BERLIN: STÅR TOLERANCENS HØJBORG FOR FALD?

På Turmstrasße i Berlin ligger kontoret for sociale anliggender, og det er her, man skal registrere sig, hvis man ønsker at søge asyl i Berlin. Hver eneste dag står op mod 550 mennesker i kø foran bureaukratiets hellige haller for at påbegynde deres asylansøgning. For de mange krigsflygtninge er det bestemt ikke en urealistisk drøm at få asyl i Berlin, for alene i år forventes byen at tage imod 25.000 flygtninge.

Køen foran Landesamt für Gesundheit und Soziales på Turmstrasse, hvor man som skal melde sig, hvis man ønsker at søge asyl. Myndighederne i Berlin kan langt fra følge med antallet af flygtninge, og derfor venter de fleste her i dagevis på, at deres nummer skal blive vist på skærmen. Foto: Mads Malik Fuglsang Holm
Køen foran Landesamt für Gesundheit und Soziales på Turmstrasse, hvor man som skal melde sig, hvis man ønsker at søge asyl. Myndighederne i Berlin kan langt fra følge med antallet af flygtninge, og derfor venter de fleste her i dagevis på, at deres nummer skal blive vist på skærmen. Foto: Mads Malik Fuglsang Holm

BÅL OG BRAND
Det er ikke mere end et par uger siden, at maskerede mænd stod og kastede brændende fakler ind over hegnet til et nybygget asylcenter i bydelen Marzahn i det gamle Øst-Berlin. Blot et par dage senere blev en mor og hendes børn verbalt overfaldet i et S-tog af to fulde højreekstremister. Mens hele toget forfærdet så til, forsøgte den ene mand at urinere på kvindens femårige barn. Berlins højreekstremistiske miljø har længe været marginaliseret, latterliggjort og forvist til mørket, men den nuværende flygtningesituation har fået dem frem i lyset. De kan blandt andet betragtes hver eneste mandag foran hovedbanegården, hvor BärGiDa, den berlinske pendant til Pergida, det seneste halve år har demonstreret i mod ”islamificeringen af Europa.” De er sjældent mere end 100 forsamlet, men mange berlinerne frygter alligevel, at de er et udtryk for, at stemningen er ved at vende.

LINK
Videoen her er et godt eksempel på en af de mest benyttede strategier overfor højreekstremister i Berlin: latterliggørelse.

EN BY I EKSISTENTIEL KRISE?
Benjamin Tholen har boet i Berlin hele sit liv, og han er en af dem, der mener, at byen befinder sig i en form for eksistentiel krise.

”Stemningen er blevet mere anspændt de seneste par år. Den nuværende situation med de mange flygtninge, der kommer til byen, er, hvad enten vi vil være ved det eller ej, en udfordring for byen og dens tolerance. Så jeg er spændt på at se, hvad det her kommer til at betyde for Berlin,” siger Benjamin Tholen, der de sidste 15 år har været bosat i bydelen Kreuzberg.

MULTI-KULTI TO THE BONE
Kreuzberg er kendt for sin ”fantastiske fusion af multikulturelle og modkulturelle strømninger,” som det betegnes i en Berlin-guidebog. Det var dog langt fra tilfældet i 1960’erne, hvor bydelen var aldeles uattraktiv med sin triste placering klods op af muren. Men da man i 60’erne og 70’erne manglede arbejdskraft i Vesttyskland og derfor slog dørene vidt åbne for gæstearbejdere, slog en stor del af de tyrkiske immigranter sig ned her. Dengang som nu var den stående joke, at Kreuzberg er den næststørste tyrkiske by i verden efter Istanbul. I dag vidner bydelen, der huser folk af 180 forskellige nationaliteter, og hvor næsten 40 procent har immigrantbaggrund, om, at det ikke er første gang, at Berlin oplever at få en stor position nye borgere. Ifølge professor i migration ved Freie Universität Berlin Bilgin Ayata er Berlin unikke historie da også forudsætningen for at forstå byen.

”Berlin er vant til store forandringer. Bare tænk på da muren faldt, her ændrede byens befolkningssammensætning sig jo fundamentalt fra den ene dag til den anden. Der har også været flere store bølger af immigration: i 60’erne var det gæstearbejdere fra Tyrkiet og Spanien, i 70’erne kom krigsflygtninge fra Libanon og Palæstina, i 90’erne kom de fra Balkan. Så store ændringer i befolkningssammensætningen er absolut ikke en ny ting i Berlin,” forklarer hun.

