Egyptens unge vil have demokrati udenfor stemmeboksen

I Mohamed Mahmoud-gaden i det centrale Kairo har mange af revolutionens sammenstød mellem unge demonstranter og sikkerhedsstyrkerne fundet sted. Flere af de dræbte er nu portrætteret på gadens mure. FOTO: Astrid Sandvad Kudahl

Egypten afholder i disse uger parlamentsvalg med rungende tomme valgsteder. Især de unge afstår fra at stemme. For dem handler demokrati om retten til at bruge deres stemmer udenfor stemmeboksen – noget mange egyptere i dag sidder fængslet for.

”Valget? Hvilket valg?” Ehab Gamal himler med øjnene, som om mit spørgsmål er det dummeste, han længe har hørt. Han er 25 år og har været politisk aktiv i sit lokalområde i Kairo, siden han var helt ung. Men han har på ingen måde tænkt sig at stemme, når det egyptiske parlamentsvalg når til Kairo d. 22-23. November. Det er han ikke ene om. Til den første valgrunde i oktober brugte kun en fjerdedel af egypterne deres stemme og sendte dermed et tydeligt signal om, at Egypten endnu er langt fra demokrati.

En vej til demokrati
”Længe leve Egypten” lyder sloganet på byens store billboards, omkranset af det egyptiske flags farver sort, rød og hvid. Sloganet har fuldt præsident Abdel Fattah al Sisi siden han i sin forhenværende position som feltmarskal i den egyptiske hær væltede landets første folkevalgte præsident, Mohammed Morsi. Det skete i sommeren 2013, hvor mange egyptere protesterede imod Morsis styre, som ikke levede op til det håb om frihed, retfærdighed og økonomisk fremgang, som revolutionen havde plantet i dem.

Siden da har Sisi styret landet til et mantra om, at Egypten er på vej mod demokrati. Vejen dertil er udstukket af ingen ringere end ham selv, og de første to skridt er allerede forceret: Afstemningen om en ny forfatning i januar 2014 og afholdelsen af et præsidentvalg, som Sisi selv vandt, i juni 2014. Nu mangler bare parlamentet, lyder det fra Sisi, så er demokratiet i hus.

Men der er kommet bump på Sisis vej. Egypterne gider ikke at stemme. Ved den første valgrunde i oktober sneg stemmeprocenten sig kun lige op på 26%, og det til trods for utallige opfordringer på de statstro tv-kanaler, en gratis halv fridag til statsansatte og fri offentlig transport til og fra valgstederne. Lige lidt har det hjulpet, og det er især de unge, der har været fraværende ved stemmeboksene. I stedet har man kunnet finde dem på de sociale medier, hvor deres aktivitet vidner om, at de tomme valgsteder ikke er en tilfældighed. Hashtagget #Nobody_went og billeder af tomme valgsteder blev hurtigt populære.

Haythem Abu Khalil var en af dem, der brugte hashtagget #Nobody_went, da han tweetede det her billede af et tomt valgsted
Haythem Abu Khalil var en af dem, der brugte hashtagget #Nobody_went, da han tweetede det her billede af et tomt valgsted

En selfie med Sisi
Normalt er det ellers netop de unge, der dominerer Egyptens gadebillede. Halvdelen af befolkningen er under 24 år, og Sisi har brug for deres opbakning, hvis han skal sikre sin position og sende det ønskede signal til omverdenen om, at Egypten er stabilt og sikkert.

Skuffelsen over de unges fravær ved valgstederne har derfor været slet skjult hos præsidenten og hans trofaste støtter. Som en politiofficer udtrykte det på nationalt tv: ”Hvad bilder I jer ind, manden tog en selfie med jer,” med reference til et af Sisis mange forsøg på at være ung med de unge.

Tilnærmelserne til de unge spænder fra selfie-sessions til patriarkalske opfordringer.

”Jeg forventer af den egyptiske ungdom, at den bliver en ledende styrke i denne fejring af demokratiet,” udtalte Sisi efter den første valgdag, hvor det stod klart, at de unge havde valgt sofaen fremfor stemmeboksen.

