Mordet på den colombianske selvmålsskytte 

En af de tragiske begivenheder i colombiansk sportshistorie, er mordet på den colombianske landsholdsspiller Andres Escobar. Escobar sendte bolden i eget net ved VM 1994 og blev ti dage senere myrdet. I dag går spekulationerne på, om mordet kan kædes sammen med likvideringen af den berygtede narkobaron Pablo Escobar. 

Vi skruer tiden tilbage til den 22. juni sommeren 1994. Scenen er Rose Bowl i Pasadena, Californien en solrig sommerdag i USA. Colombia spiller mod den amerikanske værtsnation. Stadion er fyldt til bristepunktet. 35 minutter inde i opgøret kan de fremmødte tilskuere se amerikanske John Harkes trække ind i banen fra venstresiden og sende bolden ind i mod feltet med et hårdt spark. Den colombianske forsvarsgeneral Andres Escobar kaster sig heroisk ned i et forsøg på at blokere læderkuglen.

Det er VM-slutrunden 1994, og Colombia er store favoritter til VM-titlen. Selveste Pelé har udråbt Colombia blandt favoritterne til titlen. Det colombianske landshold er stjernespækket med prominente navne som dirigenten Carlos Valderrama, hurtigløberen Faustino Aspirilla og forsvarskrumtappen Andres Escobar. De colombianske stjerner fik dog en frygtelig start med et overraskende 1-3-nederlag mod Rumænien i deres åbningskamp. Derfor var presset enormt i anden kamp mod USA. Flere af de colombianske spillere havde inden opgøret modtaget dødstrusler hjemmefra Colombia. De skulle vinde.

Escobar glider ned i bolden i et forsøg på at blokere Harkes’ indlæg. Det går helt galt. Bolden rammer Escobar, snyder Oscar Cordoba i det colombianske mål og springer i netmaskerne. Escobar begraver ansigtet i begge hænder, mens han ligger fladt på græsset. Escobar lignede en mand, der vidste, at det selvmål skulle vise sig at få ubegribelige konsekvenser for ham.

“Livet ender ikke her”
Colombia endte med at tabe kampen 1-2 og måtte højest overraskende rejse hjem efter gruppespillet. VM 1994 blev en fuser for den ellers forventningsfulde colombianske nation.

Andres Escobar var knust over selvmålet, der var hans første i sin professionelle karriere. Da han igen satte ben på colombiansk grund, forfattede han et indlæg i en af Colombias største aviser, El Tiempo. Her opfordrede han til, at colombianerne skulle kæmpe videre:
“Livet ender ikke her. Vi må fortsætte. Livet kan ikke ende her. Ligegyldigt hvor vanskeligt det her er, så må vi rejse os igen (…) Det har været en fantastisk og sjælden oplevelse. Vi vil snart se hinanden igen, for livet ender ikke her”.

Desværre skulle det vise sig anderledes for den blot 27-årige Andres Escobar. Blot ti dage senere tog han ud i det colombianske natteliv i Medellin for at more sig. Han ville have tankerne væk fra selvmålet og VM-fiaskoen og mødte derfor et par venner til en drink på baren El Indio i et af Medellins finere kvarterer El Poblado.

Den bytur udviklede sig til en af de mest tragiske begivenheder i colombiansk sportshistorie. I de tidlige nattetimer den 2. juli blev Escobar koldblodigt myrdet med seks skud, da han sad i sin bil på vej hjem fra byen. Han var igennem hele aftenen blevet udsat for diverse tilråb, der hånede ham for selvmålet. Drabsmanden var Humberto Castro Munoz. En livvagt for en stor kanon i den kriminelle underverden ved navn Santiago Gallon. Gallon havde angiveligt mistet en stor sum penge på væddemål på Colombia ved VM-slutrunden. Livvagten tilstod drabet og blev dømt til 13 års fængsel, selvom familie og venner af Andres mente, at han dækkede for sin chef. Hvorfor skulle en livvagt handle på eget initiativ, spurgte flere af dem retorisk.

