Pity has no place at the table: Til middag hos Hannibal Lecter

Kannibalisme er blandt vor kulturs største tabuer af den simple grund, at det nedbryder grænsen mellem menneske og dyr. I mødet med kannibalisme mindes vi om, at mennesket, ligesom dyret, bare består af kød. Og kød kan som bekendt tilberedes, hvilket vi ofte får at se i de to første sæsoner af tv-serien Hannibal af Bryan Fuller.

Hannibal Lecter, spillet af Mads Mikkelsen, inviterer tit middagsselskaber, hvor han fremviser sine kulinariske egenskaber og fremstiller overdådige måltider. Han hyldes af sine gæster og bliver altid bedt om mere. For det ser godt ud, og som seer griber man sig selv i at ville smage på retterne. Eller det vil sige, lige indtil vi bliver mindet om at maden er fremstillet af menneskekød. Vi skal konstant huske på det faktum for ikke at lade os forføre af Hannibals kogekunst. Vi befinder os som seere i et konstant paradoks, hvor vi på den ene side tiltrækkes af maden og samtidig frastødes af tanken om at spise andre mennesker. Denne dobbelthed er et centralt tema i “Hannibal” og kommer til udtryk mange steder.

Fx er netop kannibalisme, ud fra en vestlig civilisationsopfattelse, forbundet med primitive og lukkede samfund. Når man hører ordet kannibal forestiller man sig som regel et vildt og nærmest præ-sprogligt menneske, der dræber andre mennesker og æder deres kød råt. Til dette billede skaber Hannibal Lecter en skarp kontrast, da han er veluddannet og dybt sofistikeret, ikke mindst i sit køkken. Han laver ikke alene forskelligartede retter fra adskillige kulinariske traditioner, han er også kvalitetsbevidst og udvælger kun raske ‘kreaturer’.

hannibal-2

I en af episoderne forvirres FBI’s efterforskere af, at en dræbt persons lever er blevet kirurgisk fjernet og kort efter sat på plads igen – det er først senere de opdager, at ofret var ramt af kræft. Man kan altså ikke anklage Hannibal for at servere dårligt kød for sine gæster.

Det er yderligere interessant at Hannibal fremviser et særligt moralkodeks i forhold til hvem han udvælger til sit måltid: De uhøflige! “Whenever feasible, one should always eat the rude,” fortæller Hannibal på et tidspunkt til Will Graham, spillet af Hugh Darcy. Og selvom Hannibal langt fra altid overholder det princip, giver det stof til eftertanke, for gør han det kun for sig selv? Eller kan hans kannibalisme til dels betragtes som et forsøg på at forbedre menneskeheden ved at eliminere de ’uhøflige’ og ’dårlige’ karakterer?

Dét er et åbent spørgsmål, og serien bliver ved med at udfordre sine seere netop på spørgsmålet om Hannibals moral. Det er også netop denne problematik der fascinerer mig: Hvor ‘ond’ er Hannibal Lecter? For vi ser også fra tid til anden ømme og inderlige øjeblikke fra Hannibals side, fx under en diskussion om dyremishandling hvor han stærkt engageret påpeger, at han er modstander af grusomheder: “… no need for unnecessary suffering. Human emotions are a gift from our animal ancestors. Cruelty is a gift humanity has given itself.” Han er med andre ord ganske velovervejet i forhold til sit etiske ståsted. Men det er vigtigt at bemærke hans brug af ordet unødvendig, for så længe han selv kan definere hvad, der er nødvendig lidelse, kan han have sin egen ryg fri. Hannibals handlinger kan nemlig også forstås som et forsøg på at manipulere de mennesker han omgiver sig med. For han ser sig selv, måske med rette, som bedre end andre mennesker.

“I think about God”
Man kan i serien tilskrive Hannibal Lecter mange forskellige titler: Prisbelønnet psykiater, kirurg, jetsetter, gourmand, FBI konsulent, stor begavelse, æstetiker og ikke mindst narcissistisk kannibal med et gudekompleks. For en af de få ting, som Hannibal nyder – lige så meget som kulinariske udskejelser – er magt. Magt til at påvirke verden, til at gøre som han vil. Det kommer tydeligt til udtryk i hans kannibalisme; en forkastelse af normer. Han spiser ganske enkelt, hvad han finder tiltrækkende og appetitligt. Men der hører langt mere til gudekomplekset end at påkalde sig retten til at æde andre mennesker. Der ligger en grundlæggende fascination af livet og tilfældighedernes enorme betydning.

Vi introduceres til dette allerede i den første episode: Hannibal ringer til Garret Jacob Hobbes, som FBI er på vej til at afhøre i forbindelse med en række mord, og giver ham i denne forbindelse en vigtig besked: “They know.” Det viser sig at være ekstremt signifikant, da Hobbes rent faktisk er morderen, men det ved hverken Hannibal eller FBI på det pågældende tidspunkt, for Hobbes har ikke været mistænkt. Hannibal ringer til ham udelukkende med ét formål: Han vil gerne se hvordan Hobbes reagerer.

Hobbes går herefter i panik, dræber sin kone og når næsten at dræbe sin datter, før FBI når frem, og Will Graham skyder ham. Hele serien sparkes med andre ord i gang af Hannibals nysgerrighed, da dette mord påvirker Will i en sådan grad, at han har behov for terapi hos Hannibal.

De terapeutiske sessioner bærer en stor del af plottet, hvor deres samtaler spænder over mange forskellige emner, men cirkler om livet og det at tage et liv. Will føler ikke anger over mordet på Garret Jacob Hobbes, men derimod glæde, og Hannibal mener, at det er en del af vores menneskelige natur: “Killing must feel good to God, too. He does it all the time. And are we not created in his image?”

Hannibal tager Gud som sit forbillede og forsøger at påvirke sine omgivelser, for at se hvad der sker. Dette er måske hans oprør mod den stærkt kristne retorik der ofte høres i Amerika, hvor der på den ene side prædikes om ydmyghed og at lade Gud styre. Hannibal får os til at føle ubehag når han agerer som og personificerer Gud, for tanken om at ét menneskes handlinger får så vidtrækkende konsekvenser er ikke noget vi ønsker at blive konfronteret med.

Hannibal er en serie der udfordrer os. Den gør os opmærksom på vores kroppe og deres kødelighed. At vi i sidste ende ikke er subjekter men også objekter, for det er sådan Hannibal ser andre mennesker: På den ene side ser han et subjekt som han kan tale med, manipulere og (måske?) bliver venner med. Og på den anden ser han et objekt, et stykke kød der kan filletteres, marineres og nydes til en god flaske vin. Hannibal giver os også grund til at tænke over om vi som mennesker alle er lige? Er alle vi andre bare kreaturer?

Og der kommer mere, for til juni kan vi se tredje sæson og følge med i den videre historie. De to første sæsoner har udelukkende fundet sted i Amerika, men det forlyder at den tredje vil foregå i Europa. Hvordan kommer Lecter til at håndtere sit Gudkompleks i et mindre gudfrygtigt sted end Amerika? Og hvordan kommer menuen til at udvikle sig? Let dinner be served!

More from Niclas Hundahl

The world needs Bad men

Hvordan bearbejder man som nation fortidens traumer? Når minderne om fortidens handlinger...
Læs mere