Syrisk krigslitteratur. En verden i opløsning

Krigen i Syrien er på vej ind i sit femte år, og for den udenforstående syner den stadigt mere kompleks. Skifter vi mediernes analyser og politikernes strategier ud med syrernes lyriske, hårdtslående sansninger, kan vi måske nærme os en forståelse af krigens menneskelige konsekvenser.

1. september, 2012. En var ved at færdiggøre sin kaffe, idet øjeblik bomben faldt. Lugten af kardemomme blandede sig med lugten af hans blod, imens hans højre arm fløj ud af vinduet som en blind fugl og landede minutter senere – og dette er bare en antagelse – på kroppen af en kvinde, der lige havde mistet sin venstre arm.

I Khalil Sweilehs roman, hvis arabiske titel bedst oversættes til Barbariets paradis, får læseren gennem dagbogsnotater fra krigens første tusinde dage et uvant indblik i det liv, der i disse år leves i Syrien. Midt imellem de mange tal, vi som tilskuere bombarderes med; antal døde, antal flygtede, antal bomber, midt i det hele lever der mennesker af kød og blod, som forsøger at opretholde en hverdag.

Selvom man ikke skulle tro det, så strømmer der ny litteratur ud af Syrien i disse år. Digte, essays og romaner, der som vidnesbyrd på krigens rædsler kan bringe os tættere på en forståelse af dens menneskelige omkostninger.

Hijazis illustration viser, hvordan krigens virkelighed hensynsløst blander sig med dagligdagen, når et ungt brudepar må bære gasmasker til deres bryllup. Kredit: Sulafa Hijazi
Hijazis illustration viser, hvordan krigens virkelighed hensynsløst blander sig med dagligdagen, når et ungt brudepar må bære gasmasker til deres bryllup. Kredit: Sulafa Hijazi

Det er en hårdtslående oplevelse at læse litteratur om fremmede menneskers ubærlige skæbner, når krigen endnu raser. Men netop litteraturen kan give en større forståelse for det, syrerne gennemlever. Det mener Naja Bjørnsson, BA i Arabisk fra Københavns Universitet. Hun har netop afsluttet et projekt om den syriske borgerkrigs litterære udtryk og forklarer, at vi som danskere oftest bliver præsenteret for krigens store træk i form af sekteriske stridigheder, terrorisme og radikalisering. Derfor kan det være svært at finde hoved og hale på konflikten. I stedet mener hun, at litteraturen kan give os en god og stærk læseoplevelse og et indblik i krigens konsekvenser for de mennesker, som bor der.

“Litteraturens styrke er jo, at man kan få lov til at høre, hvordan mennesker oplever deres verden. I den her situation en krigshærget verden,” forklarer hun.

Snigskytter og morgenbrød

7. januar, 2013. En massakre foran et bageri. En massakre foran en tankstation. En massakre i en fjern landsby.

Khalil Sweileh er blot en de forfattere, der gør sig på Syriens revolutionære litteraturscene i disse år. Sammen med digtere og forfattere som Rasha Omran, Rana Zeid, Khaled Khalifa og Samar Yazbek skriver han om livet i sit krigshærgede hjemland. Her blander den forudsigelig hverdag sig med krigens groteske uforudsigelighed. En massakre foran den bager, hvor han køber morgenbrød, en død mand på fortovet og en snigskytte på naboens tag. I krig er hverdagen absurd, men det er netop forfatternes hverdagsperspektiv, som kan gøre de menneskelige omkostninger synlige for den udenforstående læser.

“Det kan være svært at forstå en krig, men det er nemmere, når vi får mulighed for at komme lidt ned på jorden og får en oplevelse af, hvordan det påvirker mennesker i deres hverdag,” forklarer Naja Bjørnsson.

Blod og lemmer overalt

Jeg skærer mig og blodet drypper. Jeg kigger i spejlet og ser et halvt blodigt ansigt, hvor kinden er blevet sprunget af, og stykker af munden og ganen hænger ved kravebenet.

I Rasha Omrans digte er kroppen i opløsning. Når hun ser sig i spejlet, ser hun blod og defekte kropsdele, og nogle gange ser hun slet ingenting.

Blod og afrevne lemmer går igen i meget af den nye syriske litteratur, og når det blandes med forfatternes hverdagsperspektiv, kan resultatet forekomme noget grotesk. Naja Bjørnsson mener, at det kropslige fokus gør litteraturen lettere tilgængelig for læsere, der ikke har et forudgående kendskab til syriske forhold.

“Det giver et menneskeligt billede af krigen, hvor det er underordnet om mennesket er sunni eller shia, kristen eller kommunist eller hvad det nu kan være,” siger hun.

