“It takes a near death experience to stay alive”

Frank Oceans ”Channel Orange” (2012) er for mig et helt særligt album. Musikken er velkomponeret, velproduceret og vandt en Grammy for “Best Urban Contemporary Act”. Men albummet er ikke kun interessant, fordi det er godt, men fordi det er et meget personligt album for Frank Ocean selv: Titlen ”Channel Orange” refererer til den sommer, Frank Ocean blev forelsket første gang, hvor markerne var som farvet orange.

Dette album er resultatet af Frank Ocean, der har kanaliseret sine følelser ind i musik. Og herved behandler han et vigtigt spørgsmål: Hvordan passer en sort biseksuel mand ind i verden i dag? For hans første forelskelse var i en mand – en mand der gengældte hans forelskelse og for en tid udlevede den, indtil sommeren endte, og han skulle tilbage til sin kæreste, en kvinde.

Ocean skriver om dette i et åbent brev, offentliggjort omkring samme tid som ”Channel Orange” blev udgivet, hvilket også gjorde ham til en af de første hiphop/RnB-stjerner, der var åbne om deres seksualitet. Der er således både homoseksuel identitet og afrikansk-amerikansk identitet på spil, når Ocean udgiver dette album. Og han skaber referencer til begge dele flere steder på albummet.

“I have a feeling we are not in Kansas anymore”
Filmen ”The Wizard of Oz” (1939) om Dorothy (Judy Garland), der via en tornado transporteres fra en verden i sort/hvid til en farverig og magisk verden ved navn Oz, er en klassiker, og de fleste kan nynne med på “Somewhere over the Rainbow”. Det er samtidig en film, der har stor betydning i mandlige, homoseksuelle miljøer. Historien om en gruppe misfits, der vandrer rundt i en verden, der ikke ved, hvad den skal stille op med dem, resonerer blandt mange homoseksuelle. Hele plottet om at blive bragt fra en sort/hvid verden, det homofobiske Kansas, til en farverig verden, Oz, er et ønske, mange bærer rundt på. Samtidig er Judy Garland vigtig i hele kulturen omkring diva-worship, der længe har været domineret af homoseksuelle mænd, og det at være en ’Friend of Dorothy’ var i mange år subversivt slang for homoseksuel.

I nummeret “Thinkin’ about you” mener jeg, man kan pege på to implicitte referencer til filmen. Første linje i nummeret; ”A tornado flew around my room before you came in” – er dette mon ikke den samme tornado, der bragte Dorothy til Oz? Skal vi opfatte dette nummer som et, der finder sted i en farverig og “homoseksuel” verden frem for en traditionel “heteroseksuel” sort/hvid?

Hvis vi lytter til Frank Oceans stemme, kunne man tro det. Versene leveres med en forholdsvis dyb crooning, hvormed han synger om sine følelser, Thinkin’ about you, og spørger: do you think about me still? Men omkvædet, med dets enorme kontrast til versene, rammer os: Ocean synger to en halv oktav højere i sin formidable falset: Or do you not think so far, ahead? Cause I’ve been thinking about forever. Falsetten understreger to ting: Det er Ocean, der her kræver et svar. Et svar på hvorvidt han står alene med sin kærlighed og sin omfavnelse af homoseksualitet. Samtidig er det Ocean, der skælver. Han skælver, fordi han tænker på konsekvenserne af at erkende sin kærlighed og sin forelskelse, både over for samfundet, men primært over for sig selv.

Den anden ”Wizard of Oz”-reference er i nummerets C-stykke. Ocean synger om, hvordan han aldrig kan glemme, da de mødtes, hvordan det var a new feel, og at Ocean er klar til at go down this road ‘til it turns from color to black and white. Ocean er klar til ikke alene at leve i deres farverige regnbueland, hvor seksualiteten kan være fri, han er også klar til at prøve at bringe den videre, ud i den verden der er sort/hvid og ikke nær så smuk og nuanceret. Men som hans åbne brev beretter, var det kun ham selv, der tænkte so far ahead den sommer, da manden, han var forelsket i, valgte at gå tilbage til sin sort/hvide verden, uden at fortælle om hvad de havde oplevet i Oz.

