Vold i Burundi op til præsidentsvalg

Demonstranter starter et bål i Musaga kvarteret i den sydøstlige del af Bujumbura. Fotoet er taget af Desire.

”Der er demonstrationer mod vores præsident hver eneste dag. Der er ingen kommunikation og flere radiostationer er lukket ned. Otte mennesker er allerede blevet slået ihjel. Der er intet liv i Bujumbura. Men vi beder stadig! ” Sådan skriver Eric, en 24-årig burunder, bosat i Bujumbura, til mig her knapt to måneder før valget, da jeg spørger til situationen i landet.

Jeg mødte Eric da jeg besøgte Burundi sidste sommer. På hans Facebook væg kan jeg se billeder af demonstrationerne, af folkemængder og en mand hvis ansigt er smurt ind i blod. På Twitter tikker nyheder, fotos og videoer ind hvert tiende sekund – en lind strøm af opdateringer – der understreger at det kan gå galt i Burundi, rigtig galt. Tallene af døde varierer afhængig af hvilke medier man sætter sin lid til, men mellem 15-20 menes dræbte. Omkring 50.000 er allerede flygtet ud af landet, hovedsageligt til nabolandene Rwanda og Uganda.

Præsident Pierre Nkurunziza har det seneste år øget sit pres på opposition, presse og civilsamfund. Mange har spået at han ville stille op til 2015-valget og herved forbryde sig mod landets forfatning, eftersom loven forbyder en præsident at sidde i tre perioder.

Lørdag den 25. april blev det bekræftet at regeringspartiet CNDD-FDD officielt udnævner Pierre Nkurunziza som deres kandidat til præsidentvalget, der sammen med et lokal- og parlamentsvalg er sat til 26. juni. Demonstrationer, der hovedsageligt udspiller sig i Bujumbura, og i forstadsområderne Nyakibiga, Musaga, Cibitoke og Mutakara, begyndte dagen efter og har varet ved lige siden.

Nkurunziza blev indsat som præsident i 2005, efter den 13 år lange borgerkrig mellem de to etniske grupper tutsi og hutu officielt var slut, og blev genvalgt i 2010 under et stærkt kritisabelt præsidentvalg. I 2014 forsøgte han at få ændret forfatningen, så han kunne sidde en tredje periode, men blev nedstemt i parlamentet.

Ændrer forfatningen gennem tvang
Tirsdag den 5. maj besluttede forfatningsdomstolen, at præsident Nkurunzizas første regeringsperiode fra 2005-2010 ikke er gældende med begrundelsen at han ikke blev valgt direkte af folket, men indsat som del af en overgangsregering. Kendelsen betyder, at han lovligt kan genopstille til juni, da han således formelt set kun har siddet i én embedsperiode.

Den kenyanske avis Daily Nation skriver den 7. maj at én ud af forfatningsdomstolens syv dommere og vicepræsidenten Sylvere Nimpagaritse flygtede til Rwanda dagen før kendelsen skulle afsiges, da de og flere andre var blevet truet på livet.

Ifølge den ledende reporter for Human Rights Watch i Afrika, Carina Tertsakian, er domstolen meget svag i Burundi og uden autoritet: ”Regeringen kan påvirke og styre domstolen efter behag”, forklarer hun.

Fotoet er taget af Desire i Musaga kvarteret i den sydøstlige del af Bujumbura under en af demonstrationerne de første dage.
Fotoet er taget af Desire i Musaga-kvarteret i den sydøstlige del af Bujumbura under en af demonstrationerne de første dage. Manden i midten af billedet er ifølge Desire medlem af Imbonerakure, regeringens ungdomsparti

Kendelsen har mødt stor modstand fra oppositionen, befolkningen og regionale politiske ledere. Sydafrikas præsident Jacob Zuma, der var en af hovedfigurerne under fredsforhandlingerne, der ledte til afslutningen af borgerkrigen i 2005, har opfordret Burundis lederskab til at vise modenhed, og undgå at gøre en forfatningsmæssig teknikalitet til katalysator for endnu en borgerkrig. Den Afrikanske Union (AU) har udtalt, at det tydeligt fremgår af Burundis forfatning, at det ikke er muligt for en præsident at sidde i tre embedsperioder. Unionen, som efter planen skal stille med valgobservatører, har yderligere opfordret Burundi til at udskyde valgene på grund af den kaotiske situation.

