”Vi er et netværk for dem, der har mistet deres eget netværk”

På facebook er der opstået en bevægelse af venlige danskere fra hele landet. Det er en gruppe af frivillige, der gerne vil byde flygtninge velkommen. Medlemmerne af gruppen ønsker blandt andet at tilbyde en anden version af det nationale selvbillede, som de føler, nogle politikere prøver at tegne af dem.

Bevægelsen hedder Venligboerne, og Netudgaven har interviewet forfatteren Anne Lise Marstrand-Jørgensen, som er en af dem, der står bag ’Venligboerne København og omegn’. Hvordan oplever hun mødet med flygtninge, og hvad gør civilsamfundet nu, hvor dele af den danske befolkning føler, at de bliver taget som gidsler i en stram og umenneskelig asylpolitik, som de ikke sympatiserer med.

”Jeg vil gerne slå fast, at jeg ikke har mødt én eneste flygtning, der er kommer hertil for at få del i de sociale ydelser. De fleste flygtninge, jeg har mødt, kommer enten til Danmark, fordi de har familie her, eller fordi de har hørt om de danske værdier. De vil gerne leve i et samfund, der er lige og demokratisk”, indleder Anne Lise Marstrand-Jørgensen.

Som bevægelse stammer Venligboerne fra Vendsyssel (navnet er et ordspil på ”vendelboere”), men der er ikke tale om en politisk bevægelse, selvom man kunne tro det. Folkene bag har i stedet en altoverskyggende ambition om bare at hjælpe, gøre livet lettere for flygtninge og byde de nyankomne velkommen til Danmark.

”Vi er ikke partipolitiske. Vi har medlemmer fra alle partier. Vi vil gerne vise, at Danmark er noget andet end de politiske strømninger, hvor nogle af partierne kappes om at være mindst imødekommende over for flygtninge. Det er selvfølgelig i sig selv politisk at gå imod den tendens, og dét, der forener os i Venligboerne, er trangen til at vise flygtninge et andet ansigt af Danmark,” fortæller Marstrand-Jørgensen.

Men er det overhovedet muligt at være apolitisk inden for flygtningeområdet – og skal man forsøge at være det?

”Nej, man kan ikke være apolitisk. Men man kan godt være humanitært politisk uden at være partipolitisk. Venligboerne engagerer sig i medmenneskelighed, og vi udtaler os derfor af og til om menneskerettigheder og anstændighed. Det vil nogen nok kalde politisk, men det er vigtigt at skelne det ene fra det andet”, begrunder Marstrand-Jørgensen.

Venligboerne København og omegn bruger ikke deres facebookside til politiske debatter, og der accepteres ikke personangreb mod navngivne politikere. Der er administratorer tilknyttet siden, som af og til er nødsaget til at bremse en debat. Gruppen ønsker ikke at censurere indhold, men prøver at holde fokus og sørge for at debatter ikke løber af sporet – og skygger for gruppens egentlige formål.

Folk fra Venligboerne der tager imod flygtninge på hovedbanegården i København. Mennesker på hovedbanen spurgte, hvad der foregik og hjalp spontant med til at pakke madposer, fortæller Dennis Lysen Glæsner, medlem af Venligboerne, der også har taget billedet.
Folk fra Venligboerne tager imod flygtninge på hovedbanegården i København. “Mennesker på hovedbanen spurgte, hvad der foregik og hjalp spontant med at pakke madposer”, fortæller Dennis Lysen Glæsner, medlem af Venligboerne, der også har taget billedet.

Båret af relationer
”Det er fantastisk, hvor smidigt og let arbejdet i Venligboerne er. De største gnidninger har pudsigt nok ikke været mellem flygtninge og danskere, men derimod mellem danskerne i gruppen. Nogle af os kalder det ”dansker-debatter”, og det er småstridigheder og lange debattråde om, hvad gruppen må bruges til, hvad man må lægge op på vores facebookside, eller hvordan vores logo skal se ud,” beretter Marstrand-Jørgensen med et smil på læben.

Venligboerne startede sidste efterår, hvor der flyttede en masse flygtninge ind i et flygtningecenter i den nordjyske egn, Vendsyssel. Flere nordjyder engagerede sig frivilligt, tog initiativ og ansvar og ønskede at skabe nye relationer, hvilket udviklede sig til, at der blev stablet en masse aktiviteter på benene, blandt andet åbningen af en café i et lokale der førhen stod tomt.

