ZERO-kollektivet og kunstens nulte time

De to retrospektive udstillinger i New York og Berlin indvarsler en ny begyndelse for det tyske kunstnerkollektiv ZERO, der opstod for et halvt århundrede siden – og som netop dyrkede den genkommende begyndelse.

I dag har ordet zero mange associationer fra Cola Zero til Ground Zero. Men det er også udgangspunktet: At starte fra nul, uden at være belastet af ting, der måtte have været før. Og det er netop fra det udgangspunkt, at det tyske kunstnerkollektiv ZERO voksede i slutningen af 50erne og et stykke ind i 60erne. Kollektivet ville gøre sig fri af fortiden, belastet af to verdenskrige, og skabe et kontinuerligt nulpunkt: den evige begyndelse.

ZERO var ikke bare navnet på deres fælles virke, det var et manifest, Den nye idealismes ZERO. “Zero er stilheden. Zero er begyndelsen. Zero er rund. Zero drejer sig. Zero er månen. Solen er Zero. Zero er hvid ”, lyder et uddrag herfra.

Fra venstre: Henk Peeters; Günther Uecker; Heinz Mack; Ad Petersen; Monika og Alfred Schmela.
Fra venstre: Henk Peeters; Günther Uecker; Heinz Mack; Ad Petersen; Monika og Alfred Schmela.

Kunsterkollektivet ZERO var blot en realitet fra 1958 til 1961, hvor de på grund af kunstneriske uoverensstemmelser, og det faktum at de måtte pendle mellem atelierer i Düsseldorf og New York, gik fra hinanden. Kernen af ZERO udgjordes af tyskerne Otto Piene, Heinz Macker og Günther Uecker.

ZERO-gruppens værker har netop været i centrum for store retrospektive udstillinger dels på Guggenheim i New York og senest i Martin-Grobius Bau i Berlin. Der anes en ny begyndelse for kunstnerkollektivet, der ellers har været så godt som glemt det sidste halve århundrede.

Ruinatelier
ZERO opstod i kølvandet på 2. verdenskrig i en tid, hvor mulighederne var meget begrænsede, ikke mindst for kunstnere og unge, tyske idealister. Alligevel lykkedes det Heinz Mack at blive optaget på kunstakademiet i Düsseldorf. Kort tid herefter mødte han Piene, hvis atelier lå lige ved siden af Macks. Uecker sluttede sig til og et kunstnerkollektiv, der med tiden skulle rumme op mod 20 kunstnere af gangen i kortere og længere perioder, var grundlagt. Fælles for dem var dyrkelsen af strukturer, kærlighed og kosmos og en stærk trang til at overskride Europas grænser og ændre verden. I al ubeskedenhed.

Kunsten opstod af den intethed, der prægede Tyskland efter 2. verdenskrig, og det atelierfællesskab i Düsseldorf, hvor Piene og Mack arbejdede, gik under navnet ruinatelieret. Her blev arrangeret små udstillinger om aftenerne og holdt små filosofiske saloner, hvor nye utopiske ideer om fremtiden udviklede sig og blev til grundlaget for kollektivets arbejde.

ZERO - Martin-Gropius-Bau, Berlin 2015; Foto Marcus Schwier.
ZERO – Martin-Gropius-Bau, Berlin 2015; Foto Marcus Schwier.

“Det kreative grundlag, bevægelsen og søgen efter en bedre fremtid var ZEROs centrale anliggende, som manifesterede sig i den utopiske drøm om en konstant ny-begyndelse”, står der i den avis, ZERO foundation fik lavet i forbindelse med den berlinske udstilling, der er den hidtidigt største udstilling af gruppens værker. I september 1964 beskrev Piene selv gruppens filosofiske kerne i The Times: “ZERO er den umålbare zone, i hvilken en gammel tilstand udvikler sig til en ny ubekendt.”

