Totalfodboldens historie

Fodbold er ikke bare fodbold. Fodbold er en sport med en enorm kulturel bindekraft. Fodbold samler og splitter befolkningsgrupper og samfund. Fodbold er politik og påvirker vores kultur. Dette er første del i totalfodboldens historie – en artikelserie om totalfodboldens filosofi, om totalfodboldens kultur og dens historiske og samfundsmæssige aftryk.

Vi starter i Ungarn. Efter Anden Verdenskrigs afslutning i 1945, fik kommunismen fodfæste i Budapest og resten af Ungarn. Landet var forandret, politisk, socialt, kulturelt og fodboldmæssigt. Med kommunismen ændrede fodbolden sig markant i Ungarn. Det her er historien om, hvordan kommunismen og de politiske strømninger fra Sovjet spillede en afgørende rolle for udviklingen af et landshold i den absolutte verdensklasse.

[info]| total fodbold |
(fagudtryk) ~fodboldfilosofi / betegnelse for en særlig spillestil. Totalfodbold er fodboldfilosofi, hvor fleksibilitet er helt afgørende. Hver spiller skal være multifunktionel og kunne overtage andre positioner på banen. En back er ikke bare en back. Han kan også være kantspiller. Det er et flydende og offensivt spilsystem, hvor selv stopperne går med i det offensive spil, og hvor den forreste angriber kan trække tilbage og modtage bolden. Det handler i dette spilsystem om at tænke fodbold og udnytte alle rum på banen for at skabe plads til sig selv.[/]

Landsby som centraliseret fodboldmagt
14 kilometer fra det centrale Budapest ligger Kispest, der i dag udgør det nittende distrikt af det større Budapest. Inden 1949 var det en landsby uden signifikant betydning for Ungarn, men efter landet blev udråbt som folkerepublik, blev der gennemført en nationalisering af fodboldklubberne i landet. Og det gjorde pludselig Kispest FC til en nationalcentraliseret fodboldmagt. ”Som en slags skoleelev for Sovjet organiserede Ungarn fodboldklubberne, ligesom de gjorde i Sovjetunionen, hvor CSKA Moskva fungerede som hærens hold”, fortæller den ungarske sportsjournalist Matyas Szeli. Det ungarske forsvarsministerium ønskede at skabe en prestigefyldt klub som samtidig skulle fungere som hærens hold, og det blev Kispest FC. Klubben blev omdøbt Budapest Honvéd.

Landets storklubber fravalgt
I 1949 var Ferencvaros landets største klub, forsvarende mestre og derfor et oplagt valg. Men det var hverken dem, eller landets andenstørste klub MTK Budapest, forsvarsministeriet orienterede sig mod. Sebes (forhenværende landstræner, red.) skriver i sin selvbiografi, at “forsvarsministeriet havde kontaktet ham, og at han frarådede dem at overtage Ferencvaros, da klubben ikke ville opgive deres fortid, fremtid og suverænitet”.

”Under Anden Verdenskrig var Ferencvaros langsomt blevet det officielle hold for regimet. I 1944 blev Andor Jaross, indenrigsminister for det ungarske nazi-parti (Arrow Cross), præsident for klubben, og det havde formentlig betydning for, at det ikke blev Ferencvaros, forsvarsministeriet valgte”, uddyber Szeli, der arbejder for den ungarske sportsavis Nemzeti Sport.

Transformationen til Kispest FC gav den økonomisk trængte klub unikke ”transfermuligheder”, som nu kunne anvende aktiveringen af værnepligten til at hente spillere. Der var obligatorisk værnepligt, og hæren indkaldte dem, de ville have, så de kunne spille for klubben. De behøvede ikke udøve rigtig militær tjeneste, og stjernerne fik endda specielle goder. Sådan fungerede det mange steder bag jerntæppet, hvor statsenhederne stod bag adskillige sportsklubber. Og det havde både fordele og ulemper. På den ene side foregik der en tvangskollektivisering i ungarsk fodbold, men på den anden side udgjorde det en kolossal sportslig fordel for Ungarns fodboldlandshold.

Nationaliseringen af fodbolden i Ungarn var et aftryk fra det kommunistiske jerngreb, som både fodboldklubber og fodboldspillere var fanget i, men paradoksalt nok udviklede Budapest Honvéd og det ungarske landshold den mest frigjorte form for fodbold, landet – og måske verden – nogensinde havde set. Kommunismen skabte en fodboldrede i Kispest, hvor der blev udviklet fænomenale spillere i et spilsystem, der nåede uanede højder. Det skulle senere udgøre selve prototypen på totalfodbold.

Gusztáv Sebes og socialistisk fodbold
Grundlæggende var det en fantastisk generation spækket med exceptionelle spillere, og de spillede i et system, der passede til dem. I dag er der ikke en eneste landsholdsspiller i nærheden af niveauet på bare én fra ”de magiske magyarer”.