Volden eskalerer
Mange har forudsagt, at valget ville forårsage nye uroligheder, hvis præsident Pierre Nkurunziza valgte at genopstille som præsidentkandidat og dermed gå imod landets forfatning. Lige nu ser det ud som om skeptikerne får ret, og de dystopiske forestillinger om det fremtidige valg, som katalysator for endnu en bølge af vold og konflikter, bliver til virkelighed.

I marts måned opfordrede FNs generalsekretær på det kraftigste præsident Pierre Nkurunziza til at overveje konsekvenserne af hans genopstilling og overholde Arusha-fredsaftalen, der blev vedtaget i 2000 og som er grundlaget for Burundis forfatning.

I et filmklip publiceret af nyhedsmediet ”Voice of America” 8. maj siger Pierre Nkurunziza i en tale til folket, at politiske ledere bør tage rundt i landet og fortælle deres støtter, at de skal acceptere de kommende valg, da der ikke er andre løsninger på det nuværende problem. I samme klip bliver en demonstrant interviewet: ”Selv hvis 1000 mennesker bliver dræbt, stopper vi ikke vores demonstrationer. Hvis de dræber folk i det her område starter de en krig.”

Fotoet er taget af Desire, på tredjedagen for demonstrationerne i Mutakura kvarteret. Demonstranter forsøgte at blokere vejen fra Bujumbura til Bubanza, der er en by i den nordvestlige del af Burundi. Det var ved denne demonstration Desires ven fik skåret sin mund op af politiet.
Fotoet er taget af Desire, på tredjedagen for demonstrationerne i Mutakura-kvarteret. Demonstranter forsøgte at blokere vejen fra Bujumbura til Bubanza, der er en by i den nordvestlige del af Burundi. Det var ved denne demonstration Desires ven fik skåret sin mund op af politiet.

Human Rights Watch reporteren Tertsakian beskriver situationen i Burundi som meget anspændt: ”Der er sammenstød mellem politiet og demonstranter dagligt. Politiet bruger tåregas, vandkanoner og våben. Der er mere fredeligt udenfor Bujumbura, men folk er meget bange. Demonstranterne er bevæbnede med stave, pinde og sten som de bruger mod politiet.”

Gennem Eric er jeg kommet i kontakt med hans ven *Desire, der også bor i Bujumbura. I de første dage deltog han i demonstrationerne og tog billeder af begivenhederne: ”I starten var det tilladt at tage billeder, men nu får du kun lov, hvis du er journalist, og det er meget svært at komme rundt i byen”, fortæller han. Han har sendt mig flere af sine fotografier fra demonstrationerne og beskrevet hændelserne. En række af dem har Netudgaven valgt ikke at bringe af hensyn til ofrene. Et af dem viser en ung dreng, der ligger på ryggen på en asfaltvej. Hans baghoved er slået itu og en blodpøl omringer hans ansigt. På et andet ser man Desires ven slemt tilredt efter en demonstration, hvor han kom i karambolage med politiet. Hans mund er skåret op og hans underlæbe hænger løsrevet langs venstre side af hans ansigt.

”Burundierne demonstrerer mod regeringspartiet fordi de ønsker forandring. Det er det vi beder for,” fortæller Desire.

Ifølge Tertsakian adlyder politiet blindt regeringen, hjulpet godt på vej af Imbonerakure, der er regeringspartiets ungdomsfløj, og som ifølge Tertsakian består af flere tusinde medlemmer. Hun fortæller at ungdomsmedlemmernes tidligere forbrydelser er veldokumenterede og involverer drab, voldtægter, overfald og pengeafpresning: ”De spillede en afgørende rolle under det kritisable valg i 2010.”

Flere har berettet at Imbonerakure de sidste uger har forsøgt at tvinge folk til at tilslutte sig dem: ”Vi har hørt rapporter fra demonstrationerne, hvor Imbonerakure aktivt har hjulpet politiet med anholdelser, selvom de ikke har nogen bemyndigelse til det,” fortæller hun.

