Dagsrejse i Roskildes mikrokosmos

Det er anden dag på Roskilde Festival, og der lugter allerede af gæret pis. Der er to dage til musikprogrammet begynder og seks dage tilbage i alt. Seks dage i et lille telt op af pishegnet, seks dage på luftmadras og kø til bad, seks dage med sved og tømmermænd. Seks dage med fulde teenagere og høj basmusik. Seks dage med tissemænd og tissekoner, der jævnligt titter frem. Nøgne rumper på græsbeklædt underlag. Seks dage med unge, frivillige mennesker i gule veste og ingen autoriteter, der dikterer ro og orden. Seks dage i uhygiejnisk kaos slet og ret. Det er lang tid…

Varys fra Game of Thrones. Foto: Ingeborg Lohfert Haslund-Vinding
Varys fra Game of Thrones. Foto: Ingeborg Lohfert Haslund-Vinding

For mange er de fire opvarmningsdage, hvor man dyrker lejrlivet, stener rundt halvfuld om dagen og raver løs fra beat til beat om natten, mindst lige så vigtige som musikdagene. Opvarmningsdagene går for det meste med heftig druk, timevis af ophold i lejrens campingstole, stenede samtaler med medbeboere – om ens maves tilstand, ens næste måltid, om fuldhedseskapader dagen før og fysiske og psykiske mén dagen derpå. Abstraktionsniveauet er ikke just højt. Det er en del af charmen, bilder jeg mig ind. Man kobler fra, bliver simpel og automatkørende. Det er også en overlevelsesmetode. For det giver ikke rigtig umiddelbar mening at betale knap 2000 kroner for frivilligt at sove i telt, stinke af sprut og efterladenskaber, købe dyre Tuborg-dåseøl og bunde to på ét minut i lejrens øl-bong Bodil.

Ukendt veltrænet mand med pandamaske. Foto: Ingeborg Lohfert Haslund-Vinding.
Ukendt veltrænet mand med pandamaske. Foto: Ingeborg Lohfert Haslund-Vinding.

Så hvorfor kommer folk glædeligt fire dage før musikken begynder? På grund af galskaben og kaosset. Mikrokosmosset, hvor det er forbudt at blive forarget. Så mange almindelige, strømlinede mennesker der pludselig opfører sig tosset. Og så er der tid. Masser af tid. Tid til at udforske de mange arrangementer om alt mellem himmel og jord som Roskilde Festival og andre arrangerer i opvarmningsdagene, tid til at gå på opdagelse i festivalens mange alsidige lejre.

En dagsrejse
“Jørgen Leth Camp” lovede digtoplæsning og Bourgogne-vin, jeg fandt den desværre aldrig. I stedet kom jeg forbi Camp Rosé, der består af omkring 30 beboere alle iklædt fornemt rosafarvet tøj, der får dem til at ligne Snobberne. De har købt et ton rosé ind, betalt af egen lomme, fortæller en af pigerne mig. De holder tre rosé-fester i løbet af opvarmningsdagene, og lejren er allerede blevet berømt på festivalen. Tre minutter i 17.00, hvor rosé’n bliver frigivet, har der samlet sig et menneskehav rundt om lejren. De råber frådende “Rosé, rosé, rosé”, mens det nøje udvalgte rosé-soundtrack pumper ud af to store højtalere.

Crowded Camp Rosé. Foto: Ingeborg Lohfert Haslund-Vinding.
Crowded Camp Rosé. Foto: Ingeborg Lohfert Haslund-Vinding.
Rosé-lejrens bar. Foto: Ingeborg Lohfert Haslund-Vinding.
Rosé-lejrens bar. Foto: Ingeborg Lohfert Haslund-Vinding.

Efter at have smagt på den fornemme rosé papvin bevæger jeg mig videre. Det er første, men ikke sidste gang, jeg møder manden i kjolen. Han har et skulpturelt ansigt, han ser blid og stille ud og har en fin kjole på. Han poserer for mig og jeg tager flere billeder af ham. Jeg kan godt lide ham, jeg vinker farvel.

Luderulv og kjolemand. Foto: Ingeborg Lohfert Haslund-Vinding.
Luderulv og kjolemand. Foto: Ingeborg Lohfert Haslund-Vinding.

