Den dag, min bog svarede igen

Et lånerkort fra Menneskebiblioteket. Man må gerne tage bøgerne med ud at gå på pladsen, men man må ikke tage dem med hjem. Foto: Nicoline Larsen

Når jeg går på biblioteket, låner jeg aldrig bøger, som jeg ikke kender i forvejen. Men da jeg var på Roskilde Festival for en uges tid siden, endte jeg med at låne to bøger, som jeg slet ikke kendte, og som endda kunne tale, gå og svare igen.

Et produkt af Roskilde Festival
Menneskebiblioteket blev oprindeligt udviklet til Roskilde Festival i år 2000. Her kunne de tømmermandsramte festivalgæster gå på biblioteket og låne bøger, de ikke læste i deres hverdag. Selvom festival og boglæsning normalt ikke går hånd i hånd, blev det en succes. For alle bøgerne på Menneskebiblioteket er nemlig levende mennesker, der tilhører en gruppe, der oplever fordomme i deres hverdag. Blandt de populære titler var eksempelvis ”Hjemløs”, ”Skizofren”, ”Muslim”.

Ifølge manden bag, Ronni Abergel, opstod ideen til konceptet, fordi han selv havde en masse fordomme, som han ikke vidste, hvad han skulle stille op med.

”Jeg kan jo ikke stoppe dig i supermarkedet og spørge, om du mon er lesbisk, fordi du har kort hår. Så det, vi tilbyder læseren, er, at de kan låne et menneske, de ikke har naturlig adgang til i deres hverdag, så de kan finde ud af, hvad der gemmer sig bag omslaget,” forklarer Ronni Abergel.

Tilbage til rødderne
Til trods for at Menneskebiblioteket var en succes på festivalen i 2000, har det ikke været at finde på Roskilde siden dengang. Folkene bag har i stedet brugt deres energi på at sprede konceptet, der nu er at finde i over 30 lande. Derudover har det også været et fast månedligt event på Københavns Hovedbibliotek, der vender tilbage til efteråret. Men i år fejrede konceptet så sit 15 års jubilæum ved at vende tilbage til sine rødder.

Ifølge Ronni Abergel er der forskel på, hvilke bøger der normalt efterspørges, og hvilke der efterspørges på Roskilde Festival.

”Generelt er det bøger om mentale lidelser, hjemløse og folk af forskellige religioner, der efterspørges. Men her på Roskilde Festival er det især vores DF’er, der er godt riv i,” griner han. Bøgerne fra Menneskebibliotekets boghylde blev læst af mere end 1.200 festivalgæster på fire dage.

Menneskebiblioteket var i år en del af Art Zone. Rundt omkring i græsset sidder læsere sammen med deres bøger. Foto: Nicoline Larsen
Menneskebiblioteket var i år en del af Art Zone. Rundt omkring i græsset sidder læsere sammen med deres bøger. Foto: Nicoline Larsen

Min første menneskebog
Som så mange andre mennesker opfatter jeg ikke mig selv som et særligt fordomsfuldt menneske. Så mens jeg står og bladrer bibliotekets kartotek igennem og lader øjnene glide hen over titler som ”Ex-pusher”, ”Polyamorøs” og ”Jøde”, er der ingen af dem, der umiddelbart vækker stærke fordomme i mig. Indtil jeg støder på titlen ”DF’er”. Den bog har jeg fordomme om.

Et lånerkort fra Menneskebiblioteket. Man må gerne tage bøgerne med ud at gå på pladsen, men man må ikke tage dem med hjem. Foto: Nicoline Larsen
Et lånerkort fra Menneskebiblioteket. Man må gerne tage bøgerne med ud at gå på pladsen, men man må ikke tage dem med hjem. Foto: Nicoline Larsen

Min bog hedder Anna, er 23 år og virker sød. Alligevel er det akavet. Der er ligesom noget ved magtforholdet, der er vanskeligt. For det ligger jo implicit, at jeg har lånt hende, fordi jeg tror, at jeg ikke bryder mig om hende. Men der er samtidig noget befriende ved, at katten er ude af sækken, så man kan gå direkte til sagen. Bogen ”DF’er” kan verbalt afkræfte alle mine fordomme. Hun er ikke fremmedfjendsk, hun mangler ikke medmenneskelighed, og hun er ikke fra Sønderjylland. Men i mødet mellem læser og bog opstår der ikke ny erkendelse. Jeg får ikke et nyt syn på folk, der er medlem af Dansk Folkeparti.

Måske er det, fordi jeg finder genren utroværdig. Menneskebibliotekets bøger er som oftest det modsatte af, hvad du forventer. Statistisk set er Anna ikke en typisk DF’er, og som Ronni Abergel siger, ”stjæler vores roma naturligvis ikke”. Men dermed snyder man også læseren for at blive konfronteret med sin egentlige fordom. For mig og Anna betød det i praksis, at jeg ikke købte præmissen om, at hun var ”en af dem”, hvorfor jeg heller ikke følte, at jeg lærte noget nyt om ”dem”.