Fotografiet er taget af Desire. Han fortæller at manden er et af ofrene fra de første dage med demonstrationer i Mutakura kvarteret, hvor mange mennesker kom til skade. Han er blevet skudt af politiet.
Fotografiet er taget af Desire, som fortæller at manden er blevet skudt af politiet og et af ofrene fra de første dage med demonstrationer i Mutakura-kvarteret, hvor mange mennesker kom til skade.

Dagene efter forfatningsdomstolens kendelse, intensiveredes volden. Ifølge øjenvidner og lokale medier blev en mand brændt levende af demonstranter torsdag d. 7. maj, fordi han var medlem af Imbonerakure. Et øjenvidne i Bujumburas forstadsområde Nyakabiga, hvor mordet fandt sted, beskrev hvordan demonstranter satte dæk rundt om mandens hals og satte ild til ham, så han brændte ihjel, beretter Reuters. En metode som ikke er ukendt i den øst- og centralafrikanske region og som går under navnet ”necklacing.”

Al Jazeeras journalist på stedet, Malcolm Webb, beretter samme dag, den 7. maj, at en granat er blevet smidt ind blandt en gruppe demonstranter i forstaden Chibitoke og har dræbt to. De protesterende fortalte ham, at det var en mand i civilt tøj der havde smidt granaten, som de havde grund til at tro var et medlem af Imbonerakure. Flere beretter også, at politiet har affyret direkte skud mod demonstrerende menneskemængder.

Ifølge Tertsakian er det svært at kende det nøjagtige antal flygtninge.” Der er mange der forlader landet, som ikke opfylder de officielle krav for at blive betegnet som flygtninge,” fortæller hun. UNHCR estimerer at mere end 50.000 er flygtet.

Det politiske landskab
Demonstranterne er hovedsageligt unge motiveret og støttet af civilorganisationer og medlemmer af oppositionspartier, fortæller Vladimir Monteiro, PR-ansvarlig for FNs kontor i Burundi: ”Partier som Frodebu, Frodebu Nyakuri, MSD og UPD har opfordret til demonstrationer. En sammenslutning af burundiske civilorganisationer har lanceret en kampagne de kalder ”Halte au 3e mandat du president Pierre Nkurunziza” (Stop præsident Pierre Nkurunzizas tredje mandat),” siger han og fortæller at Agathon Rwasa, leder af partiet FNL, der anses som den stærkeste modkandidat til Nkurunziza, ikke officielt har opfordret til demonstrationer, men har udtalt at han finder protesterne naturlige.

Lørdag registrerede Agathon Rwasa sig som præsidentkandidat: ”Jeg annoncerer mit kandidatur i respekt for Burundis forfatning og landets valglov”, udtalte han ifølge Reuters, og understregede at hans kandidatur var et forsøg på at forpurre, at Nkurunziza gennem tvang og vold bliver den eneste kandidat til præsidentposten. Søndag trodsede demonstranterne regeringens befaling om straks at stoppe demonstrationerne. ”Vi havde forventet at folk ville vende tilbage til deres arbejde i dag efter forsvarsministerens opfordring, men i morges klokken 7.00 brændte demonstranter en bus af, som skulle have kørt folk på arbejde. Så folk er blevet inden døre og demonstrationerne er stadig i gang”, skrev Desire til mig i morges.

Under valget i 2010 flygtede de fleste oppositionsledere ud af landet, da de var truet på livet. Ud over Alexis Sinduhije, leder af MSD, der flygtede ud af landet i 2014, er de resterende stadig til stede og aktive i Burundi. Ifølge Tertsakian er oppositionen meget splittet. Partierne FNL og UPRONA er delt i to fløje; en for regeringen og en imod. De to fløje der er imod er de mest populære oppositionspartier og dannede for nyligt oppositionskoalitionen RANAC. Men ingen af partierne er officielt anerkendte af regeringen, så deres magt er begrænset. En anden oppositionskoalition, som Vladimir Monteiro vurderer til at være den stærkeste, er ADC-Ikibiri der består af ni partier, heriblandt FRODEBU og MSD.

