Blandt lort og venner – Roskilde Festival set fra slamsugerens førerhus

Alle, der har været på Roskilde Festival, kender den klamme sødelige lugt, der strømmer op fra kummen på de blå festivaltoiletter. Og alle har udviklet en teknik til at undgå at kigge ned og blive konfronteret med de andres afføring. Og alle er de sarte, i hvert fald sammenlignet med Olsen og Carsten. Til dagligt er de direktører i hver deres firma, på Roskilde Festival blander de sig med fodfolket og suger toiletterne tomme for pis og lort. Og de elsker det.

Tissemænd, hønsesalat og gamle venner
På bordet står der remoulade, rugbrød, hønsesalat og dåsesodavand. Langs bordet sidder fire mænd iført kanvasbukser og beskyttelsessko. På væggene har en fyr, som ingen længere kan huske navnet på, men som har signeret sig Prinsen, tegnet med sprittusch. Egentlig havde de bestilt noget med dyr, men da fyren havde røget de 400 gram hash, han angiveligt behøver for at kunne tegne, blev det i stedet til nøgne damer og store erigerede tissemænd. Adskillige danske love bliver overskredet på de vægge – blandt andet ´´en, der blev indført for ganske nyligt af Dan Jørgensen.

En af væggene i frokostvognen prydet med Prinsens tegninger. Foto: Ingeborg Lohfert Haslund-Vinding.
En af væggene i frokostvognen prydet med Prinsens tegninger. Foto: Ingeborg Lohfert Haslund-Vinding.

Mændene i skuret har alle det til fælles, at de er slamsugere. I hvert fald i denne uge. For det er kun halvdelen af de tolv mænd, der er ansat til at tømme festivalens 2500 toiletter, der til dagligt arbejder med kloakservice. Resten er alt fra entreprenører til mediefiduser. Alligevel vender de tilbage til det beskidte job år efter år. Ingen vil sige det direkte, men stemningen i skuret taler sit eget tydelige sprog. Fællesskabsfølelsen og festivalglæden trives også her.

Direktørerne
Da jeg møder mine to chauffører, Olsen og Carsten, har de allerede suget 28 kubikmeter lort op af festivalens toiletter – og de er kun halvvejs gennem deres tolvtimers vagt. Olsen er egentlig administrerende direktør i R.T.R kloakservice ApS, der er hyret til at servicere toiletterne under festivalen, men under festivalen forlader han kontoret og hopper i arbejdstøjet. Carsten Schou er direktør i sit eget IT-firma, så håndtering af andres afføring er ikke en del af hans arbejdsdag. Men han kendte nogle af de andre, og da han blev inviteret med på holdet for tre år siden, takkede han; ja.

”Da jeg allerførste gang kommer ind for at tømme et toilet, så er det fuldstændig oversmurt i menstruationsblod. Væggene, brættet, alt! Og der måtte jeg altså vende om, for jeg var lige ved at kaste op. Men jeg tog mig sammen til sidst. Nu er der ikke længere noget, der kan chokere mig. Man bliver jo mere og mere hårdfør for hvert år,” siger Carsten Schou, der har været med hvert år siden da.

Slampusteren
Oppe fra førerhuset, højt hævet over festivalens gæster, kan man se på flotte piger og berusede drenge i banankostumer, mens slamsugervognen kører langsomt gennem campingområdets menneskehav. Men det er ikke alle, der bare kan lade lastbilen passere.

Udsigten fra førervognen. Foto: Ingeborg Lohfert Haslund-Vinding
Udsigten fra førervognen. Foto: Ingeborg Lohfert Haslund-Vinding

”Det er fuldstændig ligesom Knuthenborg Safari Park, hvor der hopper aber rundt på vognen,” siger Carsten.

I det hele taget vil gæsterne gerne interagere med slamsugerne. Olsen fortæller, hvordan nogle festivalgæster ved, hvor den knap, der kan få slamsugerslangen til at stoppe med at suge, og i stedet puste, sidder:

”Gennem tiden er der et par chauffører, der pludselig har udstødt et skrig, og er kommet farende ud og har lignet nogle, der har været nede og svømme i toilettet. Vi synes jo, at det er humor ud over alle grænser, men jeg skal da ærligt indrømme, at hvis det var mig selv, der var blevet udsat for sådan en skylle, så ville det nok tage lidt tid, inden jeg ville grine af det”, siger Olsen med slet skjult frygt.

Med slangen i hånden
Vi er fremme ved toiletterne, der ligger ved badesøen. Det er en meget populær rute blandt chaufførerne, da udsigten ved badesøen har visse åbenlyse fordele. I hvert fald når vejret er godt, som i dag. Vi hopper ned fra vognen og ruller den store slamsugerslange ud. Jeg får stukket et par handsker i hånden, døren til det blå plastiktoilet bliver åbnet, og den enorme slange bliver overleveret til mig. Kraften i slangens sug er så massivt, at jeg må klamre mig til den med begge hænder.

Netudgavens udsendte Nicoline Larsen med slangen i hånden. Foto: Ingeborg Lohfert Haslund-Vinding.
Netudgavens udsendte Nicoline Larsen med slangen i hånden. Foto: Ingeborg Lohfert Haslund-Vinding.

Lyden, i det øjeblik slangens hoved begraver sig i pølen af pis og lort, er uden tvivl det værste. En dump, fyldig lyd, der får maven til at vende sig. Slangen spræller, mens toilettes indhold bevæger sig igennem den med stor fart. Hver gang slangen møder noget, der ikke er kommet ud af et menneske (eller er af papir), stopper den til. Så skal man fjerne det fra slangens hoved med foden – hver en øldåse, en uforsigtig gæst har fyret ned i hulet, fjerner Olsen og Carsten (eller jeg) manuelt.

Et lortejob
”Sikke et lortejob!” hører jeg en pige sige til sin veninde, i det de går forbi os. Men Olsen vil nødigt bytte med den unge kvinde.

”Jeg tømmer gerne flere hundrede af de her toiletter om dagen, det rører mig ikke. Men at sætte mig ind på sådan en tønde og lukke døren bag mig, det får du mig aldrig til! Ikke om du så betaler mig for det,” erklærer han uden at blinke.

Et Roskildetoilet før slamsugeren har været der. Foto: Ingeborg Lohfert Haslund-Vinding.
Et Roskildetoilet før slamsugeren har været der. Foto: Ingeborg Lohfert Haslund-Vinding.

”I ædru tilstand synes folk, at vi har jordens klammeste job. Men når de har fået lidt alkohol, så synes folk, at vi er nogle dejlige fyre,” griner Olsen.

Roskilde kalder
Selvom de har verdens klammeste job i de fleste menneskers øjne, stråler arbejdsglæden ud af Olsen, Carsten og alle de andre mænd, jeg mødte i frokoststuen. Jeg skal ikke kunne sige noget om, om de også stråler sådan til hverdag i deres almindelige job. Men der er noget i den måde, de taler om festivalen og hinanden på, der minder umiskendeligt om noget, man kender fra sig selv, hvis man er en af dem, der vender tilbage til Roskilde Festival år efter år. Fællesskabet, minderne og stemningen trækker også i dem.

Olsen og Carsten i førerhuset. Foto: Ingeborg Lohfert Haslund-Vinding.
Olsen og Carsten i førerhuset. Foto: Ingeborg Lohfert Haslund-Vinding.
More from Nicoline Larsen

Blandt lort og venner – Roskilde Festival set fra slamsugerens førerhus

Alle, der har været på Roskilde Festival, kender den klamme sødelige lugt,...
Læs mere