Gør Danmark flygtninge til working poor?

Erhvervsliv, politikere og flygtningeorganisationer har talt for en indslusningsløn til flygtninge og indvandrere. Men der er ingen garanti for, at lavere løn vil få flere i job. Indslusningsløn hjælper ikke på manglende sprogkundskaber, dårligt helbred eller lav uddannelse, som mange flygtninge og indvandrere slås med. Risikoen er derimod, at flere vil blive fastholdt i fattigdom.De seneste ugers flygtningestrøm har hvirvlet op i debatten om, hvordan vi indretter vores samfund og arbejdsmarked. Et af de temaer, der virkelig har hittet på de økonomiske debatspalter, er forslaget om en indslusningsløn på 70 kr. i timen for flygtninge og indvandrere.

En indslusningsløn vil gøre det mere attraktivt for virksomheder at ansætte flygtninge og indvandrere, og det vil samtidig lette integrationen, lød det fra topøkonomer og topchefer i sidste uge. I dag er kun halvdelen af indvandrere fra ikke-vestlige lande i job mod næsten tre ud af fire danskere. De store arbejdsgiverorganisationer ”var ikke afvisende”; regeringspartiet Venstre har længe været fortaler for indslusningsløn, og selv hos Dansk Flygtningehjælp synes man, at indslusningsløn er en god løsning på flygtninges ledighed. En indslusningsløn vil tilsyneladende være en ren win-win-win-situation for flygtninge, virksomheder og staten. Eller hvad?

Indslusningsløn sikrer fattigdom, men ikke god integration

Selv om en lavere indslusningsløn for flygtninge og indvandrere måske lyder som en dejlig håndsrækning fra arbejdsmarkedet og en opskrift på succesrig integration, er der grund til at være skeptisk overfor ideen. Der er nemlig flere ting, der taler stærkt imod at indføre indslusningsløn i Danmark.

For det første vil indslusningslønnen ikke afhjælpe nogle af de største barrierer, der holder flygtninge og indvandrere tilbage fra at arbejde. Et studie fra Sociologisk Institut på Københavns Universitet i samarbejde med Roskilde Universitet, Aalborg Universitet og CASA har vist, at manglende sprogkundskaber, dårligt helbred og lav uddannelse er store udfordringer for flygtninge og indvandrere i forhold til at træde ind på arbejdsmarkedet. Ligesom man ikke kan afhjælpe diabetes med gigtmedicin, vil en indslusningsløn næppe lære flere indvandrere at tale dansk eller højne deres uddannelsesniveau.

For det andet har vi i Danmark allerede forskellige former for indslusningsmekanismer på arbejdsmarkedet. De hedder ”virksomhedspraktik”, ”målrettede uddannelsesforløb” og ”løntilskud” og er faktisk billigere ordninger for virksomhederne, end en indslusningsløn vil være. Desværre bliver disse ordninger for sjældent brugt til at sluse indvandrere ind på arbejdsmarkedet. Samtidig står nogle af de gode ordninger med koordinerende sagsbehandlere og mentorforløb, som faktisk virker, typisk ikke til rådighed for flygtninge og indvandrere. Det pegede Carsten Koch-udvalget på i foråret. Endelig ender indvandrere i kontanthjælpssystemet ofte i generelle opkvalificeringsforløb i stedet for nogle, der er målrettet mod arbejdsmarkedet. Der er altså en hel del ting, man kunne tage fat på at forbedre i den eksisterende beskæftigelsesindsats.

For det tredje er en lavere løn for særlige grupper i samfundet første skridt mod at skabe et særskilt lavtløns-arbejdsmarked. Det har man i Tyskland i form af de såkaldte minijob, hvor månedslønnen er på omkring 3000 kr. om måneden eller mindre, og hvor det ikke er unormalt, at en person har to job for at få økonomien til at hænge sammen. Ideen med minijobbene var oprindeligt at skabe en indslusning, så flere kunne få adgang til arbejdsmarkedet og med tiden få et ordentligt lønnet job. Sagen var bare, at mange aldrig kom videre fra minijobbene. I dag har Tyskland i stedet et lavlønsproletariat med over 7 millioner mennesker i minijob. En indslusningsløn indebærer altså risiko for, at man kommer til at fastholde grupper i fattigdom – såkaldt woorking poor – frem for at sikre, at de bliver opkvalificeret og i stand til at tage et ”ordentlig job”.

For det fjerde går en statslig fastsat indslusningsløn stik imod, hvordan vi plejer at indrette lønniveauet på det danske arbejdsmarked. Løn er i Danmark noget, der bliver aftalt mellem lønmodtagere og arbejdsgivere. At blande staten ind i lønreguleringen svækker den gensidige forpligtelse, der er mellem lønmodtager og arbejdsgiver, og det system, der indtil nu har sikret et meget sundt og velfungerende arbejdsmarked.

Selv om en indslusningsløn måske vil hjælpe nogle flygtninge og indvandrere ind på arbejdsmarkedet, er der altså nogle store hager ved at indføre en sådan ordning i Danmark. Sidste uges debat om indslusningsløn blev da også foreløbigt skudt til hjørne, da erhvervsfolk og organisationsledere holdt møde på Marienborg med Lars Løkke Rasmussen ved bordenden. I stedet skal flere flygtninge i virksomhedspraktik, blev konklusionen fra mødet.

Den danske beskæftigelsesindsats rummer mange gode potentialer for at få flygtninge og indvandrere job. Der er bestemt meget at vinde ved at begynde at udvide brugen de eksisterende ordninger og forbedre de indsatsområder, der halter – frem for at eksperimentere med lave indslusningslønninger, der kan være første skridt mod at skabe en gruppe af ”Danish working poor”.

More from Sarah Steinitz

Gør Danmark flygtninge til working poor?

Erhvervsliv, politikere og flygtningeorganisationer har talt for en indslusningsløn til flygtninge og...
Læs mere