Ifølge Tertsakian har præsident Nkurunziza stadig dele af befolkningens støtte, hovedsageligt fra landbefolkningen, men hans støtte er dalet efter han offentliggjorde sin genopstilling: ”Selv flere seniormedlemmer i hans eget parti opfordrede ham for nyligt til ikke at genopstille. Hans magt er formindsket, men der er stadig en lille gruppe der støtter ham”, forklarer hun og fortsætter:

”Burundier taler om ”The generals”, som har stor indflydelse i regeringspartiet. En af dem er Adolphe Nshimirimana, tidligere leder af efterretningstjenesten. Efter sigende er det ham der styrer volden rettet mod oppositionen”, fortæller Tertsakian og understreger, at det er meget svært at forhandle med ”The generals”.

Politiet og retssystemet styres med hård hånd af Nkurunziza-regeringen, men militæret er mere splittet: ”Ved demonstrationerne har de forholdt sig neutralt, observeret og eskorteret demonstranter, og de har ikke stoppet dem”, siger Tertsakian.

Eksperter i Burundi har udtalt at det ikke er til at gisne om, hvorvidt militæret vil støtte demonstranterne eller regeringen, hvis de bliver tvunget til at vælge side. Lige nu befinder de sig mellem demonstranterne, politiet og Imbonerakure, og der er både kræfter for og imod regeringen blandt militæret. De har så at sige en joker-rolle i konflikten.

Begrænset information
Ifølge Vladimir Monteiro er tre privatejede radiokanaler blevet helt eller delvist lukket ned. Det gælder bl.a. RPA (Radio Publique Africaine) og for Bonesha og Isanganiro er sendefladen blevet begrænset til hovedstaden Bujumbura og lukket helt ned om søndagen. Ydermere har de ikke lov til at sende direkte fra demonstrationerne.

Folk demonstrerer foran Radio Publique Africaine (RPA) mod regeringens lukning af kanalen, som blev grundlagt i 2001 af lederen af oppositionspartiet MSD, Alexis Sinduji, der også er journalist. Han har siden 2014 været i eksil på grund af dødstrusler. RPA er en af de mest populære radiokanaler i Burundi, og lukningen har fatale konsekvenser for landbefolkningen, hvor den udgør eneste kilder til information om demonstrationerne i Bujumbura. Vladimir Monteiro fra FN's kontor i Burundi har sendt billedet.
Folk demonstrerer foran Radio Publique Africaine (RPA) mod regeringens lukning af kanalen, som blev grundlagt i 2001 af lederen af oppositionspartiet MSD, Alexis Sinduji, der også er journalist. Han har siden 2014 været i eksil på grund af dødstrusler. RPA er en af de mest populære radiokanaler i Burundi, og lukningen er fatal da den afholder landbefolkningen fra at modtage information om demonstrationerne i Bujumbura. Vladimir Monteiro fra FNs kontor i Burundi har sendt billedet.

Flere civilaktivister skjuler sig for regeringen, da der efter sigende er blevet udstedt arrestordrer mod dem. Dette er dog ifølge Tertsakian ikke bekræftet. Landets førende civilaktivist Pierre Claver Mbonimpa, som i november sidste år blev løsladt efter at have tilbragt 109 dage i fængsel på grund af kritiske udtalelser om regeringens ungdomsfløj Imbonerakure i radioen, blev anholdt i sidste uge, men løsladt dagen efter.

Fremtidsudsigter
Ifølge Tanzanias udenrigsminister mødes de østafrikanske ledere i Dar es Salaam i denne uge, i et forsøg på at løse den tiltagende konflikt. Både regionale og internationale politikere og interessegrupper arbejder på en løsning og opfordrer regeringen til at udskyde valget, indtil der er ro i Burundi. Men mange burundier mener indsatsen kommer for sent.

Præsident Nkurunzizas handlinger kommer bestemt ikke uventet. Under valget i 2010 boykottede han både opposition og civilsamfund og valget blev efterfulgt af to år med mange politiske drab og uroligheder. Igennem 2014 har han intensiveret sit pres på journalister, civilorganisationer og oppositionspartier, og Imbonerakures aktivitetsniveau er steget stødt op til 2015-valget.

I nabolandene DR Congo, Uganda, Tanzania, Rwanda og Kenya er man nervøse for at situationen skal skabe ustabilitet i regionen. Rwandas regering har udtrykt bekymring om at uroen i Burundi vil brede sig til Rwanda og få den etniske konflikt mellem hutu og tutsi, der var skyld i folkemordet i 1994, til at blusse op igen.