”Mads Nygaard, som var en af de første venligboere, og som bor i Nordjylland, inviterede en masse københavnere med i gruppen, og så fik vi lyst til at gøre noget tilsvarende i København. Vi afholdt et møde i februar i år, hvor der dukkede omkring 40 mennesker op, og så rullede det faktisk derfra. I dag er vi over 22.000 i vores københavnergruppe”, siger Marstrand-Jørgensen.

Marstrand-Jørgensen fortæller, at hun stadig har til gode at opleve større vanskeligheder, hvad angår kulturelle, politiske eller forståelsesmæssige gnidninger i mødet med flygtninge. ”Jeg har haft mest at gøre med folk fra Syrien eller Eritrea, og de er nysgerrige efter at vide mere om dansk kultur, og de er gode til at stille spørgsmål. De er åbne og interesserede i os, ligesom vi er i dem, og de ønsker at skabe relationer til danskere,” fortæller hun.

Svær opstart i København
Eftersom København er en nulkommune, der ikke tager imod nye flygtninge, er situationen lidt anderledes i hovedstanden end andre steder i landet, men der bor stadig ’gamle’ flygtninge, og der findes flygtningecentre i rimelig afstand til kommunen.

”I begyndelsen var vi i tvivl om, hvor vi skulle tage fat i København. Det var svært. Men så fandt vi ud af, at Frederiksberg faktisk tager imod flygtninge. Min syriske veninde, der taler arabisk, og jeg tog ud og besøgte de flygtninge, der på daværende tidspunkt boede på hotel. Derfra tog det fart, og nu mærker vi virkelig, hvad civilsamfundet kan gøre for flygtninge,” fortæller Marstrand-Jørgensen og refererer til det kæmpe netværk, der efterfølgende er udsprunget af gruppen på det sociale medie.

Mange af de 22.000 medlemmer på facebooksiden fungerer som støttemedlemmer, hvilket er meget værdifuldt, fordi signalværdien i, at man byder flygtninge velkommen til Danmark, har stor betydning. Blandt de 22.000 medlemmer, hvoraf de yngste er teenagere, og den ældste er 95 år, er der en mindre kernegruppe, som har meget kontakt med de flygtninge, der er her, og som har skabt et stort netværk for dem.

The Guardian-annonce
Inden Inger Støjbergs berygtede kampagne, der netop er blevet realiseret (mandag den 07.09.15), som fortæller flygtninge og menneskesmuglere i Libanon, at Danmark er et land, de ikke skal flygte til grundet ”nye forringede vilkår for flygtninge” – skrabede en anden facebookgruppe mere end 100.000 kroner sammen for at kunne publicere en modannonce i The Guardian. Facebookgruppen ved navn ”Velkommen til flygtninge – Nej til Støjbergs skræmmekampagne” fik printet Dear Refugees – we welcome you to Denmark den 10. august i den britiske avis – og efterfølgende også i en tysk avis med teksten Liebe Flüchtlinge, wir heißen Sie willkommen in Dänemark.

Annoncen i The Guardian indsat af Facebookgruppen "Velkommen til flygtninge – Nej til Støjbergs skræmmekampagne" for 100.000 kroner.
Annoncen i The Guardian indsat af Facebookgruppen “Velkommen til flygtninge – Nej til Støjbergs skræmmekampagne” for 100.000 kroner.

Det er ikke Venligboerne, der står bag ovenstående initiativ, men hvilke tanker og overvejelser gør Marstrand-Jørgensen selv i forhold til prioriteringerne generelt, og kunne man forestille sig, at de mere end 100.000 kroner kunne være brugt anderledes?

”En annonce som den indrykkede i The Guardian har et meget klart politisk sigte og repræsenterer et ønske om at vise verden, at der findes en stærk opposition. Det støtter Venligboerne. På en måde gør vi det samme indadtil – altså viser, at vi går imod politikerne, når vi hilser flygtninge velkomne,” siger hun og tilføjer:

”Jeg ser også prioriteringerne i et større perspektiv. Jeg synes ikke, det er så enkelt, at man bare kan sige, at pengene kunne være brugt bedre. Hvis den annonce har haft en positiv effekt på en debat eller skubbet til nogle holdninger herhjemme, så synes jeg, det er et meget væsentligt bidrag. Hvis jeg selv havde 100.000 kroner i lommen, ville jeg måske bruge dem anderledes i forhold til Venligboerne, men det er jo ikke det samme som at sige, at de blev brugt forkert,” forklarer Marstrand-Jørgensen.

