Damhusparken er ‘omvendt byplanlægning’

Visualisering af

Byudvikling og byfornyelse er ikke noget, man som kommune skal tage for let på.  Det vidner efterhånden utallige mere eller mindre fejlslåede byudviklingsprojekter rundt om i landets kommuner om.

Rødovre under forandring
Flere kommuner har i de seneste år sat storstilede byggeprojekter i gang. I Rødovre Kommune arbejder man også aktivt med en byfornyelse og byudvikling, der unægteligt vil ændre Rødovre Kommunes struktur og udtryk. Et nyt boligprojekt i Damhusparken er en del af disse planer.

Tilbage i januar 2014 kom ellers det, de lokale beboere i området omkring Damhus Tivoli-grunden, troede, var et punktum i sagen, da det planlagte boligprojekt blev droppet af Rødovre Kommune. Men i januar i år afholdte kommunen et borgermøde vedrørende udviklingen af Damhustorvet, Roskildevej og Damhus Tivoli-grunden.

En anderledes planstyring
Grunderejerne af Damhus Tivoli-grunden fik her mulighed for at præsentere deres planer for et nyt boligprojekt. Uden en overordnet politisk styring for området har kommunen ladet grundejerne komme med et nyt forslag.

Med planloven er kommunerne ellers i dag vigtigste planmyndighed i at sikre en bæredygtig udvikling, men i Rødovre Kommune har man grebet planstyringen anderledes an. Kommunen har ikke på forhånd ville fastsætte en maksimal højde og bebyggelsesprocent for området, hvilket flere af de lokale borgere har kritiseret på enkelte debatspor på RNN.dk.

48 lejligheder, 2-6 etager
Det nye projekt er udarbejdet af arkitekterne Gröningen Arkitekter. Et efterhånden velkendt navn i Rødovre Kommune, da de i øjeblikket står bag flere nye og kommende boligprojekter i kommunen.

Det nye projekt består 48 lejligheder og rækkehuse i 2-6 etagers højde. De umiddelbare reaktioner på projektet var delte både blandt borgerne og kommunalpolitikerne. Flere borgere udtrykte utilfredshed med både højden på bygningerne og den høje bebyggelsesprocent på grunden. En af dem er Kasper Phil Møller, der bor i det bevaringsværdige nabokvarter Søtorp.

Han undrer sig over, hvordan kommunen kan mene, at det nye projekt er afstemt i forhold til omgivelserne.

”Projektet passer ikke ind i det historiske område. Den høje bebyggelsesprocent og de foreslåede 6 etager tager ikke højde for bevaringsværdierne i området,” udtaler Kasper Pihl Møller.

Og han står ikke alene med sin kritik. Til TV-Bella udtalte flere af de lokale borgere til borgermødet i januar, at de mente projektet var for højt, for kompakt, og at det slet ikke passer ind med den øvrige arkitektur i området.

”Arkitektur er ikke kun facader. Det handler også om, at det skal bidrage til byen. Vi er inde i et område, som har været gammel krohave. Det er den første bebyggelse i Rødovre. Den er ældre end kirken, og den krohave hører sammen med Damhuskroen. Så kommunens fine ord om, at man gerne vil bevare kulturarven, det hører ikke sammen her.” udtalte byplanlægger og arkitekt Jørgen Munch til TV-Bella.

Visualisering af Auroravej fra Gröning Arkitekters forslag til Damhusparken.
Visualisering af Auroravej fra Gröning Arkitekters forslag til Damhusparken.

En lokalplansændring er nødvendig
Ved det forrige projekt, hvor man ønskede at bygge et 13 etagers højhus, argumenterede man fra kommunens side, at byggeriet passede ind i en sammenhæng med området, da der allerede i dag eksisterer høje etagebyggerier længere ude ad Roskildevej. I det nye forslag er facaden ud mod Auroravej trukket ned i 2 etager som et forsøg på at skabe en større sammenhæng mellem den nye og gamle bebyggelse.

Facaden ud mod Damhussøen løfter sig derimod op i 6 etagers højde. Dertil kommer at bebyggelsesprocenten overskrider de gældende lokalplaner. I denne må bebyggelsesprocenten ikke overskride 40 %, og bygningerne må højest være 2-3 etager for derigennem at sikre bevaringsværdierne i området. En godkendelse af boligprojektet vil altså kræve en lokalplansændring.

KOMMUNALE REAKTIONER PÅ BOLIGPROJEKTET
I modsætning til sidst har borgmester Erik Nielsen for ikke at trække sin egen person unødigt ind i sagen i denne omgang forholdt sig tavs. Det har enkelte kommunalpolitikere fra den socialdemokratiske gruppe derimod ikke gjort. En af dem er næstformand for Teknik- og Miljøudvalget, Michel Berg, som har blandet sig i debatsporet på RNN.dk under artiklen ”Delte meninger om Damhusparken”.

Her giver han udtryk for en umiddelbar begejstring for det nye projekt. Specielt er han tilfreds med den vekselvirkning, der er tænkt ind i forhold til facaden ud mod vejen. Han ser ikke et problem med at bygge i højden, da man langs Roskildevej også kan opleve bygninger mellem 3 og 8 etager. Michel Berg lægger ikke skjul på, at kommunens fokus på en gevinst ved at få et maksimalt antal boliger på grunden.

”Jeg kan lide hvad jeg ser, og vil gerne se mere, men det er for tideligt at sige, at projektet er afstemt i forhold til området.

Jeg kan lide det nye projekt, også bedre end det gamle. Nogen politikere ønsker kun at bygge en etage, det gør jeg ikke. I det nye projekt har grundejerne valgt at følge en bebyggelsesprocent, der flugter med det gamle projekt. Men sagen er jo slet ikke kommet i politisk høring endnu, og vi skal have alle aspekter med i det her projekt, både de økonomiske og de arkitektoniske.”