“If it brings me to my knees…”
”Channel Orange” peger også på et ofte underbelyst aspekt i den afrikansk-amerikanske kultur; nemlig islam. Oftest forbinder man kristendom og hele gospeltraditionen med den centrale religion i sort amerikansk kultur, men i perioden omkring the Harlem Renaissance, dvs. opblomstringen af sort kultur og intellektuelt liv i 20erne og 30erne, begyndte visse intellektuelle at bryde med den tradition. For dem var kristendommen et redskab, der var blevet brugt til at undertrykke sorte i flere hundrede år, så deres åndsliv skulle søges i en anden tradition. En tradition, der havde sit geografiske udgangspunkt tættere på Afrika. I 1930 blev Nation of Islam derefter stiftet i Detroit, og de er aktive den dag i dag. Nation of Islam har samtidig nogle overlap med The Black Panther Party, da Malcolm X i en periode var medlem af kirken. Samtidig skal man huske, at Martin Luther King Jr. var medlem af baptist kirken, så de sorte intellektuelles kamp mod rascisme foregik fra mange religiøse ståsteder.

Nummeret “Bad Religion” bør ses i denne kontekst. Ocean sætter sig i en taxa og beder chaufføren agere hans psykiater, be my shrink for the hour, og han skal bare lade taxameteret køre, just outrun the demons could you. Chaufføren fortæller ham, Allahu akbar, Ocean svarer don’t curse me. Der sker utroligt meget bare i de første par linjer: Ocean er plaget, hans demons haler ind på ham, så han får taxachaufføren til at få ham så langt væk han kan. Chaufføren er tilsyneladende muslim, og fortæller Ocean Gud er stor, og Ocean frygter at blive forbandet. Er det fordi Ocean ikke ved hvad Allahu Akbar betyder? Eller er det fordi, han netop ved hvad det betyder? At netop disse dæmoner kommer fra Gud – eller fra dem der tror på Gud? For det er et faktum at religion oftere angriber homoseksualitet end forsvarer den. Og Ocean synger netop i nummeret: I could never make him love me. Dette er, endnu et nummer der omhandler homoseksualitet og hvordan det går imod mange dominerende kræfter i vores samfund. Den linje kan læses både som Ocean, der begræder en kærlighed der ikke er gengældt, samtidig med at Ocean ser sig selv som én, Gud/Allah aldrig vil acceptere.Han er forvist fra de religiøse fællesskaber, men holder fast i sit hook: If it brings me to my knees, it’s a bad religion.

Læs Bad Religion lyrics.

Ocean pointerer derved en enormt vigtig problematik: Hvem får lov at sætte dagsordenen for minoriteter? Som jeg tidligere nævnte, er en stor del af kampen mod racisme udsprunget af religiøse grupper, som fortsat har en stærk indflydelse den dag i dag. Religion har, som så meget andet, sine ømme punkter og blinde vinkler. Hvordan skulle en homoseksuel kunne støtte en organisation, der kæmper mod racisme, hvis den gruppe ikke anerkender den homoseksuelle? Dette er, desværre, realiteten for mange.

Dette er udsnit af de problematikker, Ocean tager op på sit album. Han behandler også den biseksuelle mands forhold til kvinder, klasse, stoffer, penge og sikkert en del mere, end jeg har lagt mærke til. Der går rygter om, at hans nyeste album snart er på vej, og jeg har i hvert fald tænkt mig at lytte med, når det kommer.

More from Niclas Hundahl

Pity has no place at the table: Til middag hos Hannibal Lecter

Kannibalisme er blandt vor kulturs største tabuer af den simple grund, at...
Læs mere