“LUDERULV” råber pigen der går ved siden af mig. Og jeg får øje på ham. Luderulven. Jeg er på vej over til Øst hvor Dream City ligger, der samler forskellige særligt udvalgte lejre. Luderulven ser pervers ud, og han har noget der ligner en ble rundt om sin pik, som han viser mig, fordi jeg har et stort kamera. Han kan godt lide opmærksomheden, og han optræder med en lille dans og slikker sig om munden. Han har grønne, klare ulveøjne. Han har en luderulve-ven, som holder sig i baggrunden.

I Dream City besøger jeg UR SPACE lejren, som består af unge kulturskabere fra Københavnsområdet, fortæller en af initiativtagerne Jonas Zimzen. Her foregår alverdens events fra rollespil til morgengymnastik, og her er en terrasse, hvor man har udsigt over Dream City og et galleri. Galleriets ene væg er “del-en tanke”-væggen og dækket til af post-it-sedler. På gulvet ligger to unge fyre og sover på en luftmadras. De ser smadrede ud og ænser ikke min tilstedeværelse. Jeg kigger på de gule post-it-sedler, læser de forskellige beskeder skrevet af besøgende. En har citeret Tove Ditlevsen: “Der er to mænd, der bestandigt krydser min vej, den ene er den jeg elsker, den anden elsker mig”. På en anden, der er stemplet med et rødt “Fortroligt”-stempel, står der: “Jeg tænkte engang på dig, så glemte jeg det”.

Del en tanke-væggen i UR SPACE lejrens galleri. Foto: Ingeborg Lohfert Haslund-Vinding.
Del en tanke-væggen i UR SPACE lejrens galleri. Foto: Ingeborg Lohfert Haslund-Vinding.

Den modsatte væg er sat til med fotografier og digte med titlerne “Orgasme”, “Forårsmørke”, “Venter på Katastrofen” og “Roskilde Romance”. Galleriet er en af de små verdener, der eksisterer på Roskilde Festival. Man fornemmer tydeligt at den er lavet af unge kunstneriske sjæle med eksistentiel krise og kærlighedssorger. Et dybtfølt åndehul midt i al fuldskaben. Min samtale med Jonas Zimzen bliver afbrudt, da en af fyrene på luftmadrassen vågner op til dåd og kigger på klokken: ”Vi skal over og spise mad og være blinde”, siger han med rusten stemme. De skal deltage i en af de andre lejres event “Blind dinner” om fem minutter, vi bryder op og jeg går videre.

På vej tilbage mod Vest, hvor jeg selv camperer, støder jeg på Game Of Thrones lejren og en kreds af unge der tegner croquis. De sidder rundt om to nøgne mænd, der krammer hinanden. Koncentreret former deres blyantspids streger, de mørke lokker og den hængende penis. Den lille rumpe med let spændte baller.

Kroki-tegnings seminar. Foto: Ingeborg Lohfert Haslund-Vinding.
Croquis-tegnings seminar. Foto: Ingeborg Lohfert Haslund-Vinding.

Lidt efter kommer en afdanket Hugh Hefner gående. Han er nøgen, på nær sine kondisko. Han har solbriller på, i den ene hånd har han en lille håndtaske, som han holder op foran sin penis, i den anden en Iphone. Han går afslappet, dog målrettet, i sin egen verden. Han virker uberørt af sin nøgenhed og sit eget visuelle bidrag til Roskilde. Gad vide hvem han er, og hvad han laver til daglig.

Manden med håndtasken. Foto: Ingeborg Lohfert Haslund-Vinding.
Manden med håndtasken. Foto: Ingeborg Lohfert Haslund-Vinding.

Små rum, verdener, lejre. Lande. Der er det hele på campingområdet. Galskab, fordybelse, eskapisme, vulgaritet, kaos. En gang om året render fancy CBS studerende rundt i banankostume, piger viser ubekymret deres bare numser, folk glemmer, forsvinder, afreagerer, skaber og destruerer i fællesskab. Seks dage tilbage, der sandsynligvis forløber på nogenlunde samme vis, toppet med Kendrick Lamar, Poul McCartney, Hot Chip og alle de andre verdensnavne.

Mand i bamsekostume tager sig en morfar. Foto: Ingeborg Lohfert Haslund-Vinding.
Mand i bamsekostume tager sig en morfar. Foto: Ingeborg Lohfert Haslund-Vinding.
More from Ingeborg Lohfert Haslund-Vinding

Alle skider – men ingen lort er ens

"Sans for helvede", råber Jorn i 1948. Og hvis han kunne, ville...
Læs mere