KBH’s Hovedbibliotek: Hvor blev bøgerne af?

På Københavns Hovedbibliotek har en lang række forandringer fundet sted de sidste 5-10 år, som betyder, at der er væsentlig færre bøger på hylderne. Men er det stadig muligt at finde interessante titler på hylderne, og hvad er Københavns Hovedbibliotek overhovedet for en størrelse, når en stor del af litteraturen ikke er tilgængelig?

Bøgernes sirenesang
Gennem hele min opvækst var biblioteket som en edens have, hvor endeløse rækker af bøger som en sirenesang lokkede mig dybere og dybere ind. Desto flere bøger på hylderne, desto bedre. Bøgerne var en både visuel og taktil repræsentation af alle de potentielt fantastiske læseoplevelser, jeg havde til gode. Det var sjældent, jeg på forhånd vidste, hvad jeg kom efter. Jeg kiggede alt igennem, vendte bøgerne i hånden, læste ryggen og bladrede dem igennem. Ofte slæbte jeg poser fyldt til randen med hjem. Men i dag er der langt færre bøger på bibliotekernes hylder, så kan man stadig browse rundt og finde den gode bog, man måske slet ikke vidste fandtes?

“I have always imagined Paradise as a kind of library.”

Jorge Luis Borges

320.000 bøger i opmagasinering
De mange forandringer på Hovedbiblioteket har flere årsager. Som de fleste kulturformidlende institutioner i dagens samfund må bibliotekerne i højere og højere grad indtænke digitaliseringen i deres indretning. Derudover har man søgt at skabe flere pladser til de besøgende, som skal arbejde, og at skabe mere luft og introducere borgerservice-skranker.

Endelig har vandskader også krævet ombygninger og kassering af ødelagte bøger. En logisk konsekvens af alt det er, at man har flyttet en stor mængde bøger i magasinerne, hvor kun bibliotekarerne har adgang. På nuværende tidspunkt er der i magasinet ca. 190.000 bøger, ca. 90.000 tidsskrifter og 40.000 håndbøger, og flere vil utvivlsomt forsvinde derned. Det påvirker måden, lånerne kan bruge biblioteket på, særligt den skønlitterære afdeling.

Browsing på bibliotekets hylder
Når man besøger Hovedbiblioteket, er det svært ikke at bemærke, at der er færre bøger på hylderne. Spotsøgninger afslører, at utallige klassikere ikke er tilgængelige på hylderne, eksempelvis John Steinbecks East of Eden og Kurt Vonneguts Mother Night.

Det gør det jo unægtelig sværere at ”browse”, som på et bibliotek typisk vil være, at brugeren ser en bog på hylden blandt de andre, tager den ned fra hylden, undersøger den nærmere og til sidst vælger den til udlån eller stiller den tilbage på hylden. De fleste mennesker har en interessesfære, som på overfladen består af et bevidst informationsbehov, og under overfladen af en stor del ubevidste interesser. Latente interesser, store som små, bliver aktiveret, når en bruger bevæger sig igennem et informationsrum, i dette tilfælde et bibliotek.

Billede 1
Lige nu er der på Københavns Hovedbibliotek rig mulighed for at opleve, hvordan browsing bliver påvirket, når bøgerne ikke står på hylderne.

Browsing i bibliotekssammenhænge kan deles op i den systematiske browsing og den impulsive browsing. Den systematiske er, når en bruger finder materialer ved at bevæge sig systematisk gennem biblioteksrummet og skanner eksponerede materialer. Den impulsive browsing er, når brugeren finder materialer ved usystematisk og impulsstyret adfærd.

Skønlitteratur er en langt mere flydende størrelse end faglitteratur, og derfor vil browsing i den kategori kalde på langt mere underbevidste tankeprocesser, som går til kernen af, hvilken type historier den enkelte bruger kan lide at læse.

