Fok Roskilde! Du er fuglen Phønix!

Luderulven. Foto: Ingeborg Lohfert Haslund-Vinding.

Alt er skrevet og alt er sagt om den her festival. Ikke bare i år, men gennem mere end 40 år er det hele beskrevet igen og igen. Med enkelte undtagelser (nogle lykkelige andre tragiske) er der to historier om Roskilde: en hedonistisk, eskapistisk drøm, der enten udspiller sig i en sommergavmild varmedis, hvor urinstøvet tårner sig op mod den blå himmel. Eller i et postapokalyptisk hellscape, som vi har kaldt Smatten så sindssygt mange gange, at det for længst er en kliché. Smatten og urinstøvet.
Og oven på det, eller op til knæene i det: en lykkelig undtagelse.

Og hvordan kan man så skrive noget originalt om den? Spurgte skrivemaskinen sig selv med fingrene i tastaturet. Og der kom intet. For det kan man ikke, og det er heller ikke meningen. Roskilde Festival ser sig selv som en fugl Phønix, der hvert år rejser sig fra støvet for derefter at brænde sig selv helt af igen. Og som sagnfuglen er Roskilde også den samme fugl der rejser sig igen og igen. I en samtid, hvor man ikke længere kan rende Rifbjerg i traditionerne, fordi der ikke er nogen traditioner, er Roskilde den traditionsrige undtagelse. Og med traditioner kommer gentagelserne: Vi gør som sidst, og skriver den samme historie igen for at minde os om, at noget kommer før os og noget kommer efter. Vi er ikke kun løsrevede, vi er også forankrede.

Ironisk nok er forankringen i Roskilde bare en forankring i undtagelsen. En antitese til virkeligheden, og derinde gælder ingen regler. Det er også historien om Roskilde:
Fok your rules, fok fok your rules, rappede Die Antwoord fra Orange Scene natten til fredag. Og Roskilde siger altid ja til at fokke the rules. Tjekke ind i undtagelsestilstanden.

Fok kostrådene. Fok 14 genstande. Fok din søvn. Fok hygiejnen. Fok stress og livsstilssygdomme. Fok hverdagen.

All bets are off. Og det samme er vielsesringene. De gifte er beordret hjem til parcelhusets sikre havn, når mørket falder på. Men på Roskilde er mørket ikke en forudsætning for at udføre mørkets gerninger. Og hvem dømmer sin næste et sted hvor folk i et væk går med røven bar? En mandlig (gift) bekendt kommer lykkelig imod mig: “Jeg har lige snavet helt vildt meget med en super lækker kvinde – hun kom bare hen!” Og det er i orden. Det er lidt som penge i udlandet: Det tæller ikke rigtigt.
Det siges, at fængsler ikke skal kaldes flugtsikre. Så bliver folk vanvittige. Og Roskilde er den der tunnel ud af virkeligheden. For enden af tunnellen er det comme il faut at gå nøgen rundt på gaden og tisse op ad fremmede menneskers senge, og man kan glædestrålende fortælle sine venner, at man lige er blevet kysset helt i knæ, mens lillemor venter derhjemme.

What happens in Roskilde.

På den hedonistiske sommerlejr er der boder, der kan oplyse dig om kræft og smøre dig ind i solcreme. Du kan lave gødning og købe varer fra overskudslageret. Vi mangler vist efterhånden kun Victoria Milan, men mon ikke også snart de finder en grund til at stå af i Roskilde.

Men det er hårdt arbejde, at udleve det hele på en uge eller mindre. Det er ikke kun Festivalen, der er en Phønix – også publikum er brændt af, når ugen er ovre og det er tid til at tage sit gode, støvede tøj på igen og trille den anden vej gennem tunnellen og tilbage til virkeligheden. Kan al denne amok samlet i én enkelt uge ikke overføres til livet hjemme i Viborg, Kerteminde og på Nørrebro? Doseres lidt ud over året. Hvis ikke tøjlerne var så stramme i hverdagen, så kunne det være at ponyen gik lidt mindre amok, når den kom på Roskildes græs. Og så behøvede man måske ikke sidde her på tredjedagen og prøve at dræbe sine tordnende tømmermænd med flere øl?

På den anden side: det kræver energi at gå amok. Det kan ikke kombineres med 9-17. Det er også dyrt. Der skal spares op på både den moralske konto og lønkontoen før du kan tage afsted.

Opsparingen til næste år begynder på mandag. ´Till then.

Skrevet af
More from Karen Clement

Fok Roskilde! Du er fuglen Phønix!

Alt er skrevet og alt er sagt om den her festival. Ikke...
Læs mere