En ny borger i Tyskland? Denne lille syriske dreng har kun været i Berlin i 3 dage, men hans forældre håber på, at han bliver en af de 25.000 flygtninge, der får asyl i Berlin i år. Foto: Mads Malik Fuglsang Holm
En ny borger i Tyskland? Denne lille syriske dreng har kun været i Berlin i 3 dage, men hans forældre håber på, at han bliver en af de 25.000 flygtninge, der får asyl i Berlin i år. Foto: Mads Malik Fuglsang Holm

ORGANISERING PÅ ORANIENPLATZ
Hun mener derfor heller ikke at den nuværende situation er en trussel mod Berlins berømte tolerance og åbenhed. ”Der sker ikke noget fundamentalt nyt for tiden,” siger hun tørt. Men for tre år siden skete der noget bemærkelsesværdigt. Noget som flygtninge i Berlin i dag høster frugten af.

I oktober 2012 bosatte omkring 500 flygtninge sig på Oranienplatz i hjertet af Kreuzberg i protest mod asylreglerne. Deres interimistiske lejr endte med at stå der i halvandet år og nåede at blive en integreret del af byen, inden den blev ryddet i april 2014. I løbet af den tid blev mange civile engagerede i flygtningenes rettighedskamp, og solidaritetsnetværk blomstrede op. Skoler, kirker og private strejkede, demonstrerede, gav husly og samlede ind til støtte for flygtningene på Oranienplatz.

”Så når der nu kommer et højt antal flygtninge til byen, så er de her grupper meget hurtigere til at reagere og organisere sig. Eksempelvis er der ved socialkontoret på Turmstraße dagligt hundrede frivillige, som hjælper til med at organisere og assistere de ventende flygtninge. Og dét tror jeg er et resultat af den solidaritetsbevægelse, der startede for tre år siden,” siger professor Bilgin Ayata.

Foto: Mads Malik Fuglsang Holm
Det vrimler med frivillige berlinere foran socialkontoret på Turmstrasse. Her er to af dem i gang med at lave sæbebobler med de mange børn, mens deres forældre står i kø. Foto: Mads Malik Fuglsang Holm

MERE VENLIGHED END HAD
Derfor sker det heller aldrig i Berlin, at BärGiDa får lov at demonstrere i fred. For hver eneste demonstration imod flygtninge er der en endnu større mod-demonstration. Som i sidste uge, hvor en gruppe på 30 højreekstremister mødte op for at demonstrere imod åbningen af et asylcenter i Marzahn (hvor der få uger forinden var blevet kastet brændende fakler ind over hegnet), men blev mødt af 100 moddemonstranter, der beskyttende havde stillet sig op foran centeret i solidaritet med flygtninge.

For hvert fremmedhadsk initiativ i Berlin er der myriader af private initiativer, der trækker i den modsatte retning, som eksempelvis de tre unge, der har lavet en service, hvor de formidler kontakt mellem private, som har et ekstra værelse, og flygtninge, som mangler tag over hovedet. De offentlige institutioner er også engagerede, eksempelvis inviterer det prestigefyldte Humboldt Universität flygtninge til frit at deltage i forelæsninger og seminarer i det kommende semester.

”GERMANY MY LOVE!” siger irakiske Muhammed (yderst til venstre) hele tiden mens han slår sig på hjertet. Ligesom mange andre her er det hans erfaring, at Tyskland er venligere overfor flygtninge end alle de andre lande, de har krydset for at komme til Berlin. Foto: Nicoline Larsen
”GERMANY MY LOVE!” siger irakiske Muhammed (yderst til venstre) hele tiden mens han slår sig på hjertet. Ligesom mange andre her er det hans erfaring, at Tyskland er venligere overfor flygtninge end alle de andre lande, de har krydset for at komme til Berlin. Foto: Nicoline Larsen

BORGEN STÅR STADIG STABILT
Der er nemlig stadig en generel flygtningevenlig holdning i Berlin, såvel som i resten af Tyskland. De nyeste tal viser endda at velviljen er stigende – i takt med sommerens vold og hærværk er antallet af tyskere, der har et positivt syn på flygtninge steget fra 54 procent til 60 procent. I Berlin er det tal formegentlig endnu højere. Det indikerer, at ikke nok med at de voldelige overfald, ildspåsættelser og hadske demonstrationer ikke afspejler den generelle holdning til flygtninge, så er den samtidig med til at få flere tyskere til at trække i den modsatte retning.

Den opmærksomhed som højreekstremisterne tiltrækker og den omtale, som de får i medierne, stemmer altså langt fra overens med den udbredelse deres holdning har. Så selvom den nuværende situation har fået ekstremisterne ud af mørket, så er de langt fra at have indtaget tolerancens højborg. Den virker endda til at stå rimelig stabilt.

FAKTABOKS
Ligesom i resten af Tyskland kommer en stor del af asylansøgerne i Berlin fra Balkan. I det første halve år af 2015 kom der i Tyskland over 60.604 asylbegæringer fra flygtninge fra Kosovo, Albanien og Serbien (sammenlignet med 32.472 fra Syrien), hvoraf næsten alle forventes at blive afvist, da disse lande vurderes at være sikre.

More from Nicoline Larsen

Kvinde bekæmp din krop!

Kvindekroppens evne til at føde børn opfattes i dag som en velsignelse,...
Læs mere