Arkitekter og flygtninge

Gennem de sidste 5 år har elever og undervisere på Kunstakademiets Arkitektskole i København arbejdet med de globale flygtningeproblematikker. Erfaringer peger mod en række komplicerede problemstillinger i forhold til arkitekters professionelle rolle som rådgivere.

Hvor bliver arkitekterne af?
Sommeren har budt på et fokus på de flygtninge, som i stort tal søger mod Europa på flugt fra krig og usikkerhed i primært Mellemøsten. Samtidig oplever vi en konstant flygtningestrøm fra Nordafrika. Disse flygtninge kommer fra hele det afrikanske kontinent og repræsenterer også folk, som flygter fra fattigdom.

Debatten drejer sig i stigende omfang om Europas rolle og kapacitet til at modtage de mange mennesker, og hvorledes de eventuelt kan integreres. Flygtningestrømmen har nu nået et omfang, så nogle taler om en decideret folkevandring, og der tages drastiske midler i anvendelse for at hindre at flygtningene kommer ind i Europa. Således opfører Ungarn og Montenegro hegn og mure langs deres grænser mod syd. Og overalt i EU er der flere tendenser på nationalistiske gruppers angreb på flygtningecentre. I Danmark skete det for to uger siden med et angreb på et flygtningecenter på Djursland.

Luftfoto ad Camp Nyala, Darfur, Sudan
Luftfoto af flygtningelejren Nyala, Darfur, Sudan. Earchitecture/Jorge Lobos

Hvor er arkitekterne i denne komplicerede politiske og etiske diskussion? Hvilken rolle spiller vi som specialister med særlig viden om det byggede miljø og infrastruktur? Hvordan forestiller vi os, man kan huse flygtninge midlertidigt i centre, som ikke ligger som isolerede øer med begrænset kontakt til det omgivende lokalsamfund? Og hvordan forholder vi os til den komplekse problemstilling som er blevet et standardsvar fra mange politikere; nemlig at vi skal øge vores indsats i nærområderne?

Den seneste udvikling med flygtninge, som nu ankommer til Rødby og Padborg i stadig større antal, sætter systemet under pres og der er akut behov for strategier som forholder sig til hvorledes disse mange mennesker skal bosættes og integreres. Vi bliver nødt til at finde mere bæredygtige løsninger end blot at opføre barakbyer i byernes periferi. De mange nedslidte og forladte bygninger i udkants-Danmark kunne komme i spil, hvilket både ville give et løft og skabe arbejdspladser lokalt og som over tid kunne vise sig, at være en god måde at indsluse flygtninge i det danske samfund. Der er flere positive erfaringer f.eks. fra Langeland hvor lokalbefolkningen er glade for de ressourcer og det liv som et relativt stort antal flygtninge har tilført øen.

Arkitekter og byplanlæggere har de faglige kompetencer til at identificere konkrete bygninger og deres egnethed, samt at forholde sig til det udviklingsmæssige i forhold til lokalisering af flygtningebosættelser. Indtil videre er vi som uddannelsesinstitution og faggruppe desværre relativt usynlige i denne debat.

Samarbejder om løsninger
På Kunstakademiets Arkitektskole har vi siden 2010 gennemført studieopgaver og workshops med fokus på naturkatastrofer (jordskælv, oversvømmelser, tyfoner mv) og menneskeskabte katastrofer, forfølgelse af mindretal og anderledes tænkende og regulære krige, som vi nu ser det i Syrien. Vi har arbejdet med konflikten i Darfur i Sudan, konflikten i Sri Lanka, konflikten i Kurdistan, i Nordirak og i Palæstina.

De sidste par år har vi koncentreret os om krigen i Syrien i samarbejde med en herboende syrisk arkitekt fra Damaskus. Vi afholdt i foråret en Workshop på DAC (red. Dansk Arkitektur Center) i samarbejde med hollandske arkitekter, og i juli arrangerede vi en workshop i Venedig med over 100 studerende. Se earchitecture.dk for mere info om vores aktiviteter.

Vores erfaringer fra disse projekter har lært os, at problemstillingerne er komplicerede, og der ikke findes en entydig opskrift på en god flygtningearkitektur.