En vigtig faktor i især den impulsive browsing er serendipitet (et begreb, som stammer fra et persisk eventyr om tre prinser fra Serendip, som gjorde tilfældige opdagelser, de ikke søgte efter). I forbindelse med browsing bruges serendipitet til at beskrive det usøgte fund. Det opstår, når brugeren går årvågen gennem biblioteket og får uventede informationer. Her spiller kropslighed, motorik og sanseapparatet en stor rolle, altså muligheden for at holde bøgerne fysisk i hånden, når man browser.

Kun populære bøger på hylderne
Før i tiden fandtes et nærmagasin, hvor nogle af de titler, biblioteket havde forventning om ville blive udlånt, fandtes. Det er blevet nedlagt pga. pladsmangel. Der er ikke planer om at skabe et nærmagasin igen i fremtiden.

Vibeke Thorsteinsson, afdelingsleder for Kunst, Litteratur og Musik på Hovedbiblioteket, fortæller, hvordan processen med at sende bøger i magasin, og sidenhen til kassering, foregår. Hvis en bog på hylden ikke har været lånt ud i to år, bliver den sendt i magasinet og derfra kasseres den, hvis den ikke udlånes i fem år. Magasineringen og kasseringen af bøger er med andre ord en systematisk proces, som ignorerer selve værket, der fjernes, og kun kigger på, om det bliver udlånt. Det, der ikke tages højde for, er, at der stadig er mulighed for, at en låner i en browsing-situation kunne falde over bogen og få en fantastisk oplevelse med den. Hvis en klassiker som den Nobelprisvindende forfatter John Steinbecks East of Eden ikke er del af Hovedbibliotekets samling, er det ikke kun et browsing-problem.

Hylder med masser af plads og manglende bøger.
Hylder med masser af plads og manglende bøger.

Det dannende aspekt af bibliotekernes forpligtelser indebærer i sagens natur også at have titler på hylderne, ikke fordi de er populære eller smarte, men fordi de har egenskaber og kvaliteter, som gør, at de bør være tilgængelige for brugerne.

Der er nogle klassikere, og dem værner vi om, så godt vi kan. Så har vi Statsbiblioteket og Det Kongelige Bibliotek i ryggen. Vi går efter kvalitet og alsidighed. Vi må også sige, at vi kommer til kort i forhold til at have alt. Det kan vi simpelthen ikke. Hvis vi kan få kanaliseret alle klassikerne over på det digitale, så er vi godt hjulpet. Det er vigtigt ikke at komme for meget i magasinerne. Et af kriterierne for den seneste omflytning, foranlediget af vandskade, er, at vi skal have noget mere skønlitteratur op på hylderne. Det har vi lavet nogle målinger på. Hvad er det, vi henter mest af i kælderen? Det er skønlitteraturen. Ergo har vi konkluderet, at så er der for lidt plads herude til skønlitteraturen. Vi skal helst opfordre til eller stimulere, at folk kan finde tingene selv. Så der skal vi omfordele lidt, fordi noget kunne tyde på, at fordelingen er skæv, forklarer Vibeke Thorsteinsson.

Bøger sendes på hotel
En anden problematik på Hovedbiblioteket er den automatiserede brug af et såkaldt hotel. Hotellet er et midlertidigt opbevaringssted, hvorfra bøgernes hentes tilbage til hylderne, i takt med at der bliver plads. Hvis en bog bliver afleveret, og der ikke er plads på hylderne, ryger den på hotel. Problemet med denne proces er, at systemet ikke tager højde for, om det er en spritny bog, som bliver indleveret, eller en ældre titel. Det gør, at nye titler med jævne mellemrum ikke er at finde på hylden, men står på hotellet og skal fiskes frem af bibliotekarerne. Hvis det problem tages til den yderste konsekvens, kan man risikere, at en ny titel forsvinder i vrimlen og ender sin dage i magasinet, inden den kasseres.

Billede 5
Lige nu er der masser af tomme hylder pga. ombygningen.