Manden bag transformationen til Budapest Honvéd var daværende landstræner Gusztáv Sebes. Ungareren var stærkt inspireret af Vittorio Pozzos italienske landshold, der vandt to VM-titler i træk i 1930’erne, og Hugo Meisls østrigske ‘wunderteam’ fra samme periode. Fælles for de to landshold var, at stammen af de foretrukne spillere hovedsageligt spillede i de samme klubber.

Startopstillingen fra VM-finalen i Bern 1954 med seks spillere fra Budapest Honvéd: Grosics på mål, Lóránt i som central figur i forsvaret, Bozsik som central midtbanespiller og Czibor, Kocsis og Puskás udgjorde en del af den frygtede ungarske offensiv. Foto: Morten Thunø
Startopstillingen fra VM-finalen i Bern 1954 med seks spillere fra Budapest Honvéd: Grosics på mål, Lóránt i som central figur i forsvaret, Bozsik som central midtbanespiller og Czibor, Kocsis og Puskás udgjorde en del af den frygtede ungarske offensiv. Foto: Morten Thunø

Sàndor Kocsis, Zoltán Czibor og László Budai ankom fra Ferencvaros, Gyula Lóránt kom til fra Vasas, og målmanden Gyula Grosics stødte også til klubben, som allerede havde József Bozsik og Ferenc Puskas på holdet. I VM-finalen 1954 repræsenterede over halvdelen af startopstillingen Budapest Honvéd – et tydeligt tegn på Sebes’ unificerende arbejde med det ungarske landshold og nationaliseringen af fodbolden i Ungarn.

Sebes ønskede et stærkt forenet landshold, hvor spillerne hovedsageligt kom fra de samme klubber. Han sagde, at ”intern udvikling” af klubberne kun kunne gennemføres med statskontrol – altså via politisk indflydelse”. Sebes anvendte Budapest Honvéd som træningslejr for landsholdet til at danne rygsøjlen på det ungarske landshold. En arbejdsmetode der skabte optimale rammer for ”de magiske magyarer”.

Uden kommunisme – ingen magiske magyarer
Det er en paradoksal omstændighed. Men den såkaldte interne udvikling var aldrig blevet en realitet, hvis ikke Sovjet indsatte deres marionetregime i Ungarn. Groft sagt kan det siges, at Ungarns landshold aldrig havde udviklet sig til et af verdens bedste, hvis ikke det var for kommunismens indtog. Der eksisterer et helt afgørende bånd mellem den politiske udvikling, kulturen og fodbolden i Ungarn på denne tid.

Udsigt over plænen foran Puskas Ferenc Stadion med de karakteristiske statuerækker på begge sider. Her så 104.000 mennesker Ungarn spille mod Østrig tilbage i 1953. Foto: Morten Thunø
Udsigt over plænen foran Puskas Ferenc Stadion med de karakteristiske statuerækker på begge sider. Her så 104.000 mennesker Ungarn spille mod Østrig tilbage i 1953. Foto: Morten Thunø

Det gamle folkestadion fra 1953, Népstadion (Puskas Ferenc Stadion siden 2001), står som et memento på ”de magiske magyarer”, men også på den socialistiske realisme fra samtidens Ungarn. Stilarten, der præger en del af bybilledet i Budapest, var Stalins behov for en ideologisk legitimering af en æstetisk norm i kunsten. Den russiske leder fremelskede et romantisk billede af arbejderverdenen med arbejderhelte og heltinder. Det er illustreret på de to statuerækker, der flankerer plænen foran stadion. Statuerne er hovedsageligt skulpturer af sportsfolk i aktion, men der står stadig statuer, der afspejler hverdagslivet i et stalinistisk land. Stilarten adskiller sig socialrealismen, der viser et mere realistisk billede af hverdagen, men det særligt interessante ligger i sammenkoblingen af arbejdere og sportsfolk, som var helt særligt på denne tid. ”Medlemmer af ”de magiske magyarer”, sammen med mange andre atleter, tog faktisk del i selve bygningsprocessen, inden det stod færdig i 1953”, fortæller Matyas Szeli om selve opførelsen af det 62 år gamle stadion.

Den karakteristiske stenfacade på det gamle folkestadion, der siden 2001 har fået navnet Puskas Ferenc Stadion. Foto: Morten Thunø
Den karakteristiske stenfacade på det gamle folkestadion, der siden 2001 har fået navnet Puskas Ferenc Stadion. Foto: Morten Thunø

En genuin fodbold-åbenbaring
Trods skuffelsen i Schweiz, leverede ”de magiske magyarer” enestående fodboldresultater. Efter OL-guldet i Helsinki 1952, som var første gang, verden fik en demonstration på Ungarns fodboldrevolution, udraderede de England 6-3 på Wembley i den såkaldte ”Match of the Millenium” og året efter 7-1 hjemme på Népstadion.

