Velfærdsland – Med hatten i hånden

Danmark er et delt land. På den ene side tænker mange, at velfærdsstaten jo selvfølgelig træder til, når mennesker er i nød. Mens andre tværtimod synes, det er alt for nemt at få velfærdsydelser; at der nærmest uddeles penge til højre og venstre.

I dette andet afsnit af Velfærdsland kan du høre Nalle Kirkvågs egen oplevelse med at søge støtte hos velfærdsstaten. Det er en personlige beretning om dengang han, efter seks år med et omfattende smertehandicap og deraf følgende depression, endelig bider hovedet af al skam og med hatten i hånden går den lange vej til velfærdsstaten for at få hjælp. Alt sammen en gribende fortælling om, hvordan Nalle banker
på døren ind til Velfærdslandet, blot for at se denne blive smækket i igen og igen.

Velfærdsland er en podcastserie med fortællinger fra velfærds-Danmark. Her kommer du helt tæt på mennesker, der pga. sygdom eller handicap har brug for velfærds-Danmarks hjælp. I serien kan du bl.a. høre, hvordan det helt personligt opleves, ikke 100 % at kunne klare sig selv. Og om at skulle bede om den hjælp, velfærds-Danmark siger, den tilbyder alle, der har et reelt behov. Spørgsmålet er så bare, om Danmark virkelig er det velfærdsland, et stort flertal af danskerne er enige om at være stolte af? Eller om der deles penge ud til
alle om enhver, der henvender sig hos velfærds-Danmark?

Velfærdsland er produceret og tilrettelagt af Sandra Mia Susgaard og Nalle Kirkvåg

More from Nalle Kirkvåg

Velfærdsland TALK #5 – At pisse i bukserne for at holde varmen…

“Timerne der passerer på en psykiatrisk afdeling, er de længste jeg har...
Læs mere