Sæt fokus på bogen og ikke kaffen
Den canadiske sociolog Erving Goffman undersøgte, hvordan mennesket adopterer de sociale spilleregler, der er i det rum, vi træder ind i. Hovedbiblioteket kan med sin indretning være med til at definere nogle spilleregler, der har bogen i centrum. Ved at skabe en masse områder, hvor folk sidder og snakker, drikker kaffe osv., får man skabt et rum, hvor bogen ikke er i fokus. Lydniveauet stiger automatisk, og en, der træder ind i lokalet uden et klart mål, vil måske underbevidst tænke, at stedet handler om hygge og sociale interaktioner frem for viden og bøger.

I affordance-teori taler man om de brugspotentialer og handlemuligheder, et informationsrums indretning og design tilbyder. Biblioteket skaber affordance ved at eksponere materialerne på en indbydende måde.

Hovedbiblioteket er ifølge Thorsteinsson opmærksom på, hvordan præsentationen af bøgerne påvirker udlånene. I stueetagen står en række borde med udstillinger af bøger med forsiden synlig. Her er cirkulationstallet – altså hvor mange gange et materiale har været udlånt i en given periode – seks-otte. Hvorimod tallet for bøgerne på etagerne er en-fire. Det tyder altså på, at brugerne bedre kan lide at browse og finde materialer blandt titler, som er udstillet mere indbydende.

Bibliotekerne i København foretager med jævne mellemrum brugerundersøgelser, men de har ikke undersøgt, hvad den impulsive browsing betyder for lånerne, og hvilke forhold der vil facilitere den bedst.

Lennart Björneborn, lektor ved Det Informationsvidenskabelige Akademi, lavede observationer og interviews på Hovedbiblioteket og Vanløse Bibliotek over en 10 måneders periode i forbindelse med en artikel om brugeradfærd på det fysiske bibliotek. Interessant er det især, at omkring 10 % af brugerne fandt bøger ved impulsiv browsing, og her var det af stor betydning, at bøgerne var udstillet på en tillokkende måde.

Et eksempel på et udstillingsbord, som brugerne foretrækker at vælge bøger fra.
Et eksempel på et udstillingsbord, som brugerne foretrækker at vælge bøger fra.

Flottere udstilling og flere bøger
Der er flere faktorer, som kan medvirke til at gøre browsing mere givtig. Uhindret adgang til materialerne, altså at bøgerne er på hylderne, gør det muligt at browse. Et bredt udvalg af titler gør, at folk med forskellige interessesfærer med større sandsynlighed kan finde noget, som tiltaler dem, selvom de ikke på forhånd vidste, at de ville have det. Både bibliotekarernes erfaringer og undersøgelser foretaget i forbindelse med forskning viser, at måden, materialerne udstilles på, har stor betydning. Vibeke Thorsteinssons erfaringer viser, at Jo flere bøger der står på hylderne, jo mindre låner du ud. Der sker noget magisk, når du rydder op og gør hylderne lækre. Det er ikke en mur af bøger, du møder, men du møder lækre forsider og lækre bøger. Det låner ud. Jo mere luft og lækkert der er, jo mere tager lånerne fra hylderne.

Den perfekte balance kunne altså være at have plads nok til at kunne udstille bøgerne på en indbydende vis og samtidig have en stor nok samling til, at folk kan gå på jagt i den.

Hovedbibliotekets negative spiral
Hovedbibliotekets indretning kan komme til at tydeliggøre problematikken om, hvad et bibliotek er og bør være. Hvis man skal holde fast i ordets oprindelige betydning ”bogsamling”, virker visse af tiltagene på Hovedbiblioteket i hvert fald til at føre i en anden retning.