Gusztav Sebes var sammen med den ungarske fodboldlegende Béla Guttmann og Márton Bukovi foregangsmænd for en revolution af 4-2-4-formationen. Det var en socialiserings-revolution af et fodboldsystem. Alle mand på banen skulle trække et lige stort læs, og alle skulle kunne bidrage på alle positioner. Det var her, man for første gang så en slags falsk 9’er. Josep Guardiola og Barcelona har fået tilskrevet æren for at udvikle den falske 9’er ved Lionel Messi efter deres storsejr på 6-2 på Bernabeu tilbage i 2009. Men allerede i 1953 så man Hidegkuti udføre denne rolle på det ungarske landshold, da ”de magiske magyarer” demonstrerede den spæde udgave af totalfodbold i den famøse sejr på 6-3 i London.

”Der var Nandor Hidegkuti, som i de tidligere 1950’ere lå som dybdeliggende angriber, hvor hans primære opgave var at assistere Puskas og Kocsis, som var ret unikt på denne tid. Dengang betød det, at modstanderens midtstoppere blev trukket væk fra deres position, så de andre angribere kunne bruge det frie rum”, fortæller Matyas Szeli.

Eventyrfigurer fra en gammel æra
Ungarn er i 2015 milevidt fra det socialistiske spilsystem. Under den tidligere ungarske landsholdsspiller Pal Dardai, der overtog landsholdet tilbage i september 2014, er alt forandret. ”Pal Dardai kender sine begrænsninger, og han lover ingen mirakler, men han vil gøre holdet mentalt stærkere. Han anvender hovedsageligt 4-2-3-1-formationen, hvor han vil bygge en stærk og stabil defensiv op”, fortæller Szeli om det nuværende ungarske landshold.

I dag er der ingen flydende, innovativ fodbold i Ungarn. Tværtimod.

”Det er virkelig svært at forklare, hvad der skete, men det var ikke en pludselig tilbagegang. Den var gradvis. Isoleringen fra vesten og professionalismen af fodbolden hjalp ikke. Da fodbold blev mere business-orienteret, så tabte Ungarn straks terræn. Spillere måtte heller ikke skrive kontrakter med vestlige klubber”.

Kommunismens politiske opgang og fald fik fodboldmæssige konsekvenser. Kommunismen lagde fundamentet for landsholdet, men det var også Sovjet som på selvdestruktiv facon knuste det stærke fundament igen. Sovjets intention var ikke at skabe verdens bedste landshold i Ungarn, da de gjorde landet til en kommunistisk stat. Men det var det, der skete. Den stramme statslige kontrol skabte rammerne for samtidens bedste fodboldlandshold og ødelagde dem igen.

En af de skelsættende begivenheder var revolutionen i Ungarn i 1956, hvor Sovjet sendte deres styrke ind for at slå en stor ungarsk opstand ned. Det var et oprør mod regimet og det kommunistiske styre. Begivenheden satte en stopklods for det ungarske landshold. Fodbold-fundamentet blev splittet til atomer blandt soldater og kampvogne. Mange spillere rejste fra Ungarn. Den største af dem, Ferenc Puskas, rejste til Spanien og spillede for Real Madrid. Verdensstjernen fik senere fire landskampe for Spanien – en understregning af det definitive farvel til det ungarske landsholds storhedstid.

Sankt Stefans Basilika hvor Ferenc Puskas’ kiste ligger. Foto: Morten Thunø
Sankt Stefans Basilika hvor Ferenc Puskas’ kiste ligger. Foto: Morten Thunø

Puskas er stadig ikonet på storhedstiden fra 1950’erne, et brand for Ungarn og en national sportshelt af en helt særlig kaliber. Der er rejst en statue af Puskas i Budapest, og hans kiste ligger i Sankt Stefans Basilika – Ungarns største kirke. Det er også her, at Sankt Stefan Den Helliges (Ungarns første kristne konge) balsamerede højre hånd er opbevaret. Det er Ungarns vigtigste relikvie som kristen stat.

Fodbold er ikke fodbold.

Den amerikanske journalist Franklin Foer sagde engang, at fodbold ikke er som Bach eller Buddhisme, men at det er ofte er mere dybtfølt end religion. I Budapest ligger liget af landets største fodboldspiller side om side med et relikvie fra Ungarns første kristne konge. Det siger alt om fodboldens betydning. Sammenligningen kan forekomme blasfemisk, men ”De Magiske Magyarer” er for mange ungarere ikke levet historie. Det er forbeholdt en mindre gruppe fodboldnostalgikere, der kan huske, de ungarske fodboldhelte. De fremstår for de fleste mere som eventyrfigurer fra en gammel æra.

More from Morten Thunø

Kinesisk fodbold: politik og omvendt business

Tidligere på året kom det frem, at Kinas fodboldglade præsident, Xi Jinping,...
Læs mere