Totalfodboldens historie

Fodbold er ikke bare fodbold. Det er en sport med en enorm kulturel bindekraft. Fodbold afspejler sig mange steder i samfundet. Fodbold og kultur fungerer som et dialektisk forhold. Dette er anden del i totalfodboldens historie – en artikelserie om totalfodboldens filosofi, totalfodboldens kultur og dens historiske og samfundsmæssige aftryk. 

I første del fik vi indblik i totalfodboldens historiske ophav med prototypen i Ungarn. Dengang skabte kommunismens stringente jerngreb rammerne for samtidens absolut stærkeste fodboldlandshold. Starten af 50’erne var gyldne for ungarsk fodbold, men det var kun en smagsprøve på totalfodbolden, der først blev opfundet og færdigudviklet 20 år efter.

Vi fortsætter i Holland, hvor totalfodboldens hjerte og sjæl hører hjemme. Efter Anden Verdenskrig var landet ødelagt efter den hårde behandling fra Tyskland, men genopbygningen gik med så hastige skridt, at Holland udviklede sig fra at være et af de mest tilbagestående lande i Europa til et af de mest moderne på bare 20 år.

60’ernes hastige modernisering ændrede den hollandske selvbevidsthed, og det havde enorm betydning for udviklingen af hollandsk fodbold. Amsterdam-klubben Ajax blev rugekassen for totalfodbolden, der for første gang blev manifesteret som et konkret fodboldsystem.

Tabt krig i Indonesien satte gang i Hollands udvikling

Lisbeth Falster Jakobsen, ekspert i hollandsk historie, forklarer hvorfor det kunne gå så stærkt med genopbygningen af landet. ”Holland havde glimrende kolonier i eksempelvis Indonesien, men efter fire års frihedskrig i landet, måtte de i 1949 erkende politisk nederlag, og 250.000 bosatte hollændere blev smidt ud af Indonesien og hjem til Holland”

En kvart million hollændere blev sendt ud af Indonesien. Foto: Wikipedia
En kvart million hollændere blev sendt ud af Indonesien. Foto: Wikipedia

Det var en stor samfundsmæssig udfordring, da der skulle findes arbejde og husly til de mange hjemvendte hollændere, men det havde også en afgørende effekt på den gunstige udvikling, landet gennemgik i det efterfølgende årti.”Fra at være et landsbrugs- og fiskeriland, skulle Holland nu også være et industriland. Her var det uhyre gunstigt, at deres arbejdskraft var så billig og rigelig”, lyder det fra Lisbeth Falster Jakobsen, der tidligere har undervist i hollandsk historie som lektor på Københavns Universitet.

En anden afgørende faktor for den hurtige udvikling var samtidens religiøse struktur i Holland. ”Der var katolikkerne, og der var to protestantiske partier. Det ene parti var roligt, og det andet var fundamentalistisk. Katolikkerne og de fundamentalistiske protestanter havde mange børn, som var en del af deres troskrav. Det vil sige, at Holland fik et stort udbud af arbejdskraft. De behøvede f.eks. ikke bruge kvinderne”.

Ajax: Fodboldens grimme ælling

”I århundrede har piberygende mænd set den samme regn falde i den samme kanal”, skrev Albert Camus i Faldet i 1955. Amsterdam blev betragtet som et gråt, kedeligt sted med en lillelands-mentalitet – puritansk og dystert.

På dette tidspunkt var Holland også en taktisk grønskolling i forhold til de bedste europæiske fodboldnationer. Ungarn demonstrerede prototypen på totalfodbolden med deres dybdeliggende forward, og Italien var ved at færdigudvikle det ultra defensive catenaccio-system. Der blev nytænkt flere steder i fodbold-Europa, men helt frem til 60’erne spillede mange hollandske klubber stadig kun med to forsvarsspillere. Hollænderne var i efterkrigstidens første årti stadig tilbagestående i deres fodboldtankegang i takt med det understimulerede hollandske kulturliv.

De Mistwedstrijd (tågekampen)

En tung tåge havde lagt sig over Det Olympiske Stadion i Amsterdam. Kalenderen viste december 1966. De 55.722 tilskuere kunne knapt se, hvad der foregik på banen, men der blev skrevet fodboldhistorie i den sumpede hollandske hovedstad den vinteraften. Det var her den grimme ælling startede forvandlingen til en smuk svane. Ajax havde vundet det hollandske mesterskab sæsonen før, men forventningerne var stadig lave, da mægtige Liverpool, der ligeledes var forsvarende mestre, ventede i Europa Cuppen.