Samtidig kan de groteske beskrivelser af kroppe i opløsning være forfatternes måde at holde fast ved, at det, der foregår omkring dem, er ekstremt og unormalt.

“Det er nødvendigt at italesætte volden, så den ikke bliver en naturlig del af hverdagen, som vi ikke sætter spørgsmålstegn ved,” forklarer Naja Bjørnsson.

Censurens træsprog

Syrisk litteratur har ikke altid været så eksplicit i sit udtryk. Under Ba’ath-regimet med først Hafez al-Assad og siden hans søn, Bashar al-Assad, ved magten har syrerne været underlagt streng censur. Enhver kritik af regimet har være utålelig, og forfattere har måttet gå andre veje for at udtrykke deres vrede og frustrationer. Man brugte et såkaldt “træsprog,” hvor tingenes tilstand blev beskrevet gennem metaforer og symboler. En mands voldtægt af en kvinde blev et billede på regimets voldtægt af nationen. Og en kvinde, som velvilligt lod sig voldtage, blev billedet på det syriske folks accept af regimets brutalitet. De syriske læsere kunne godt afkode billederne, men regimet havde ingen beviser for, hvad de dækkede over, og derfor blev det en kreativ måde at omgås censuren på.

“Man har brugt den der undskyldning med, at hvis det her har noget som helst sammenfald med virkeligheden, så er det bare et tilfælde,” forklarer June Dahy, studielektor i Arabisk ved Københavns Universitet, om den litterære praksis i Syrien før 2011.

I antologien Syria Speaks er samlet værker af mere end 30 syriske kunstnere og forfattere. Her et værk af Sulafa Hijazi. Soldaterne der skyder hinanden i et pariserhjul er et billede på den onde cirkel af vold, som holder det syriske regime ved magten. Kredit: Sulafa Hijazi
I antologien Syria Speaks er samlet værker af mere end 30 syriske kunstnere og forfattere. Soldaterne i pariserhjulet er et billede på den onde cirkel af vold, som holder det syriske regime ved magten. Kredit: Sulafa Hijazi

Dit livs værste mareridt

Trods de svære vilkår har syriske forfattere alligevel formået at skrive om virkeligheden, men ofte med fængslinger og forbudte bøger til følge. Det kender forfatteren Jan Pêt Khorto til. Han beskriver livet som forfatter i Syrien som værre end det værste mareridt. Som syrisk kurder var han optaget af kurdernes rettigheder og skrev om det i sine digte. Men det kurdiske emne er – som så meget andet – forbudt i Bashar al-Assads Syrien, og derfor pakkede Jan Pêt Khorto sine budskaber ind.

“Hvis du læser mine digte fra dengang, ville du ikke kunne gætte, at jeg skrev om kurderne. Det er så fyldt med metaforer, billeder og symboler, som kan bruges i alle mulige andre sammenhænge også,” fortæller han.

Alligevel kom Jan Pêt Khorto i regimets søgelys. Efter at have tilbragt 107 dage i et lukket fængsel blev han løsladt, men regimets fortsatte overvågning var for meget for ham. Han flygtede ud af Syrien i 2007. Nu bor han i Danmark og har ikke besøgt sit hjemland siden.

En ballon der brister

Den syriske revolution, som begyndte med fredelige demonstrationer i foråret 2011, ser ikke just vellykket ud. Men der er sket en markant og positiv forandring i det syriske samfund, som man ikke må underkende, og som litteraturen vidner om.
I dag tager syrerne bladet fra munden og beskriver virkeligheden, som den er – uden træsprog.

“Det er jo en ballon, der brister,” forklarer June Dahy for at beskrive, hvad der skete i Syrien i foråret 2011. Hun husker selv, da der begyndte at dukke videoer op på internettet af børn, som bliver tortureret. “De var frygtelige, og jeg turde ikke vise dem på Facebook. Men sidenhen er der jo kommet tusindvis af dem.”

Grusomhederne, som pludselig kunne ses på YouTube og læses i forfatternes tekster, var ikke nye.

Krigens indtog i folks hverdag er tydelig i Sulafa Hijazis illustrationer. Her en den pen, barnet tegner med, skiftet ud med et missil. Kredit: Sulafa Hijazi
Krigens indtog i folks hverdag er tydelig i Sulafa Hijazis illustrationer. Her en den pen, barnet tegner med, skiftet ud med et missil. Kredit: Sulafa Hijazi

Selvom man som besøgende i Syrien før 2011 ikke kunne se det, så var folk i virkeligheden rigtig bange, forklarer June Dahy. Det var denne årelange undertrykkelse af angst og minder om vold og tortur, som kom op til overfladen ved revolutionens begyndelse.