Andres Escobar blev kun 27 år. Colombia var i landesorg. Flere hundrede tusinde sørgende colombianere gik på gaden i Medellin til hans begravelse, og byen rejste tilbage i 2002 en statue til ære for hans minde. Andres Escobar var en respekteret mand i Medellin. Respekteret for hans ydmyghed og engagement i byens fattige børn. Respekteret for hans sportslige præstationer, hvor han blandt andet havde ført den lokale fodboldklub Atletico Nacional til stor succes. Han havde løftet Copa Libertadores-trofæet – Sydamerikas Champions League. Her var han manden bag et af de afgørende straffespark i finalen. Han var videre et varmt navn i fodboldverdenen og stod angiveligt på tærsklen til et skifte til mægtige AC Milan som den første colombianske fodboldspiller nogensinde.

Mordet på Andres sendte chokbølger gennem landsholdet, der pludselig var omringet af personlige livvagter i alle døgnets 24 timer. Det fik flere spillere og trænere omkring landsholdet til at sige stop. De ønskede ikke at ofre deres liv for at trække den gule landsholdstrøje over hovedet. Colombiansk landsholdsfodbold var på vej mod afgrunden.

Den anden Escobar

For at forstå, hvordan det kunne gå så galt, er det nødvendigt at kigge nærmere på situationen i Colombia, og i særdeleshed Medellin, på daværende tidspunkt. Den berømte og berygtede narkobaron Pablo Escobar havde igennem flere år styret den kriminelle verden i Medellin med hård hånd. Ingen fik lov til at begå forbrydelser, uden at det var blevet blåstemplet af Pablo Escobar. Narkobaronen havde en vis orden i den kriminalitet, der hærgede Colombia i slutningen af 80’erne og starten af 90’erne, hvor han blandt andet havde bandlyst kidnapninger.

Et halvt års tid forinden mordet på Andres Escobar var Medellin blevet ramt af totalt kaos. Årsagen til det var, at det endeligt var lykkes den colombianske regering med hjælp fra USA at få ramt på Pablo Escobar. Den 2. december 1993 blev den berygtede narkobaron likvideret i Medellin.

Likvideringen efterlod Medellin i kaostilstand. Horder af kriminelle kæmpede om magten i den colombianske storby, der var blevet et slaraffenland for kriminalitet og lette penge. Der var intet hierarki i byen, og alle kæmpede deres kamp for at blive den nye Godfather i millionbyen.

Uden blodets bånd

Pablo Escobar og Andres Escobar var ikke familiært forbundet, men havde alligevel et forhold til hinanden. Andres var en central figur hos Medellin-klubben Atletico Nacional, der var ejet af Pablo. Andres havde ført holdet til store triumfer og blev derfor ofte inviteret ud til arrangementer i Pablos mange luksusvillaer sammen med resten af holdet. Pablo Escobar mængede sig ligeledes med det colombianske landshold, der også blev inviteret til middage og fester i luksusvillaerne.

Andres brød sig dog ikke om at tilbringe sin tid med en hårdkogt kriminel, men et nej tak til invitationen var ikke en mulighed, når en mand af Pablo Escobars kaliber inviterede. Derfor mødte Andres altid op, selvom han ikke brød sig om det.

Var livet gået videre?
“Snakken gik i gaderne omkring, at hvis Pablo Escobar havde været i live, så var Andres aldrig blevet dræbt”, siger Chicho Serna, der var landsholdskollega med Andres til ESPN-dokumentaren “The Two Escobars”.

Den overbevisning deler Pablo Escobars fætter Jaime Gaviria, der oplevede et Medellin i kaos efter likvideringen af Pablo.

“Hvis Pablo havde været i live, så havde det set anderledes ud. Pablo havde regler”.

Det er hypotetiske gæt. Men det interessante er, at det er en tydelig indikation på, hvor betydningsfuld Pablo Escobar var i alle dele i det colombianske samfund. Hvor indgroet den berygtede narkobaron var i det colombianske samfund, selv fodbolden. Hans person skabte en vis orden i et samfund, der hungrede efter orden og sikkerhed.

Men da Pablo blev dræbt, tog livet i Medellin en uventet drejning. Kriminaliteten eksploderede og sendte byens samfund i opløsning. Som den daværende colombianske landsholdstræner Francisco Maturana beskriver det:

“Vores samfund tror, at fodbolden dræbte Andres. Men sådan forholder det sig ikke. Andres var en fodboldspiller, der blev dræbt af samfundet”.

More from Daniel Stolzenbach Jensen

Mordet på den colombianske selvmålsskytte 

En af de tragiske begivenheder i colombiansk sportshistorie, er mordet på den...
Læs mere