BYPLANLÆGNING LÆGGES I GRUNDEJERNES HÆNDER
Det kan undre, hvor den politiske styring er for området, når man betragter byudviklingsprocessen i kommunen. I processen optil har Rødovres borgmester, Erik Nielsen, udtalt, at han ikke på forhånd vil komme med retningslinjer for området, da det kan være begrænsende så tidligt i processen.

Umiddelbart virker processen for udviklingen af grunden som en omvendt byplanlægning, hvor man lader det være op til grundejerne at forme en ny lokalplan, i stedet for at man politisk fastsætter en samlet helhedsplan.

”Nu er grundejerne kommet med deres forslag, og så vil vi udarbejde en lokalplan for området. Vi lytter til alle; borgerne, udviklerne og grundejerne. Vi ser på, hvordan det påvirker alle borgere i kommunen, ikke kun dem i området. Vi ønsker ikke at udarbejde planer, så områder ligger øde hen. Vi vil i dialog og udarbejde en lokalplan i et samarbejde også med udviklerne og grundejerne. Det er der ikke noget odiøst i.
Alt andet vil være åndsvagt, når man vil sikre en bæredygtig byudvikling. Vi vil have noget pænt og noget nyt, og så ønsker vi også flere borgere til kommunen, da de kan styrke kommunen,” siger Michel Berg.

Byplanlægningens svære kunst
Byen er som system utroligt kompleks, og for mange teoretikere svært at gribe og forstå. Det gør ikke byudvikling og byplanlægning mindre enkelt. Ofte mistes overblikket i byplanlægningen, så de enkelte projekter ikke bliver tænkt ind i en større sammenhæng.
At sikre en bæredygtig udvikling er netop at forene nyt og som gammelt i håbet om, at der skabes levende byrum. Den historiske bygningsmasse, med sine bevaringssværdier, bliver her tænkt som en ressource, der kan være identitetsskabende for borgerne

Den uhåndgribelige fortid
Den tyske tænker Walter Benjamin mente, at fortiden er konstrueret af nutiden og derfor må læses gennem nutiden. Fortiden er uhåndgribelig, og den eneste måde vi kan forstå og tolke den er med vores nutidige perspektiv. Vores billeder af fortiden vil kontinuerligt ændre sig i takt med, at vores nutid forandrer sig. Fortidens billeder er derfor ikke statiske men evigt foranderlige. Vi har brug for et fast holdepunkt; noget vi kan gribe og forstå. Her kan bygningsarven anvendes aktivt til at gribe og forstå denne uhåndgribelige fortid.

Dette er tanker, der også kommer til udtryk i Rødovres egen kommuneplan. Her skal byudviklingen være forankret i det lokale miljø og dets særegne kvaliteter. De iboende arkitektoniske og kulturhistoriske kvaliteter er her vigtige i bestræbelserne på at skabe identitet og oplevelse i byen.

Bygningen – det eneste vi kan gribe i
Bygningerne i byrummet står som eneste spor på en historie, der engang var. Med deres materielle konstruktion bliver de det eneste konkrete, vi kan gribe. De bliver samlingspunktet for en fælles historie, og på den måde kan den bevarede bygningsarv komme til at være identitetsbærende.

Ved at tydeliggøre byens kulturarv som en del af vores fysiske rammer, gør vi fortællingen om vores identitet nærværende. Damhuskroen, der som første bebyggelse i området, og villakvarteret Søtorp, der er den første samlede bebyggelse, bliver håndgribelige koblinger til en fælles historie for Rødovres borger.

Intentionerne i både kommuneplaner og lokalplaner taget i betragtning, kommer de ved den manglende politiske styring til at stå tilbage som ordblomster uden indhold, og man står tilbage med spørgsmålet, om Michel Berg og Rødovre Kommune forstår tankesættet i planloven og det ansvar, kommunerne via planloven er givet.

Selvom man fra politisk side italesætter sig selv som en kommune, der aktivt arbejder på at sikre bygningsarven, hjælper det ikke noget hvis ens politiske handlinger tegner et andet billede.

BAGGRUND
Bevaringsværdier er et redskab for kommunerne til at sikre bygningsarven. Gennem en registrering af bevaringsværdierne kan kommunerne, udpege bevaringsværdige bygninger i kommuneplanen eller i en lokalplan.

Vurderingen af bevaringsværdien bygger på et helhedsindtryk af bygningens kvalitet og tilstand. Som hovedregel vil den arkitektoniske og den kulturhistoriske værdi dog veje tungest. Karaktererne 1-3 regnes for en høj værdi, 4-6 for middel værdi og 7-9 for lav værdi.

Bevaringsværdier for området: Det planlagte boligprojekt grænser op til Damhuskroen, der som den første bebyggelse i Rødovre Kommune er udpeget med en bevaringsværdi på 3. Samt Søtorp kvarteret, der som første samlede bebyggelse i kommunen, repræsenterer starten på en ny epoke i kommunens lokale historie. Bebyggelsen er udpeget med bevaringsværdier fra 5 op til 3.
For at bevare villakvarterets udtryk og derved sikre bevaringsværdierne for området må, der ifølge gældende lokalplansbestemmelser maks. Bebygges med 40 % og 2-3 etager.

Kilder:
Kulturstyrelsen: https://www.kulturarv.dk/fbb/bevaringsvaerdier.htm
Rødovre Kommune: https://www.rk.dk

More from Ditte Maria Sørensen

Damhusparken er ‘omvendt byplanlægning’

Byudvikling og byfornyelse er ikke noget, man som kommune skal tage for...
Læs mere