Flere libanesiske medier bringer i dag Støjbergs annonce, der blandt alle fortæller, at sociale ydelser i Danmark er sat markant ned. Annoncen påpeger syv forskellige tiltag, som flygtningene og migranterne skal tage højde for, hvis de beslutter sig for at søge mod Danmark. Annoncen bringes både online og i papiraviser. Valget af libanesiske aviser skyldes, at de læses i hele Mellemøsten, men Inger Støjberg har under sommerens ophedede debat om annoncekampagnen lagt vægt på, at den også skal lanceres i Tyrkiet, hvor menneskesmuglerne er særdeles aktive. Annoncerne, som alle er placeret på avisernes side fem, samt udgifter til kommunikationsbureauet har kostet omkring 252.000 kroner, oplyser ministeriet.
Flere libanesiske medier bringer i dag Støjbergs annonce, der blandt andet fortæller, at sociale ydelser i Danmark er sat markant ned. Annoncen påpeger syv forskellige tiltag, som flygtninge og migranter skal tage højde for, hvis de beslutter sig for at søge mod Danmark. Annoncen bringes både online og i papiraviser. Valget af libanesiske aviser skyldes, at de læses i hele Mellemøsten, men Inger Støjberg har under sommerens ophedede debat om annoncekampagnen lagt vægt på, at den også skal lanceres i Tyrkiet, hvor menneskesmuglerne er særdeles aktive. Annoncerne, samt udgifter til kommunikationsbureauet, har kostet omkring 252.000 kroner, oplyser ministeriet.

Alle er venligboere
”Grundtanken med Venligboerne er at skabe et netværk for folk, der har mistet deres eget netværk, fordi de har været nødt til at flygte. Der er ikke et skarpt skel mellem venligboere og flygtninge – alle er venligboere, både flygtninge og danskere, men naturligvis er relationen asymmetrisk, fordi flygtningene har mistet alt, hvad de havde, og skal finde sig til rette i et fremmed land,” fortæller Marstrand-Jørgensen, der selv har fået nære relationer og ”nye familiemedlemmer” blandt flygtningene.

”Jeg har fået mig en syrisk søn, der kalder mig for sin ’danske mor’. Han er 25 år og har lært dansk på et år. Jeg har ligget syg den seneste uge, og så er han kommet med ingefær og appelsinjuice. Det er blevet til en ægte, nær relation. Venskaberne er naturligvis det bærende for Venligboerne: vi kommer tæt på hinanden, mange kommer i mit hjem, og der findes et væld af solstrålehistorier. De er de sejeste mennesker i verden!”, reflekterer hun.

Venligboerne er netværksskabende for den enkelte flygtning, hvilket er af stor værdi og skaber tryghed for den enkelte, da det begynder at ligne et reelt netværk. Men det går også den anden vej rundt. ”Det, at flygtningene får brede netværk blandt danskere, har også stor betydning for Venligboerne. Man kan godt have travlt og ikke så meget tid til at engagere sig i en periode, uden at man føler, man svigter nogen. Man byder ind med det, man kan, når man kan, og hvor man kan,” forklarer Marstrand-Jørgensen.

Små midler – stor betydning
Venligboerne har en masse faste aktiviteter, herunder blandt andet en ugentlig sprogcafé på Frederiksberg, hvor man kan lære dansk og møde både danskere og flygtninge. I Enghaveparken ligger der en café i en container, Venligbocafeen, hvor flygtninge og danskere serverer kaffe sammen. Og herudover arrangeres der et væld af udflugter, fælles middage, madklubber og sportsaktiviteter.

Der er også mange danskere, der frivilligt hjælper med deres spidskompetencer, om det så handler om juridisk rådgivning, at være flyttemand eller arbejde som teknikekspert hos ’It-formidlingen’. Der er altså hjælp til alt, man kan forestille sig for at få en god start i det danske samfund. Én går med til lægen og én anden går med til kommunen. Der er sågar et lille transportfirma, der har tilbudt frivilligt at transportere alverdens ting og sager, som danskere forærer til flygtninge.

