Kan historien redde landdistrikterne?

Flere steder i de danske landområder bruger kommunerne penge på at nedrive gamle bygninger i stedet for at renovere eller bygge dem op. På den måde risikerer kommunerne at slette sporene fra fortiden, der netop kan give landdistrikterne den unikke karakter, de har brug for. Udkantsdanmark er flere gange blevet stemplet som uinteressant i takt med den urbane eksplosion, men mange af landområderne indeholder et enormt uforløst, økonomisk potentiale.

Inspirationen kan hentes i Ungarn

Den kommercielle historiebrug er en stigende tendens både i Danmark og andre europæiske lande. De danske kommuner kan med rette finde inspiration i den ungarske ruinbar Szimpla Kert i Budapest. Her blev en faldefærdig fabrik anvendt til at opbygge en bar, der er blevet et kulturelt samlingspunkt i byen. Senere har Szimpla udviklet sig til et decideret brand og indbringende franchise. Baren Szimpla Kert er et fantastisk eksempel på, hvordan historiske levn kan transformeres til et kommercielt foretagende.

Szimpla Kerts favoritstykke. En gammel trabant omdannet til bås med siddepladser midt i den charmerende have (Foto: Morten Thunø)
Szimpla Kerts favoritstykke. En gammel trabant omdannet til bås med siddepladser midt i den charmerende have (Foto: Morten Thunø)

Arkitekturens Fønix

Nedrivningskuglen havde næsten knust de resterende historiske murbrokker fra bombardementerne i 1944 under Anden Verdenskrig, før fire unge mænd i starten af 00’erne besluttede sig for at anvende fundamentet til at bygge en bar – og en forretning – af ruinerne.

”Skal man skabe en stor oplevelse på små vilkår, så skal man tage fat på det, der var stort til at begynde med. Man skal ikke finde på, men gøre opmærksom på. Dermed finder man det autentiske lag”, fortæller arkitekt Marco Berenthz, der arbejder med netop denne problematik i de danske landdistrikter.

Szimpla Kert er den første af sin slags i Ungarn, og etableringen af baren rettede i samme moment det ungarske folks opmærksomhed mod de uudnyttede, glemte værdier og potentialer i byen, der siden startede et boom af ruin-barer i det østeuropæiske land.

Der spindes guld på historien

Ruinbarer er ikke et udviklet koncept i Danmark, men der er kommet et langt større fokus på transformation. Politiken erfarerede tilbage i januar, at hver tredje elev på arkitektskolen i København er begyndt at specialisere sig inden for renovering.

”Jeg betragter det som en modreaktion på det hurtige og det smarte. De sidste 10-15 års byggerier er ikke rustet til at holde særlig lang tid”, lyder det fra Marco Berenthz, der er partner i tegnestuen Norrøn. Det kan betale sig at investere i bevaringen af ældre bygninger, da historien har en særegen værdi, der knytter sig til stedet.

IMG_1941
Her ses implementeringen af Szimpla Kerts gamle murbrokker i opbygningen af en cocktailbar  (Foto: Morten Thunø)

På den ene side af Szimpla Kert løber Andrassy-boulevarden, der flankeres af mange smukke bygninger, der er optaget på UNESCO’s Verdensarvsliste, og på den anden side ligger den store jødiske synagoge, der er Europas største og hovedcenter for det jødiske samfund i Europa.

Området var ved skiftet til det 20. århundrede kernen for samtidens kulturelle og intellektuelle skikkelser. Den kulturelle ånd er videreført og trænger igennem sprækkerne på Szimpla Kerts gamle fundament og sammenblander den nuværende kultur i en ny informerende atmosfære.

Med barens eksistens som kulturelt modtagelsesrum har ungarerne muligheden for bevare en stor del af deres DNA, og det er et godt eksempel for de danske landdistrikter: ”I Danmark er vi begyndt at få øjnene op for værdierne derude, men hvis vi ikke gør op med den gamle tankegang, så står vi med en mistet selvforståelse og et iturevet land”, lyder det fra Berenthz.

I dag er Szimpla et velkendt brand, der har rejst sig fra støv og murbrokker til en mini-franchise med caféer, biograf, teatershows og koncerter som har strakt sig helt til Tyskland, hvor der er åbnet en tysk enhed i Berlin-Friedrichshain.