Det kan virke som en negativ spiral, Hovedbiblioteket er inde i nu, hvor de prøver at få flere lånere ved at indføre en masse smarte, nye påfund, som ikke handler om den fysiske bog. Hvis et for stort antal bøger bliver fjernet fra hylderne, går det ud over browsing-processen hos den informationssøgende bruger. Det fører til lavere antal udlån, hvilket endnu engang fører til nye tiltag fra Hovedbiblioteket og færre bøger på hylderne. Det kan muligvis tiltrække flere brugere, men er det så på bekostning af lånerne?

Vi vil gerne være Danmarks bedste digitale bibliotek. Vi vil gerne gå foran i den digitale udvikling. Så vil vi gerne være et godt bibliotek, som bliver brugt. De ting, vi har på hylderne, skal bruges. De skal supplere det digitale. Så vil vi gerne være et aktivt og levende sted, hvor folk føler, at der er en værdi, og der er noget for dem at komme efter. Vi går efter at lave mere plads til borgerne i biblioteket, så de kan udfolde sig og dyrke litteraturen, musikken og deres læringsprocesser især. Det er en af vores fornemmeste opgaver at understøtte læsning og læring, forklarer Vibeke Thorsteinsson.

Det er ikke kun den fysiske versus den digitale browsing, som bibliotekerne skal tænke i. Det er også måden, brugerne læser bøgerne på.
Det er ikke kun den fysiske versus den digitale browsing, som bibliotekerne skal tænke i. Det er også måden, brugerne læser bøgerne på.

Den stigende digitalisering kan i første omgang byde på yderligere udfordringer for den gode browsing-oplevelse. Hvordan gør man det muligt at browse fysisk i digitale/ikke-fysiske materialer? Hvordan sikrer man, at brugere af biblioteket stadig kan komme og blive inspireret til læsning, selvom de ikke har et specifikt informationsbehov?

Gør biblioteket magisk igen!
Flere skribenter har proklameret bibliotekets såvel som bogens snarlige død. I 2008 skrev Jens Andersen og Søren Kassebeer sågar en nekrolog over folkebiblioteket med titlen ”Der var engang et folkebibliotek”. Det er et noget pessimistisk syn på tingene, og ifølge bibliotekerne selv handler det nok mere om, at vi skal acceptere, at biblioteket er under kraftig forandring.

Ikke desto mindre er det afgørende, at brugerne har en fornemmelse af, hvad biblioteket kan, og hvor meget det rummer. Bibliotekerne har stadig en forpligtelse til at være dannende og give brugerne noget, de ikke vidste, de stod og manglede. Det er kernen af browsing-problematikken og grunden til, at forskning på området kan være svært. Hvordan udspørger man brugerne, om de mangler noget, som de ikke ved, hvad er? Biblioteket har en udfordring, der består i at følge med tiden, give brugerne nogle af de ting, som de efterspørger, men også at give dem det, de ikke vidste, de manglede. Hvis en bruger snubler tilfældigt over John Steinbecks East of Eden med en smuk, ny forside og tager den hjem, fordi den virker dragende, så har biblioteket levet op til et af sine højeste idealer.

Et af de vigtigste signaler, et bibliotek kan sende, er, at bøgerne er dets hovedærinde, og at samlingen er bred og mangfoldig. Udvalget bør være stort og favne både den smalle og den brede litteratur. Bogen kan stadig være magisk og fortryllende, og Hovedbiblioteket bliver nødt til at vise tillid til, at brugerne også nok skal opdage det. Når dette sker, vil det endnu engang være muligt at træde ind på Hovedbiblioteket og føle det magiske sug i maven, det giver at være i lokale med så megen litteratur, der bare venter på at blive opdaget.

Alle fotos af forfatteren.

Lignende artikler
Fremtidens bibliotek – et eftersyn
Den dag, min bog svarede igen – om Menneskebiblioteket

More from Dennis Jacob Rosenfeld

KBH’s Hovedbibliotek: Hvor blev bøgerne af?

På Københavns Hovedbibliotek har en lang række forandringer fundet sted de sidste...
Læs mere