Poesipotpourri

Engbrandbæger. Gedeskæg. Lægeoksetunge. Blomsternavne er noget af det mest fascinerende, og heldigvis har litteraturen da også taget dem til sig i stor stil. 

Indrømmet: at skrive om poesi (!) og blomster (!) og ligefrem kalde det for poesipotpourri (!) må være den klæbrigste poesibogsfælde, man kan gå i. Men nu gør jeg det ikke desto mindre, for det gik fornyligt op for mig, at det faktisk var blomsternavnene, der førte mig til lyrikken.

Engbrandbæger, Den Rytmiske Højskole, Vig. Foto: Dan Stangerup
Engbrandbæger, Den Rytmiske Højskole, Vig. Foto: Dan Stangerup

Da jeg var barn, lærte min far mig om alle de vilde blomster. Hans tanke var nok mest af alt, at jeg var ret doven og skulle ud at bevæge mig. Så vi cyklede ud i de nordsjællandske marker og gadekær og fandt gedeskæg, gederams, engbrandbæger, lægeoksetunge, og vi tørrede dem og pressede dem og lagde dem ind i en blomstermappe, hvor jeg med sirlig skrift noterede deres navne. Gedeskæg. Gederams. Engbrandbæger. Lægeoksetunge. Det var, som om ordene stammede fra en helt anden verden end den, jeg kendte i forvejen.

Planter med navn sat sammen af et dyr og ting,
der, blandet sammen, kræver vask, ordnet efter
dyrets kropsvægt, stigende orden:
1) vibefedt
2) katost
3) gedeskæg

(Birgitte Krogsbøll, dyr med næb ordnet efter antal vinger:, 2013)

Lægeoksetunge.
Lægeoksetunge.

Mappen er i dag for længst forstøvet, og i mange år har jeg ikke rigtig tænkt på alle de forunderlige blomsternavne. Indtil jeg for et par uger siden mødte en vild blomstermark på en arbejdsferie (sådan er ferier, når man er selvstændig …) på Den Rytmiske Højskole ved Vig. For alle disse smukke navne var stadig helt indprentet i min hukommelse. Slangehoved. Kongelys. Blæresmælde. Regnfang.

Og min far og jeg cyklede vidt og bredt rundt efter blomster, vi endnu ikke havde i samlingen. Lodden dueurt. Gråbynke. Springbalsamin. Hvid stenbider. Røllike. Glæden ved at finde den sjældne hvide cikorie (hvor den blå er helt almindelig og den lyserøde semi) og den faktisk større glæde ved at opdage, at den helt almindelige, ret kedelige blomst, der stædigt vokser mellem brosten og cykler i byerne, hedder noget så fortryllende som canadisk bakkestjerne. Cikorie. Canadisk bakkestjerne.

FullSizeRender
Canadisk bakkestjerne, Vesterbro.

grænserne findes, gaderne, glemslen
og græs og agurker og geder og gyvel
begejstringen findes, grænserne findes
grenene findes; vinden der løfter dem
findes, og grenenes eneste tegning
af netop det træ der kaldes egetræet findes,
af netop det træ der kaldes asketræet, birketræet,
cedertræet findes, og tegningen gentaget
findes, i havegangens grus; findes
også gråden, og gederams og gråbynke findes,
gidslerne, grågåsen, grågåsens unger;
og geværerne findes, en gådefuld baghave

(Inger Christensen, Alfabet, 1981)

Men bevægelsesprojektet mislykkedes i sidste ende. For glæden ved alle disse blomsternavne drev mig bare dybere og dybere ned i sofaen, ned i alle bøgerne og ind til alle ordene. Gedeskæg. Gederams. Engbrandbæger. Lægeoksetunge. Slangehoved. Kongelys. Blæresmælde. Regnfang. Lodden dueurt. Gråbynke. Springbalsamin. Hvid stenbider. Røllike. Cikorie. Canadisk bakkestjerne.

Og:

Op Skabiosa, Ærteblomst, Cikorie.
Hanekro, Hejrenæb og Kællingtand!
Nu er det Tid! Bad jer i Gudens Glorie,
som straaler op bag Horisontens Rand.

(Helge Rode, Den stille have, 1922)

DanStangerup_IMG_4265-Tidsel
Kruset tidsel og køllesværmere, Den Rytmiske Højskole, Vig. Foto: Dan Stangerup

Og det var bare blomsterne. Tænk så på sommerfuglene: “ildfugl, poppelfugl og svalehale” (Inger Christensen, Sommerfugledalen, 1991). Og svampene: “Ildsporesvamp og Jensens Vokshat og Jordtunge og Klokkemorkel og Krystal Støvbold og Kuljordbær” (Morten Søndergaard, Processen og det halve kongerige, 2010).
Og alle de andre.

På Den Rytmiske Højskole lavede Christel Sunesen og Lars Emil Foder walkshoppen ”PoesiPotpourri”. Her haikuskrivning i græsset mellem kruset tidsel, brændenælder og lodden dueurt.

Læs lignende artikler:
Nye ord under solen af Lea Fløe Christensen
Lister i litteraturen af Lea Fløe Christensen

More from Christel Sunesen

Poesipotpourri

Engbrandbæger. Gedeskæg. Lægeoksetunge. Blomsternavne er noget af det mest fascinerende, og heldigvis...
Læs mere