”Vi har for nylig lavet en ny gruppe, der hedder ’Venligboerne samler ind’. De store Venligbo-grupper er pengefri, og det er helt gratis at være med. Vi lavede indsamlingsgruppen for at imødekomme et behov og samtidig lade det være op til den enkelte, om man vil være med eller ej. Det er et sted for små indsamlinger blandt venner og ikke dér, hvor store NGO’er skal reklamere for deres indsamlinger,” fortæller Marstrand-Jørgensen.

Danskere byder flygtninge velkommen på Københavns hovedbanegård. Foto: Dennis Lysen Glæsner.
Danskere byder flygtninge velkommen på Københavns hovedbanegård. Foto: Dennis Lysen Glæsner.

Med små midler hjælper ’Venligboerne samler ind’ på steder, hvor det får stor betydning for mennesker: ”For eksempel var én af vores syriske venners søstre flygtet fra Syrien, men sad fast i Istanbul, hvor de tilmed var blevet frarøvet alle deres penge. Så lavede vi en indsamling til dem. Der er også mindre indsamlinger, som gør en kæmpe forskel. Fx en togbillet til København, så man kan komme ind og tale med en advokat eller lignende.”

Fremtiden
”På den lange bane er den vellykkede integration naturligvis målet. At vi gør, hvad vi kan for at hjælpe flygtninge med job, sprog, praktik, bolig, relationer, osv. Derefter er min drøm, at Venligboerne breder sig og udvikler sig til at nå langt ud over, hvad der har med flygtninge at gøre. At vi hjælper og støtter hinanden og laver nogle virtuelle fællesskaber, som bliver til virkelige fællesskaber, når man også mødes ude i det rigtige liv,” reflekterer Marstrand-Jørgensen.

Venlighedsprincippet skal altså udbredes, og vi, danskerne, skal være bedre til at dele ud af det overskud, vi har – ikke kun til flygtninge, men også danskere imellem.

”Vi har flere gange hjulpet danskere iblandt os, der af en eller anden grund har haft det svært i en periode. Man behøver ikke hjælpe inden for gruppens rammer – visionen er også at vise, at det er en måde at være til på, række hånden ud, byde velkommen og at vise venlighed og imødekommenhed over for ’sin næste’. Også når det ikke er en flygtning,” siger Marstrand-Jørgensen.

Venligboerne bliver ved så længe, der er brug for dem. Det ser der ud til at være længe endnu. Bevægelsen udvikler sig i kraft af medlemmerne – det er en dynamisk og organisk bevægelse, som lever af medlemmernes velvilje og gode idéer. Hos Venligboerne kan man ikke sidde på hænderne og vente på, at andre tager ansvaret. ”Man må selv komme op af stolen og blive en aktiv del af et Danmark, vi alle kan være stolte af. Jeg håber, vi kan være med til at hjælpe folk med at mærke glæden ved at gøre noget godt for andre og vise, at venlighed er et lille frø, man kan så alle vegne,” reflekterer Marstrand-Jørgensen.

Vil du hjælpe flygtninge?
”Der er rigtig mange danskere, der gerne vil hjælpe flygtninge, og det bedste, man kan gøre, er at troppe op til arrangementer eller i en sprogcafé. Eller tilmelde sig gruppen på Facebook, og hvis man bor i et område, hvor der ikke findes en gruppe, er det måske på tide at lave én …” siger Marstrand-Jørgensen.

Venligboerne har spredt sig til det meste af Danmark, og man kan hjælpe og bidrage på mange måder: ”Der er mange, der skriver til mig med deres gode ideer. Nogle skynder sig ind på facebook-siden og inviterer som det første flygtninge hjem til middag for at vise gæstfrihed, men det er sjældent den bedste måde at begynde. Mange mennesker – flygtninge såvel som danskere – har måske ikke mod på at tage til middag hos mennesker, de aldrig har mødt. Så er det bedre at mødes et sted og selv skabe kontakten, før man inviterer,” siger Marstrand-Jørgensen og opfordrer til, at man melder sig til gruppen, observerer lidt og får en fornemmelse af, hvordan det frivillige arbejde foregår.

Artiklen er en del af netudgavens tema om flygtninge

More from Anne Grønskov

”Vi er et netværk for dem, der har mistet deres eget netværk”

På facebook er der opstået en bevægelse af venlige danskere fra hele...
Læs mere