Selvom konflikten mellem tutsi og hutu i Burundi, der har kostet omkring 300.000 menneskeliv, ligger latent i den burundiske bevidsthed, er vurderingen fra Tertsakian dog, at den nuværende konflikt bunder i politiske uoverensstemmelser og ikke etniske.

Flere har dog udtrykt bekymring for, at konflikten kan få etnisk karakter hvis en række begivenheder falder uheldigt ud: 1) Demonstrationerne fortsætter og breder sig til landområder. 2) Militæret deler sig for og imod regeringspartiet, 3) Præsident Nkurunziza ophæver den institutionelle magtdeling mellem hutu og tutsi, der har været gældende i det politiske system siden borgerkrigen sluttede, og som er en del af Burundis forfatning. Delingen går ud på at hutu og tutsi skal være ligeligt repræsenteret i alle offentlige organer; i regeringen betyder det at 40% af medlemmerne skal være tutsier og 60% hutuer.

84% af befolkningen udgøres af hutuer, 15% af tutsier og 1% af twa som er en pygmæstamme. Flere har spekuleret i, at det ville være til præsident Nkurunzizas fordel at gøre konflikten etnisk, på grund af hutuernes overtal.

Præsident Nkurunziza og modkandidaten Agathon Rwasa var generaler for hver deres hutu-fraktion under borgerkrigen og har begge mange liv på samvittigheden. Vold og kompromisløshed er dem ikke fremmed.

”Jeg foretrækker ikke at spå om fremtiden,” siger Tertsakian da jeg spørger til mulige udviklingsscenarier, og udtaler: ”Vi er meget bekymrede og beder den burundiske regering om at gøre alt hvad der står i deres magt for at skabe ro. Op til valget bør de give folk lov til at udtrykke sig frit og demonstrere fredeligt.”

Demonstrationer i Musaga-området i sydøst Bujumbura. Desire, som har taget fotoet fortæller, at to biler blev brændt af og en soldat slået ihjel.
Demonstrationer i Musaga-området i sydøst Bujumbura. Desire, som har taget fotoet, fortæller, at to biler blev brændt af og en soldat slået ihjel.

Ifølge Tertsakian kan donorlande gøre en stor forskel ved at lægge pres på regeringen, da Burundi er ekstremt afhængig af udenlandsk bistand. Belgien er det første donorland til at reagere. Reuters skriver i dag, at den belgiske vicepremierminister har udtalt, at Belgien fra dags dato stopper deres nødhjælp til Burundi. Belgien havde i alt sat fire millioner euro af til at hjælpe Burundi med at afvikle valget. To millioner er allerede blevet udbetalt, men de sidste to trækker Belgien nu tilbage med den begrundelse, at kravene for et frit valg langt fra er opfyldt. Gennem indførelse af kvoter og tilbagetrækning af bistand kan det internationale samfund måske påvirke situationen i Burundi.

Præsident Nkurunziza viser ingen tegn på at ville opgive magten, og demonstranterne vil ikke lade sig kue. De kræver at der vises respekt for Burundis forfatning, og at der afholdes et lovligt og demokratisk valg.

Urolighederne i Burundi er de værste siden borgerkrigen, der sluttede i 2005, og mange frygter at præsident Nkurunziza, manden der overtog magten efter krigens slutning, vil føre det tilbage til fortidens voldsæra.

* Eric og Desire er navne som redaktionen har valgt af hensyn til kildernes sikkerhed.

Netudgaven har tidligere skrevet om Burundi i forbindelse med at Netudgavens to kunstredaktører Ingeborg Lohfert Haslund Vinding og Annette Max Hansen var på rundrejse i Centralafrika sommeren 2014. Læs artiklerne her.

Burundi: 2015 valg kan katalysere endnu en voldelig konflikt

Burundi – Afrikas skrøbelige hjerte

Den glemte mand i det glemte land

More from Ingeborg Lohfert Haslund-Vinding

Vold i Burundi op til præsidentsvalg

”Der er demonstrationer mod vores præsident hver eneste dag. Der er ingen...
Læs mere