Jeg er da heller ikke den eneste læser, der er blevet overrasket over at få en bog, der ikke lever op til genreforventningerne. ”Mange er overraskede, når de ser mig, for det var ikke det, de havde regnet med at møde. De havde forventet en gammel, sur mand,” siger Anna.

Selvom hun er en bestseller på Roskilde Festival, synes hun, at folk behandler hende overraskende godt. Det er også et krav, at man leverer bøgerne tilbage i samme stand, som man modtager dem.

I bibliotekets baglokale hænger der en oversigt over, hvilke bøger der er udlånt. Begge de bøger, jeg lånte, foretrak kun at stå med fornavn af personlige årsager. Foto: Nicoline Larsen
I bibliotekets baglokale hænger der en oversigt over, hvilke bøger der er udlånt. Begge de bøger, jeg lånte, foretrak kun at stå med fornavn af personlige årsager. Foto: Nicoline Larsen

Bog og læser fælder en tåre
Bagefter vælger jeg at prøve lykken. Jeg beder en tilfældig kvindelig bog om en anbefaling, og hun siger, at jeg bør læse ”HIV+”. Umiddelbart ikke en bog, jeg selv ville have valgt, men jeg giver det et skud.

Ud fra boghylden træder en lille, rund mand, der ligner, at han kunne være far til en af mine venner. Bag titlen ”HIV+” gemmer der sig en familiefar fra Frederiksberg, og mens han fortæller sin historie, fælder både bog og læser en tåre. Jeg vil dog ikke gengive bogens rørende handling, da det netop er fortroligheden med værket, der skaber hele oplevelsen.

Det rum, der opstår, da jeg læser denne bog, er utrolig intimt, og formatet gør, at jeg kan få mig selv til at spørge om ting, jeg ellers er alt for velopdragen til at spørge om. Selvom genren også her overrasker, så overrasker den mig denne gang virkelig positivt – måske fordi jeg ikke havde så mange fordomme om ”HIV+”, som jeg havde over for ”DF’er”.

Dog opdager jeg faktisk undervejs i læsningen, at jeg har fordomme om min bog og den gruppe, han tilhører, som jeg ikke var bevidst om – og der kommer Menneskebiblioteket virkelig til sin ret, for de fordomme er de sværeste at bekæmpe.

Her på boghylden sidder en flok bøger og venter på at blive udlånt. Hvilke titler der sidder her, er uvist, dog er der begrundet mistanke om, at ”Naturist” er et af værkerne. Foto: Nicoline Larsen
Her på boghylden sidder en flok bøger og venter på at blive udlånt. Hvilke titler der sidder her, er uvist, dog er der begrundet mistanke om, at ”Naturist” er et af værkerne. Foto: Nicoline Larsen

Fra bog til menneske
Der er visse udfordringer ved Menneskebiblioteket, især at det fra konceptets side kan fremstå, som om den enkelte bog kan ophøjes til at være repræsentant for en hel gruppe. Og sådan er det selvsagt ikke. Ikke alle DF’ere er søde, unge piger, og ikke alle AIDS-ramte er hjertevarme familiefædre. Men det ved man som læser godt med sig selv. Lige så vel som jeg godt ved, at bare fordi ”Isdronningen” af Camilla Läckberg var en dårlig bog, så findes der også gode krimier. En bog kan aldrig gøres til repræsentant for en hel genre.

Personligt fik jeg min bedste oplevelse ved at hive en tilfældig bog ned fra hylden og ikke ved at tage den, der provokerede mig mest. Men det tror jeg nu ikke kan ophøjes til almengyldig lov. For det, der får Menneskebiblioteket til at fungere, er det intime møde med et andet menneske. Og det kan i sagens natur ikke sættes på formel. Nogle gange lykkes det ikke at få bogen til at blive et rigtigt menneske – enten fordi man som læser ikke kan finde ud af at åbne op for bogen, eller fordi fordommen er så stærk, at den står i vejen for intimitet. Men det betyder ikke, at bogen er en dårlig bog, blot at læseren og bogen ikke er rigtige for hinanden. For eksempel har jeg hørt, at der er rigtig mange, der får meget ud af at læse Camilla Läckbergs bøger, selvom jeg ikke gør.

Læs mere om Menneskebiblioteket på deres hjemmeside eller på Facebook.

Lignende artikler
KBH’s Hovedbibliotek – hvor blev bøgerne af?

More from Nicoline Larsen

Da Harry mødte Malfoy (uegnet for børn!)

Har du nogensinde tænkt over, hvordan en hed affære mellem Harry Potter...
Læs mere