Den trashy hipsterstil tiltrækker et stort og blandet publikum på Szimpla Kert (Foto: Morten Thunø)
Den trashy hipsterstil tiltrækker et stort og blandet publikum på Szimpla Kert (Foto: Morten Thunø)

Bevaring af bygningsarven kan betale sig

En analyse fra Realdania, udarbejdet af konsulentfirmaet Incentive og Dansk Bygningsarv, viser, at fredede, bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer indeholder en økonomisk merværdi sammenlignet med det jævne byggeri.

”Der er rigtig mange steder i landdistrikterne med fantastiske værdier, men vi er ved at rive rødderne væk under os selv og slette historien”, oplever Marco Berenthz.

”Der ligger en opgave for kommunerne at få udpeget, hvad de har mellem hænderne. De behøver ikke opfinde noget, de skal bare bringe det rigtige i spil”.

Flere kommuner skal genopfinde sig selv

I Danmark ligger der flere uudnyttede renoverings- og bevaringspotentialer, hvad enten det er bindingsværkshusene på Fyn, den fredede 1700-tals-bygning Munkekroen i Skanderborg eller belysningen af Fredensborgs skjulte haver. Marco Berenthz fremhæver Norge som rollemodel på området.

”I Norge er der taget politiske beslutninger om dette. Det er en vigtig del i nordmændenes selvforståelse at påtage sig det samfundsmæssige ansvar i at videreføre arven i landområderne. Man sletter studiegæld, giver gratis børnepasning, fradrag i skattegrundlag og flere andre ting, og der er ikke en eneste byboer, der er sur over det”.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Frederiksborg Slot (Foto: Wikipedia)

Historiebrug handler om at etablere betydningssammenhænge mellem det fortidige, det nutidige og fremtidige, og det ses i flere projekter landet over, og Szimpla Kert i Budapest er bevisførelsen på historiens økonomiske potentiale, selvom man kun står med et par gamle halvbombede mure.

”Mange steder rundt om i landet står der gamle, smukke huse, som udgør en uudnyttet ressource. Men hvis vi mere målrettet arbejdede for at restaurere bygningsarven, ville landdistrikterne stå med et unikt værktøj, der kan tiltrække nye borgere, nye investorer og nye besøgende. Som det er i dag, ser vi desværre ofte, at bevaringsværdige kulturmiljøer og bygninger står og forfalder. Vi skal blive gode til at tage hånd om det, som har et økonomisk levegrundlag baseret på turisme eller anden indtægt. Dermed kan bygningsarven være et vigtigt indsatsområde for at skabe nyt liv i landdistrikterne,” siger direktør i Realdania, Hans Peter Svendler.

Ribe gør det

En af de byer der har gjort noget af det rigtige er Ribe, der har ca. 550 bevaringsværdige bygninger.

Efter kommunesammenlægningen har Esbjerg Kommune automatisk sat et beløb af til bevaringen af bykernen i Ribe, og det giver et solidt økonomisk afkast, når regnskabet gøres op. De bevaringsværdige bygninger vurderes alene til at være 100 mio. kroner mere værd, fordi de er bevaringsværdige. Ribes bygningsarvsturister generer en ekstra årlig omsætning på 92 mio. kroner i det lokal erhvervsliv, og det skyldes i høj grad den kommercielle historiebrug.

Udsigt over Ribe (Foto: Wikipedia)
Udsigt over Ribe (Foto: Wikipedia)

Turister valfarter helt fra Rusland til Ribe for at søge tilbage til den autentiske danske fortid, fortæller direktør ved Ribe Byferie Resort, Britt Steffensen Nielsen. Ifølge kommunens egne undersøgelser, så er den største oplevelse i Ribe så simpel som at gå gennem byen og mærke historien.

Den kommercielle historiebrug kan måske være svaret på at øge den lokale vækst ved at renovere de historiske bygninger, men altså stadig bevare de unikke historiske dele.

”Jeg vil ikke sige, landdistrikterne som sådan skal reddes. Det er ikke et enten eller. Det er et både og. Landdistrikterne skal bare blive anderledes. Ikke værre eller bedre. Historien kan være udgangspunktet for, at landområderne genfinder en stolthed i det, de tilbyder de mennesker, der tager dertil”, slutter Marco Berenthz.

More from Morten Thunø

Totalfodboldens historie

Fodbold er ikke bare fodbold. Det er en sport med en enorm...
Læs mere