Det olympiske stadion hvor Ajax slog Liverpool tilbage i december 1966. Foto: Wikipedia
Det olympiske stadion hvor Ajax slog Liverpool tilbage i december 1966. Foto: Wikipedia

Farven hvid betyder i farvepsykologien nye begyndelser. Et symbol på en renvasket tavle der er klar til at blive skrevet på. Det er derfor påfaldende, at Ajax for første gang stillede i komplet hvid spilledragt den aften. I den tætte tåge tromlede Ajax de engelske mestre over og vandt 5-1, men selv derefter var Liverpool stadig favoritter til at gå videre inden returopgøret på Anfield, men den første kamp var ikke et tilfælde. Under hektiske engelske forhold scorede Johan Cruyff to gange i en 2-2 kamp, der aldrig var i fare for hollandsk nederlag. Stien var hermed lagt for totalfodbolden, og De Mistwedstrijd står i dag som en milepæl i udviklingen af hollandsk fodbold.

Point of no return

År 1966 var ikke kun året, hvor fodbolden forlod de mørke 50’ere. Året blev et kulturelt vendepunkt for Holland som samfund. ”Da den daværende kronprinsesse Beatrix trumfede sit bryllup igennem med den tidligere tyske soldat, Claus von Amsberg, skabte det en eksplosion af demonstrationer”, lyder fra Lisbeth Jakobsen. Disse demonstrationer stod som et billede på den nye frisindede holdning, der opstod over for de hollandske autoriteter. Det medførte senere, at de hollandske myndigheder indstillede kampen mod tidens strømninger. Amsterdams daværende borgmester, Gijs van Hall, og byens politichef, Van der Molen, blev fyret. Det var et mentalitetsskift.

”Hollænderne troede på dette tidspunkt, at staten stod på søjler. Det var en måde at kante sig udenom hinanden”, fortæller Lisbeth Jakobsen. Søjlestrukturen eksisterede i Holland og var en politisk-konfessionel samfundsopbygning – et søjlesystem der adskilte de forskellige trosretninger i landet med hver deres sociale institutioner. I midten af 60’erne opstod der en lang række ungdomsoprør, og hollænderne indså, at folk fra de andre søjler ikke var så forskellige fra dem selv. De blev mere flydende og mobile i deres adfærd, mere sekulariserede og bedre til at omgås hinanden.

Afvisningen af søjlestrukturen kan afspejles i totalfodboldens filosofi, der grundlæggende handler om rum, mobilitet og omstilling, og hvor intet individ er fastlåst i sin intenderede rolle. Sådan var det også i Holland efter den kulturradikale ændring. Hollænderne nedbrød søjlerne, løsrev sig det faste tilholdssted og blev mere omgængelige. Der herskede på den måde en samhørighed mellem udviklingen af den hollandske selvforståelse og udviklingen af totalfodbolden.

Rebellen, geniet, ikonet

25. april 1966 fyldte Johan Cruyff 19 år, men han debuterede allerede for Ajax som 17-årig. Allerede dengang dirigerede han hovedstadsholdet Ajax Amsterdam. Cruyff havde en fantastisk fornemmelse for rum og bevægelse, der var helt fundamental for totalfodboldens eksistens. Her stod en 17-årig knægt og fortalte samtlige spillere på banen, hvor de skulle løbe hen, og hvor de ikke skulle løbe hen, men alle indordnede sig efter den langhårede, karismatiske leder. Han var et produkt af den kulturradikalisering, Holland gennemlevede i midten af 60’erne – et stærkt individ med et moderne, revolutionært drive.

Cruyff var ikke en del af den hollandske provo-bevægelse, men han provokerede og udfordrede de etablerede organisationer. Under VM 1974 spillede han kun med to striber på ærmet og ikke tre, selvom det hollandske fodboldforbund KNVB havde indgået en aftale med Adidas. For Cruyff var det etablerede noget tilbagestående, og han udnyttede energien fra 60’ernes kulturkamp til at modarbejde det hollandske fodboldhierarki.

Her ses Johan Cruyff med to striber over skulderen under VM-finalen mod Vesttyskland i 1974. Foto: Wikipedia
Her ses Johan Cruyff med to striber over skulderen under VM-finalen mod Vesttyskland i 1974. Foto: Wikipedia

Johan Cruyff advokerede for en kombination mellem individualisme og kollektivisme, hvilket bestemt ikke var nogen selvfølge på denne tid. Tværtimod. Selvom han var bevidst om den hierarkiske ordens betydning for fodbolden, udfordrede Cruyff det overordnede hollandske fodboldhierarki. Han var på en måde en ung, moderne virksomhedsleder. Han var klar over, at det var afgørende nødvendigt med en leder på banen og med sin stærke individopfattelse greb Cruyff den kreative dirigentstok og skabte fodboldmirakler for Ajax og det hollandske landshold, som hele verden beundrede og stadig beundrer i dag.

