Nobelpris: Lille forlag, stor forfatter

INTERVIEW: 128 likes på Facebook, lidt over ét år på bagen og kun én bog i bagagen. Sådan lyder beskrivelsen af Marie Andersens enmandsforlag Palomar, som udgiver den første danske oversættelse af Nobelprisvinderen Svetlana Aleksijevitj.

Min vens mor udgiver nobelprisvinder!

Jeg kender Marie som en af mine venners mor … Min kæreste spiller i band med hendes søn, Peter (eminent guitarist!), og hun laver en fantastisk limoncello, som vi nød i vel rigelige mængder efter Peters eksamen fra konservatoriet.

Marie og jeg begyndte meget hurtigt at snakke mere sammen, fordi vi nogenlunde på samme tid startede hver vores lille enmandsforlag – og så har vi det vældig sjovt og hyggeligt sammen. Vi var til arrangementer i New Pub (netværk for selvudgivere og mikroforlag) og hjalp hinanden med nogle af de kringelkrogede ting, man skal have styr på, når man udgiver bøger.

Hvorfor besluttede du dig for at starte dit forlag?
“Jeg havde (efter en del års undervisning i dansk og italiensk forskellige steder) i nogle år arbejdet med forlagsrelaterede opgaver; korrekturlæsning, konsulentopgaver og enkelte oversættelser. Jeg har italiensk som fag og har været dansk lektor i Italien, så italiensk skønlitteratur interesserer mig selvfølgelig. Da det kan være svært at overbevise danske forlag om værdien i at oversætte og udgive gode italienske forfattere, besluttede jeg mig for at forsøge selv. Jeg købte rettigheder til den første udgivelse, Accabadora af Michela Murgia, i 2013; denne roman udkom 5. maj i år.”

Nu kun under to år senere udgiver Marie så en Nobelprisvinder – Aleksijevitjs Krigen har ikke et kvindeligt ansigt, som udkommer d. 1. november på hendes forlag Palomar, oversat af Tine Roesen. Og ikke nok med det: Hun er den første til at udgive hende på dansk, det er kun hendes anden bog på forlaget – og forlaget består af, ja: Marie.

IMG_0358
Forlaget Palomar består af Marie Andersen – og så selvfølgelig forlagskatten Aja Dobbo.

Hvordan har det været pludselig at være udgiver af en Nobelprisvinder?
“Det har været helt fantastisk og meget overvældende! Jeg har med den første roman oplevet, at det har været lidt trægt at skabe opmærksomhed hos pressen, og det har mildest talt ændret sig nu! Nu er det jo ikke sådan, at man udgiver en forfatter med den bagtanke, at vedkommende nok får nobelprisen. Det har selvfølgelig ligget i baghovedet, men at det så rent faktisk sker, ja, det føles stadig meget underligt!”

Kendt i verden, overset i Danmark?
Den hviderussiske journalist og forfatter har gennem mange år været en af de mest betydningsfulde forfattere i moderne russisk litteratur og har modtaget et hav af priser både i Rusland og i resten af verden.

Da Krigen har ikke et kvindeligt ansigt blev udgivet på russisk i 1983, blev den dog censureret af det kommunistiske styre, så først i 2004 blev det oprindelige manuskript udgivet. Den er nu oversat til adskillige sprog, bl.a. svensk i 2012. Og det var netop den svenske oversættelse, som Marie fascineret læste og besluttede sig for, at en så stor forfatter skulle oversættes til dansk.

Hvorfor tror du Aleksijevitj ikke er blevet oversat til dansk før?
“Det er svært for mig at sige, men jeg tror, at det muligvis kan hænge sammen med, at hun opfattes som lidt svær at placere. Er det journalistik eller skønlitteratur? Hvor skal hun stå hos boghandlerne, ved de skønlitterære eller de faglige bøger? Ellers aner jeg det ikke.”

En sjælehistoriker
Aleksijevitjs stil er den litterære dokumentarisme, og hun er især berømt for sine historiske bøger, fx Krigen har ikke et kvindeligt ansigt, som handler om kvindelige sovjetiske soldater under anden verdenskrig. Omkring en million russiske kvinder melder sig til Den Røde Hær og insisterer på militære opgaver som piloter og snigskytter, hvor de kæmper side om side med mændene. Efter krigen bliver de dog ikke betragtet som helte, tværtimod, og derfor tier de om deres bedrifter.

Photos_03
Aleksijevitz (i midten) og nogle af kvinderne fra Den Røde Hær. Kredit: Aleksijevitz’ arkiv.