“Systemet bliver jo pludselig vendt på vrangen, fordi folk er holdt op med at være bange,” siger June Dahy.

At syrerne har brudt tavsheden, betyder dog ikke, at det nu er trygt at ytre sig i Syrien. “Der er masser at være bange for stadigvæk, men de gør det alligevel,” forklarer June Dahy.

Og det er det nye: at syrerne siger og gør, hvad de vil.

Det handler om mennesker

I foråret 2014 udkom antologien Syria Speaks med støtte fra det danske Center for Kultur og Udvikling. I den er samlet nye værker af mere end halvtreds syriske forfattere, digtere, billed- og fotokunstnere. Bogen er et forsøg på at kaste lys over den kunstneriske og kreative modstand, som finder sted i Syrien.

“Det er en fredelig måde at kæmpe for frihed på,” forklarer Zaher Omareen, medredaktør på Syria Speaks. Han håber, bogen vil minde læserne om, at den tragedie, der udspiller sig i Syrien, begyndte med en fredelig bevægelse.

“Alle, der nævner Syrien, snakker om ekstremister, diktatur, raketter, våben … blodigt stof. Men for at forstå, hvad der sker i Syrien og hvorfor, så må vi forstå revolutionens begyndelse. De her kunstneriske udtryk er den vigtigste del,” forklarer han.
Zaher Omareen mener, at kunst og litteratur fra Syrien er lige så vigtigt som mediernes informationsstrøm.

“Det, som sker i Syrien, er ikke bare en krig mellem to eller tre eller fire parter. Det handler om mennesker. Der bor mennesker der. De har visioner, og de har drømme, og de har deres egne stemmer,” slår han fast.

Mere end dokumentation

Den syriske litteratur er dog mere end bare dokumentation.

“Det er så kedeligt, når litteratur bare er dokumentation. Det her er jo et udtryk for folks følelser,” understreger June Dahy. Naja Bjørnsson er enig. Hun ser litteraturen som et supplement til mainstream medier.

“Det kan godt være, at man ikke bliver klogere på det politiske som sådan, men man kan blive klogere på de mere personlige konflikter, der opstår. Det politiske har jo også en effekt mennesker imellem. Der er syriske forfattere, som beskriver, hvordan familier eller kærestepar er blevet splittet, fordi man pludselig ser verden forskelligt, og det er jo en anden vinkel, end en politisk analyse ville give,” forklarer hun.

Endeløse nætter

Når du passerer den tusinde dag, træder du ind i de endeløse nætter … alt du kan gøre er at begynde at tælle igen: en dag, to dage, en måned, hundrede dage, femhundrede dage …

Sådan slutter Khalil Sweilehs roman. Den tusinde dag er for længst passeret i krigen i Syrien. Mere end 200.000 er blevet dræbt, og endnu flere er tvunget på flugt. Men ulig de 1001 arabiske nætter, som vi kender dem, hvor Scheherazade redder skindet ved at fortælle historier for kongen, så indtraf der i Syrien ingen forløsning på nat nummer 1001. Mareridtet startede blot forfra.

I disse uger går den syriske krig ind i sit femte år. Det giver 1460 dage. Et-tusinde-fire-hundrede-og-tres dage med blod og lemmer overalt.

Lad os lytte til syrerne. De har noget, de vil fortælle.

Ny syrisk litteratur på dansk

poeticcor-kopi

Poetic Corridors. Litterær udveksling mellem syriske og danske forfattere. Forlaget Korridor. 2011.

En ny dags klarhed. Antologi med ung arabisk litteratur, bl.a. en novelle af Zaheer Omareen. Forlaget Per Koefod. 2013.

Jeg var et udyr. Uddrag af Rana Zeids digtsamling En tøvende engel. Forlaget Korridor. 2013.

En tøvende engel. Digtsamling af Rana Zeid. Forlaget Korridor. Udkommer september 2015.

Ny syrisk litteratur på engelsk

Syria Speaks. Antologi redigeret af Malu Halasa, Zaher Omareen og Nawara Mahfoud. Saqi Books. 2014.

Writing Love. Roman af Khalil Sweileh. AUC Press. 2012.

Woman in the Crossfire. Roman af Samar Yazbek. Haus Publishing. 2012.

The Silence and the Roar. Roman af Nihad Sirees. Pushkin Press. 2013.

Læs lignende artikler

Netudgavens tema om flygtninge

Flygtningenes stemmer – flygtningelitteratur

More from Astrid Sandvad Kudahl

Revolution år 5: Egypterne kæmper stadig for retten til et bedre liv

Fem år efter Mubaraks fald savner den egyptiske befolkning stadig bedre levevilkår,...
Læs mere