.339 mennesker mulighed for legalt at opholde sig i Danmark. Det er det højeste antal, siden Danmarks Statistik begyndte at opgøre antallet i 1984. Men at Danmark er blevet et land, folk immigrerer til, er relativt nyt.

Skruer man tiden hundredetredive år tilbage, var det os, der var afhængige af andre landes nåde – især USA’s, hvor over 300.000 danskere immigrerede til. Et nybegynderland som Danmark kan derfor med fordel vende blikket mod en by som New York, der har hundredevis af års erfaring med immigration.

Her er multikulturalismen hverken et ideal eller et skrækscenarie, men en realitet. For at forstå, hvorfor multikulturalismen har sejret i New York, er man nødt til at starte med begyndelsen. På Ellis Island.

Den sidste prøvelse
Kun ti minutters sejlads fra Lower Manhatten ligger den lille ø Ellis Island, hvor USA’s største nedlagte immigrantinspektionsstation ligger. Fra 1892 til 1954 udgjorde øen sidste prøvelse for 12 millioner immigranter, før den amerikanske drøm kunne begynde.

hovedbygningen
Mens Ellis Island var en aktiv inspektionsstation, gik tolv millioner immigranter i land på øen for at blive registreret og godkendt til indrejse i USA.

Her blev de registreret og deres helbred, mentale evner og økonomiske formåen testet. Det anslås, at omkring 40 procent af alle nulevende amerikanerne har et familiemedlem, der på et tidspunkt er gået i land på Ellis Island.

Når man kigger ud af vinduet i ankomsthallen, ser man det samme som de 12 millioner immigranter så: Manhattens skyline, der tårner sig op kun få kilometer borte. Imens stationen på Ellis Island stadig var aktiv, var New York byen, hvor 70 procent af alle USA’s immigranter gik i land, og hvor mange af dem slog sig ned.

The melting pot
Da inspektionsbygningen på Ellis Island slog dørene op i 1890 havde New York 1.515.301 indbyggere. Da den lukkede dørene for sidste gang i 1954, bare 62 år senere, var indbyggertallet i New York steget til 5.620.048. En befolkningstilvækst på over 370 procent.

Inde i byen fandt immigranterne sammen med deres landsmænd og skabte små nationale enklaver. New York blev et sandt sammensurium af små ghettoer, der lå klos op og ned af hinanden, men havde en verden til forskel.

Befolkningstætheden i New York var allerede dengang ekstrem. Det var umuligt at isolere sig i byen, og de tæt befolkede immigrantkvarterer i Lower East Side var nødt til at forholde sig til hinanden.

Det er derfor ingen tilfældighed, at det var i New York, begrebet ”melting pot” (smeltedigel) første gang blev brugt som metafor for, hvordan mange heterogene minisamfund smelter sammen til et stort homogent samfund.

The meltingpot
Metaforen ”the melting pot” blev udbredt efter Israel Zangwills teaterstykke af samme navn i 1908. En Romeo og Julie-historie mellem to immigranter, der foregår i New York.

Kulturelle myriader med åbne arme
Newyorkeren Iona Machado, hvis forældre immigrererede til USA, har aldrig selv været på Ellis Island.

”Ellis Island er historisk vigtig for New York, men for mig personligt betyder den meget lidt. Jeg kan bedre lide Frihedsgudinden som en storslået entre til det her land og den frihed, hun symboliserede for mange mennesker. Men det, som Ellis Island står for, multikulturalismen, det betyder jo alt for New York” fortæller hun.

”Det føles vitterligt, som om tusinder af kulturer eksisterer side om side i fred her. Det er ret imponerende, hvis du sammenligner med andre lande og ikke mindst andre byer i USA,” siger hun og tilføjer:

”Hvis du er en åben og easy-going person, så er det let at dykke ned i de myriader af kulturer, der trives her, og størstedelen af dem vil byde dig velkommen med åbne arme.”

Selvom de fleste newyorkere, ligesom Iona Machado, kun ser Ellis Island på afstand, er deres bys historie og identitet dybt forbundet med øen. Ellis Island er fortællingen om tilblivelsen af et multikulturelt samfund, og New York er en by, der finder sin identitet i den fortælling.

Lost i mere end én translation
Til trods for at New York i dag er langt mindre fragmenteret, end den var i begyndelsen af 1900-tallet, er immigranternes enklaver stadig en vigtig del af New Yorks identitet. Selvom Little Italy, der engang var en vibrerende bydel, hvor 90 procent af områdets indbyggede var af italiensk oprindelse, er skrumpet ind til to sølle gader, som mest af alt minder om en filmkulisse, så er der masser af de oprindelige immigrantenklaver, der stadig lever i bedste velgående, og nye er skudt op.

Størst i vælde og berømmelse er China Town, der har den højeste koncentration af kinesere på den vestlige halvkugle. Forvilder man sig dybt ind i China Town, kan det være svært at finde beviser for, at man befinder sig i USA.

Stemningen er en anden, skiltene er på mandarin, lugtene fremmede, og alle på gaden er af asiatisk afstamning. New York er også byen, hvor du finder den største jødiske befolkningsgruppe udenfor Tel Aviv og den største koncentration af Puerto Ricanere uden for Puerto Rico.

Byen huser det største afrikansk-amerikanske fællesskab i nogen by i USA og en fjerdedel af nationens indisk-amerikanske befolkning.

Den mest immigrant-venlige by i verden
Når man til afslutningen af audioguiden på sin tur rundt på Ellis Island, mødes man af en mandestemme akkompagneret af patriotisk musik:

”USA er blevet skabt af immigranter. Den dag i dag søger verdens sultne og forfulgte stadig til USA, og ligesom datidens immigranter bidrager de til landets styrke, diversitet og vitalitet.”

Det er netop moralen, man som turist får serveret på Ellis Island. Inde i New York taler de over 170 sprog og kalder sig ”den mest immigrant-venlige by i verden”.

IMG_2235
Udsigten fra ankomsthallen i hovedbygningen på Ellis Island. Her har millioner af immigranter stået og kigget på deres nye hjem. New Yorks indbyggertal voksede med over 370 procent i løbet af de 62 år, inspektionsstationen på Ellis Island var aktiv.

Det er nemlig en by, der finder sin identitet i at være den by, der kan rumme immigranter, eftersom byen blev skabt af indvandrere fra hele verden.

Lektien fra the grand old man
Så hvad kan nybegynderlandet Danmark lære af multikulturalismes grand old man? Først og fremmest er New York beviset på, at immigranter har det med at blive der, hvor de slår sig ned, og at de uomgængeligt præger deres omgivelser.

Danmark er allerede et multikulturelt samfund. Lige siden vi slog dørene op i 60’erne, er antallet af immigranter steget støt. Men fortællingen er ikke blevet opdateret. Derfor er den vigtigste lektie fra New York måske, at man får mere ud af, at omfavne multikulturalismen end ved krampagtigt at forsøge at fastholde status quo.

 

More from Nicoline Larsen

Lad være med at knalde – for verdens skyld

For tiden presser både Danmarks Radio, Københavns Kommune og Rigshospitalet på for...
Læs mere