ZERO er den kunst, hvor en tynget tysk kultur udvikler sig til en ny ubekendt, hvor formen dyrkes over indholdet, og hvor alting får lov at frigøre sig fra omstændigheder. Kunstværkerne har ingen begyndelse og ingen slutning. Der er ingen rigtig læsemåde, og ingen rigtig vej rundt i museet. Kunstværkerne er bare og bevæger sig enten i sig selv eller som optisk illusion. Men de er først og fremmest kontinuerlige. En lysinstallation har ingen begyndelse; der er bare pludselig lys indtil det igen er væk. Det blinker, men ikke altid i en fast, forudsigelig rytme. På en væk hænger plastikposer fyldt med vand. De hænger der så længe udstillingen er i åben, men de ser aldrig ens ud. Nye luftbobler kommer til i poserne, og publikum stiller måske endda sig selv spørgsmålet om ikke også poserne skiftes ud en gang i mellem, så ikke al vandet når at fordampe? Kunsten er kun på en særlig måde for et særligt publikum. Det er afhængigt af øjet, der ser, og villigheden til at lade sig ‘bedrage’ af illusioner.

Dynamo
Gruppen søgte i kunsten at finde denne nulte time, der var fri og uafhængig af fortiden – ikke bare fri af kunsthistorien, men også i aller bogstaveligeste forstand; skabe en tysk kunst, der ikke skulle belastes af de endnu meget tilstedeværende levn fra 2. verdenskrig. At frigøre sig fra historien som tysker, var ikke er særpræget ønske, men snarere en del af en tidsånd.

Navnet ZERO skal ikke opfattes som en kærlighedserklæring til nihilismen og dennes iboende absolutte intethed. ZERO er nye begyndelser, ikke bare en enkelt, men den utopiske længsel efter bestandig at begynde med et nyt lærred, starte forfra igen og igen og igen.

Denne længsel samlede ZERO-kunstnere som ikke kun Mack, Piene og Uecker, men også Yves Klein, Piero Manzoni, Jean Tinguely og Herman de Vries under begrebet ’Dynamo’. Dynamo var for dem et synonym for den måde, de skabte kunst på, og også den måde de levede deres liv på.

Bahnhof Rolandseck, Remagen, 1966.
Bahnhof Rolandseck, Remagen, 1966.

De fleste kunstnere boede rundt om i Europa, enkelte flyttede til USA, men fælles var, at de altid var på vej. Dette var måske også én af grundene til, at kollektivet kun fandtes i små ti år: Det var på tide at rykke videre og finde en ny begyndelse. Ingenting stod stille. Selv kunsten selv skabte illusionen om at bevæge sig, selvom den havde en fikseret og fast struktur.

Kunstværkerne er en dyrkelse af strukturer. Ikke strukturer frem for indhold, som mange diskussioner går på i dag, men strukturen som indhold. Strukturer der skaber illusioner og derfor ser ud som om de bevæger sig, strukturer der rent faktisk bevæger sig og strukturer som blot er.

Der findes i ZERO-kunst således både installationer, hvor den fysiske bevægelse er et aktivt element. Hvor fx elektricitet får elementer til at dreje rundt, eller blæsere skaber bevægelser i glitrende, flagrende papir hængende fra loftet. Men der er også værker med synsillusioner, hvor man i et maleris struktur har skabt et udtryk, der kun tilsyneladende bevæger sig, men i virkeligheden blot er maling i en særlig form og struktur.

Det dynamiske er tydeligt til stede i ZERO-kunstværkerne, der især benytter sig af lys til at skabe strukturer og bevægelser. Det kommer både til udtryk i enkelte lysinstallationer, men også fx i Macks kunstværk fra Sahara, hvor han selv optræder i videoer med spejle og sølvpapir, der reflekterer solen og sandet.

Lysinstallationerne og dynamotanken er i dag ikke forbeholdt de tyske ZERO-kunstnere. Snarere tværtimod. Det er tanker, som særligt tydeligt kommer til udtryk i Olafur Eliassons værker, som fx Din blinde passager (2010), Your Rainbow Panorama (2011) i Aarhus eller det sociale projekt Little Sun (2012). Eliason har også været med til at starte Institut für Raumexperimente, der går under sloganet “Nothing is ever the same. Now is always different” med klare referencer til ZERO-gruppens manifest.