Tegning af flygtningelejren Al Za' Atari, Syrien
Tegning af mulig flygtningelejr i Syrien. Earchitecture/Jorge Lobos

Flygtningelejren
Statistikken taler sit tydelige sprog. I gennemsnit eksisterer en flygtningelejr i 14 år. Der er endda en række eksempler på flygtningelejre, som er over 50 år gamle, ikke mindst i Mellemøsten.

Vi må med andre ord ændre den traditionelle opfattelse af en flygtningelejr som noget midlertidigt.
En række af de projekter, der beskæftiger sig med flygtningeproblematikken, peger mod forbedrede forhold i selve flygtningelejrene. Flere af dem forsøger at rokke ved lejr-imaget (telte og mudderveje) for i stedet at skabe rammer, som snarere kan opfattes som lokale bysamfund. Det er ikke nemt, men flere og bedre sociale institutioner, ikke mindst skoler og kommunale centre er en del af den strategi.

Derudover er det helt afgørende, at sikkerheden er i orden for udsatte grupper, særligt kvinder og børn, som ofte udsættes for overfald og voldtægt i forbindelse med toiletbesøg. Vandforsyning og primære veje er noget af det mest essentielle, der bør anlægges straks i en flygtningebosætning, og flere af studieprojekterne arbejder derfor også med denne infrastruktur som et samlende rum for social interaktion på en måde, som gør det til mere end blot en toilet- og vandforsyningsfacilitet.

Belysning i det offentlige rum i flygtningelejre er ofte et stort problem, og mange flygtningelejre er kun sporadisk oplyst i nattetimerne. Noget, der øger utrygheden. Flere projekter arbejder nu med soldrevne lyssystemer, som fremmer sikkerheden.

Flygtningelejr i Sudan
Luftfoto af flygtningelejr i Darfur, Sudan. Earchitecture/Jorge Lobos

Det er også vigtigt, at øge muligheden for, at flygtninge kan deltage i arbejdsfunktioner i disse lejre og opbygge noget, der minder om et ”normalt” byliv. Et vigtigt led er at etablere handel og muligheder for, at sociale fællesskaber kan udfoldes.

Som arkitekter og planlæggere bør vi i langt højere udstrækning se lokaliseringen af flygtningelejre som noget strategisk og som et middel til at fremme en byudvikling, vi finder ønskelig på sigt.

Flugtruten
Andre projekter udforsker den vej, flygtningene tilbagelægger i deres søgen mod Europa; en vej der for mange går igennem ørken og/eller uvejsomme bjergegne. Hvorledes og under hvilke vilkår huses de undervejs, hvilke betingelser er det menneskesmuglerne tilbyder og hvorledes agerer de lokale myndigheder i de samfund de rejser igennem?

Kunne det tænkes, at der etableres en rute, som var lidt mere sikker med mulighed for ophold undervejs under rimelige vilkår, herunder ”rastepladser” med mulighed for mad, drikke og overnatning?

Projekterne har peget på, at der er udstrakt mulighed for at energiforsyne mindre centre i ørkenen med solenergi, der kan drive vandpumper og levere energi til madlavning og lys. Projekterne postulerer, at der ligger et potentiale i at udvikle de små bysamfund i ørkenens og bjergenes grænseområder som kan være til gavn for de nomadesamfund og andre, der allerede lever i disse egne ofte under ringe vilkår.

Flygtningene kan på den måde øge de lokale myndigheders opmærksomhed mod den mangelfulde infrastruktur i afsidesliggende egne og forbedre levevilkårene for lokalbefolkningen. Nogle flygtninge kunne således også tænkes at slå sig ned i disse små centre og udnytte deres faglige kompetencer i forbindelse med undervisning, sundhed, håndværk eller småindustri.

Endnu en række projekter har arbejdet med at udvikle nedslidte og forladte industrikvarterer i større byer som oplagte muligheder for at gennemføre en byfornyelse til gavn for lokalområdet.
Projekterne er en mulighed for en anden form for urban intervention som modvægt til det, der typisk sker i de gamle industrikvarterer, når de byfornyes – ofte med markant gentrificering som konsekvens.