Individualisme og kollektivisme

Det er ikke længe siden, at en hollandsk landstræner agerede ud fra tankegangen mellem kollektivisme og individualisme. Det blev demonstreret ved kvartfinale-kampen mellem Holland og Costa Rica ved VM 2014, hvor hele verden måbede, da landstræner Louis van Gaal i 120. minut skiftede deres faste målmand ved slutrunden, Jasper Cillessen, ud for reserven Tim Krul. Det er en af de mest opsigtsvækkende træner-beslutninger, der er set i nyere tids VM-historie. Han tænkte individet ind i kollektivet – et handlemønster der kan spores tilbage til tiden med Cruyff, som van Gaal er stærkt inspireret af. På den måde lever den hollandske ånd videre – selv i nutidens fodbold. Holland vandt straffesparkskonkurrencen og gik videre til semifinalen. Tim Krul excellerede i målet, og van Gaal fremstod som et geni, men handlemønstret var på ingen måde en tilfældighed.

Opfinderen, arkitekten, taktikeren

Rinus Michel var arkitekten bag totalfodbolden og en enestående taktiker. Michels overtog Ajax i 1965, reddede dem fra nedrykning, sikrede klubben fire mesterskaber, tre pokaltitler og rundede seks imponerende Ajax-år af med en Europa Cup-titel i 1971. En titel Ajax efterfølgende vandt tre år i træk. En præstation der stadig står som et unikum i dag.

Rinus Michels blev i 1999 kåret til århundredets bedste træner. Foto: Wikipedia
Rinus Michels blev i 1999 kåret til århundredets bedste træner. Foto: Wikipedia

Michels indførte en helt ny kultur i klubben. Han omstrukturerede træningen, forandrede ånden i klubben, og han sørgede for at spillerne fik løn. Michels var opvokset med Ajax-kulturen og den nådesløse, fremadrettede fodbold.

Som angriber under den daværende engelske træner Jack Reynolds blev Michels fra start indoktrineret af den hårdhjertede angrebsfodbold. Reynolds stod kort før Første Verdenskrig til at blive landstræner for Tyskland, men krigen brød ud, og han søgte tilflugt i nabolandet Holland, hvor han stiftede bekendtskab med Michels, da han i sin Ajax-debut i 1946 lavede hele fem mål i deres 8-3-sejr over ADO. Denne hensynsløse tilgang til at spille fremadrettet fodbold tæmmede Michels, og han gjorde Ajax til et magtcenter for fodbolden. Totalfodbolden stod nu som udviklet spillestil, og Michels forlod klubben til fordel for Barcelona i 1971.

Skæbnens ironi

I 1974 vendte Rinus Michels tilbage til hollandsk fodbold for at føre Holland til VM-titlen i Vesttyskland. Johan Cruyff var på det tidspunkt 27 år, og spillede nu i Barcelona. Rinus Michels hentede ham for 920.000 pund, som var den dyreste transfer, verden på den tid havde set. Michels og Cruyff var et unikt makkerpar. Cruyff havde netop hjulpet Michels til at sikre Barcelona deres første mesterskabstitel siden 1960, og Cruyff vandt Ballon d’Or for anden gang siden den første i 1971. Genforeningen af arkitekten og dirigenten kombineret med et fænomenalt landshold lignede unægtelig hollandsk VM-guld.

Johan Neeskens scorer til 1-0 efter to minutters spil i VM-finalen 1974 mod Vesttyskland. Foto: Wikipedia
Johan Neeskens scorer til 1-0 efter to minutters spil i VM-finalen 1974 mod Vesttyskland. Foto: Wikipedia

Totalfodbolden var på sit højeste, og Holland strøg til finalen med fem sejre, en uafgjort og en målscore 14-1. De bankede Argentina og de forsvarende verdensmestre fra Brasilien. Forventningerne havde aldrig været større. Der var lagt op til det absolutte fodbold-klimaks i München, hvor værtsnationen fra Vesttyskland allerede kom bagud efter to minutter i finalen, men dagen blev et fodbold-flashback af dimensioner. Vesttyskland snød igen samtidens stærkeste fodboldlandshold. I 1954 gjorde tyskerne det mod Ungarn, og 20 år efter led Holland samme uforståelige skæbne.

Men totalfodbolden var født, og Holland, Michels og ikke mindst Cruyff blev hyldet verden over for at gøre fodbolden til en kunstart.

More from Morten Thunø

Hellere slave på et palads end konge i helvede

Trafficking af mindreårige afrikanske fodboldspillere har stået på i over 20 år....
Læs mere