Indtil Aleksijevitj i 1978 begynder at opsøge dem for at få dem til at fortælle deres historie. Over 200 kvinders vidnesbyrd danner den historiske fortælling, hvor en kakofoni af stemmer blandes med forfatterens refleksioner. En slags ”prosa-drama eller lyrisk dokumentar”, som Marie har skrevet i forlagsteksten.

Hvad synes du er det særlige ved Krigen har ikke et kvindeligt ansigt?
“Det særlige ved Svetlana Aleksijevitj’ bøger er både indholdet og stilen; at hun på baggrund af store, alvorlige begivenheder og den påvirkning, de har på mennesket, formår at uddrage netop ”det lille menneske”. Om Krigen har ikke et kvindeligt ansigt siger hun selv:

”Jeg skriver ikke om krigen, men om mennesket i krig. Jeg skriver ikke krigens historie, men følelsernes historie. Jeg er sjælehistoriker. På den ene side efterforsker jeg det konkrete menneske, som lever i en konkret tid og har deltaget i konkrete begivenheder, men på den anden side er det vigtigt for mig at få øje på det evige menneske i dette menneske. Evighedens sitren. Det som altid findes i et menneske.””

De små forlags styrke
At et enmandsforlag som Palomar pludselig udgiver en Nobelprisvinder foran de store, etablerede forlag, er egentlig ikke så underligt.

Tendensen i litteraturverdenen bevæger sig nemlig den vej, hvor flere og flere af de nye og toneangivende forfattere bliver udgivet på mindre forlag, udgiver selv eller hopper lidt frem og tilbage mellem store forlag, små forlag og selvudgivelse. Flere og flere mindre forlag specialiserer sig inden for et bestemt område, og den nyeste årsrapport fra Bog- og Litteraturpanelet konkluderer fx, at selvudgivere tegner sig for hele 15 procent af den danske bogproduktion, og at grænsefladerne i det hele taget ikke længere er så skarpt optegnet.

IMG_0377
Maries forlagsarbejde foregår i det hyggelige hjem i Fredensborg.

Hvilke fordele og ulemper har du oplevet ved at være et lille forlag, der skulle udgive – hvad der har vist sig at være! –en stor bog?
“Det er spændende selv at sidde med hele ansvaret, selv at have truffet beslutningen om at udgive et så vigtigt forfatterskab. Og så er det hårdt arbejde, for man skal jo være alt på samme tid, pressemedarbejder, redaktør, korrekturlæser, have kontakt til trykkeri, grafiker … så der er ikke mange pauser i disse dage.”

Tidligere har noget så prominent som en Nobelprisvinder dog altid været de store forlags varemærke, for nu bare at nævne de sidste fem år:

2010: Mario Vargas Llosa, Samleren og Klim

2011: Tomas Tranströmer, bl.a. Borgen og Gyldendal

2012: Mo Yan, Batzer

2013: Alice Munro, Gyldendal

2014: Patrick Modiano, Lindhardt og Ringhof

Hvorfor tror du, at et lille forlag som Palomar bliver det første til at udgive Aleksijevitj? Er de store forlag gået bag om dansen?
“Der er mange små forlag i dag, der udgiver noget værdifuldt, som de store forlag ikke har været interesserede i. Mange små forlag specialiserer sig i litteratur fra forskellige sprogområder, fx arbejder jeg sammen med Camilla Skjødt fra Skjødt Forlag, der har øje på det spansksprogede område, og Sofie Vestergaard Jørgensen fra Etcetera Forlag, der udgiver franske forfattere. Alle læser vi (fortrinsvis!) litteratur på originalsproget og kan altså tage stilling direkte uden at skulle spørge redaktører eller basere vores vurderinger på konsulenter og scouts.”

Og i år er det så Svetlana Aleksijevitj på forlaget Palomar – med 128 likes på Facebook (d. 8.10.15 – det ændrer sig nok hurtigt!), kun lidt over ét år på bagen og én anden bog i bagagen, den italienske forfatter Michela Murgias Accabadora. Så hvordan mon fremtiden ser ud for det lille forlag med den store bog?

“Jeg håber, at det giver mig mulighed for at fortsætte med at udgive god udenlandsk skønlitteratur i oversættelse; der er mange sprogområder med vægtige forfattere, der endnu ikke har fundet vej til den danske læser. Og jeg har da to andre italienske forfattere i støbeskeen!”

Fakta
Svetlana Aleksijevitj: Krigen har ikke et kvindeligt ansigt, ovs. Tine Roesen. Udkommer 1. november 2015, Forlaget Palomar.

Forudbestil bogen hos dine lokale boghandler eller online fx: Arnold Busck.

Følg forlaget Palomar her.

More from Christel Sunesen

Poesipotpourri

Engbrandbæger. Gedeskæg. Lægeoksetunge. Blomsternavne er noget af det mest fascinerende, og heldigvis...
Læs mere