Asylcenteret og bosteder
Vi har på arkitektskolen hidtil kun i begrænset omfang arbejdet med asylcentre og bosteder for flygtninge i Danmark. Det er en problemstilling, vi fremover vil sætte mere i fokus, da der er et åbenlyst behov for alternative tilgange til at huse flygtninge, når de først er kommet til landet og skal integreres.

Flygtninge- og asylcentre, som ikke knytter an til et lokalsamfund, har ringe muligheder for at integrere sine beboere i lokale anliggender og ender ofte som isolerede parallelsamfund med egne paradigmer, og kan også blive et mål for ekstreme politiske grupperinger. Denne sommer har desværre allerede vist flere eksempler på angreb på asylcentre i flere europæiske lande, herunder Danmark.

Det uklare nærområde
Sommerens politiske debat har igen og igen understreget vigtigheden af at øge hjælpen i nærområderne. Men desværre alt for sjældent er det blevet konkretiseret, hvad det rent faktisk betyder? Hvad menes der egentlig med nærområder? Betyder det udvikling af bedre flygtningelejre? Hvis ja, må forestillingen bygge på at forbedrede forhold i flygtningelejrene, så det vil afholde folk fra at rejse til Europa? Men er der evidens for det synspunkt?

Eller skal der satses på programmer, der hjælper de lokale myndigheder med integrationsprogrammer? Og er nærområderne overhovedet interesseret i vores hjælp? Ser de ikke hellere, at vi tager os af flygtningene på vores hjemmebane?

Luftfoto af flygtningelejren Zaatari i Jordan,
Luftfoto af flygtningelejren Zataari i Jordan. Earchitecture/Jorge Lobos

Ultimativt forekommer det, at filosofien er, at øget hjælp til nærområderne vel betyder, at folk simpelthen ikke flygter. Men tror vores politikere virkelig selv på det?

Hvis der med indsatser i nærområderne menes forebyggende udviklingsarbejde, som Danmark jo har bedrevet i mange år i en række udviklingslande, så er der ingen tvivl om at det er den rette strategi. Problemet er blot, at udviklingen i mange af disse fattige samfund lader vente på sig. Noget, det stigende antal fattigdomsflygtninge er et klart bevis på.

I Libyen deltog vi sammen med NATO i en krig som fjernede en diktator, men det internationale samfund evnede ikke at sætte et alternativ i stedet, og landet er i dag i kaos med en stor flygtningestrøm til følge. Og ville en forebyggende indsats i nærområdet i Eritrea have forhindret den nuværende situation med udviklingen af et autoritært diktatur, som har betydet flere flygtninge fra Eritrea til Danmark end nogensinde før?

Arkitekter har også et ansvar
Flygtningeproblematikken udfordrer hele vores værdisæt som mennesker og ansvarlige samfundsborgere i et demokratisk fællesskab som EU. Men sommeren har vist, at solidaritet og sammenhængskraften er i fare, og et splittet Europa i dag er en realitet.

Som arkitekter har vi et professionelt ansvar for at yde vores bidrag som reaktion på denne tragiske udvikling. På Kunstakademiets Arkitektskole har vi hidtil ydet et beskedent bidrag til at introducere studerende til flygtningeproblematikken med udviklingen af projekter, som giver bud på en alternativ planlægning og arkitektoniske løsninger på flere niveauer.

Under de stramme pensumkrav er det hidtil kun lykkedes i begrænset omfang at gennemføre sådanne kurser, og angiveligt indgår det ikke i studieprogrammerne for det kommende studieår. Vi søger i samarbejde med Arkitekter Uden Grænser (AUG) løbende at gøre opmærksom på flygtninge og bosætning, og i regi af earchitecture.dk arbejder vi konstant i samarbejde med en række internationale aktører for bedre boliger til flygtninge og andre udsatte grupper.

Ingen af de nævnte projekter er endnu gennemført.

Artiklen er en del af netudgavens tema om flygtninge

More from Jørgen Eskemose

Arkitektskole lukker ned for engagement i Syd

Alle udviklingslande gennemgår i øjeblikket hastige urbaniseringsprocesser. Da ingen byer i det...
Læs mere