Kunst©
ZERO-gruppen skabte ikke bare kunstnerisk fornyelse og tænkning, men introducerede også en nyhed i kunstverdenen og noget, der senere skulle blive det helt store, og som vi i dag genkender som marketing. Det virker i dag næsten selvindlysende, at et kunstnerkollektiv som ZERO benyttede sig at samtidens medier på særlige måder, havde slogans og bevægede sig på tværs af forskellige udtryksformer. Men dengang var det ikke naturligt.

Det var derfor i sig selv begyndelsen på noget helt nyt, da de under slogans som “ZERO ist gut für dich” (der er noget i stil med “ZERO er sundt for dig”, ikke ulig de fleste marketingslogans i dag) lavede happenings eller udnyttede avis- og fjernsynsflader til at komme ud med budskaber.

ZERO i Martin Gropius Bau i Berlin. Foto: David von Becker.
ZERO i Martin Gropius Bau i Berlin. Foto: David von Becker.

De distribuerede fx mønsteret til en ‘kjole’, hvor der henover brystet var syet eller malet ordet ZERO – kjolen lignede imidlertid mest af alt det, vi allesammen klipper ud af en sort affaldssæk, når vi har brug for en hurtig regnfrakke.

På den måde var ZERO meget mere end en sammenslutning af kunstnere med fælles visioner. De var et varemærke – et brand med slogans, logoer og evnen til at begå sig i massemedierne. ZERO var ikke bare et projekt om at overskride grænser og opløse skellet mellem struktur og indhold. Det handlede om forførelse. Det i dag absolut vigtigste værktøj for en ivrig reklamemand.

Manifest “Zero der neue Idealismus”: “Zero ist die Stille. Zero ist der Anfang. Zero ist rund. Zero dreht sich. Zero ist der Mond. Die Sonne ist Zero. Zero ist weiss. Die Wüste Zero. Der Himmel über Zero. Die Nacht -. Zero fliesst. Das Auge Zero. Nabel. Mund. Kuss. Die Milch ist rund. Die Blume Zero der Vogel. Schweigend. Schwebend. Ich esse Zero, ich trinke Zero, ich schlafe Zero, ich wache Zero, ich liebe Zero. Zero ist schön. dynamo dynamo dynamo. Die Bäume im Frühling, der Schnee, Feuer, Wasser, Meer. Rot orange gelb grün indigo blau violett Zero Zero Regenbogen. 4 3 2 1 Zero. Gold und Silber, Schall un Rauch Wanderzirkus Zero. Zero ist die Stille. Zero ist der Anfang. Zero ist rund. Zero ist Zero.”

Dansk oversættelse
Manifest for “Den nye idealismes zero”: Zero er stilheden. Zero er begyndelsen. Zero er rund. Zero drejer sig. Zero er månen. Solen er Zero. Zero er hvid. Ørkenen Zero. Himmelen over Zero. Natten -. Zero flyder. Øjet Zero. Navle. Mund. Kys. Mælken er rund. Fuglens blomst Zero. Tøvende. Svævende. Jeg spiser Zero, jeg drikker Zero, jeg sover Zero, jeg vågner Zero, jeg elser Zero. Zero er smuk. dynamo dynamo dynamo. Træerne i foråret, sneen, ild, vand, hav. Rød orange gul grøn indigo blå violet Zero Zero regnbue. 4 3 2 1 Zero. Guld og sølv, lyd og røg omvandrende cirkus Zero. Zero er stilheden. Zero er begyndelsen. Zero er rund. Zero er Zero.”

Feature foto: ZERO i Martin Gropius Bau i Berlin. Foto: David von Becker.

More from Camilla Zuleger

ZERO-kollektivet og kunstens nulte time

De to retrospektive udstillinger i New York og Berlin indvarsler en ny...
Læs mere