Fængselsgenerationen
Ehab Gamal både griner og ryster på hovedet, da jeg nævner Sisis opfordring. Sangen om ”demokratiets festdag” køber han ikke. Ikke fordi han ikke interesserer sig for politik eller går ind for demokrati, men fordi der intet er at fejre. Han har ikke sovet hele natten, forklarer han, for i går blev en af hans bekendte, den prominente menneskerettighedsadvokat og journalist Hossam Bahgat arresteret af sikkerhedspolitiet. Anklagen lød på, at han havde ”bragt nationen i fare ved at bringe falske oplysninger”. Samme dag blev også et ukendt antal kvindelige sygeplejestuderende arresteret for at demonstrere mod den høje arbejdsløshed. Og det er bare de seneste to eksempler i en mængde af flere tusinde civile egyptere, som på baggrund af tvivlsomme anklager og uden fair rettergang sidder spærret inde i øjeblikket.

Den egyptiske regering skilter ikke selv med, hvor mange personer sikkerhedstyrkerne har arresteret. Ifølge den egyptiske menneskerettighedsorganisation Egyptian Center for Social and Economic Rights sidder der i øjeblikket 40.000 politiske fanger i de egyptiske fængsler. Størstedelen er arresteret i forbindelse med demonstrationer, imens andre er blevet bortført fra deres hjem, arbejdspladser eller imens de gik på gaden. Alene i år er 1250 egyptere forsvundet på sidstnævnte måde. Det viser tal fra den egyptiske NGO Egyptian Commission for Rights and Freedoms.

I Mohamed Mahmoud-gaden i det centrale Kairo har mange af revolutionens sammenstød mellem unge demonstranter og sikkerhedsstyrkerne fundet sted. Flere af de dræbte er nu portrætteret på gadens mure. FOTO: Astrid Sandvad Kudahl
I Mohamed Mahmoud-gaden i det centrale Kairo har mange af revolutionens sammenstød mellem unge demonstranter og sikkerhedsstyrkerne fundet sted. Flere af de dræbte er nu portrætteret på gadens mure. FOTO: Astrid Sandvad Kudahl

Værre end Mubarak
”Hvordan skal de unge kunne stemme, når de sidder spærret inde i Sisis egne fængsler?”, spørger Ehab Gamal og kaster et blik ned af Mohamed Mahmoud gaden, et stenkast fra Tahrirpladsen.

Gaden er kendt for sin revolutionære graffiti, men også for de mange overgreb og drab på demonstranter, som er blevet begået her. Flere af de dræbtes ansigter pryder murene. Selvom Ehab Gamal selv har deltaget i utallige demonstrationer, er han aldrig blevet fængslet, kun tæsket og tilbageholdt. Jeg spørger ham, hvornår det er sket.

”Gør det nogen forskel?” svarer han. ”Jeg er blevet tæsket under Mubarak, SCAF (Den militære overgangsregering fra februar 2011- juni 2012, red.), Morsi og Sisi. Det er det samme,” fortæller han, men tilføjer så:

”Eller, det er faktisk værre nu end under Mubarak.”

Fra demonstration til detention
Et af de tiltag, som gør Sisis styre til en større trussel mod de unges kamp for frihed og retfærdighed er protestlovgivningen. Loven, som blev vedtaget i november 2013, giver sikkerhedspolitiet autoritet til at arrestere og retsforfølge fredelige demonstranter og til i vid udstrækning at anvende fysisk magt mod civile. Dertil kriminaliserer loven alle forsamlinger på mere end 10 personer, som ikke på forhånd har opnået tilladelse til at samles i det offentlige rum.

”Det her har jo intet med demokrati at gøre,” udbryder Ehab Gamal.

”Der er blevet afholdt 8 valg i Egypten siden revolutionens begyndelse, men intet har ændret sig. Vi har stemt om forfatninger, præsidenter og parlamenter, men vi har stadig ikke lov til at sige, hvad vi mener på åben gade,” fortsætter han.

Gamle mænd i nye klæder
Set i et historisk lys forstår man godt egypternes manglende tiltro til valghandlingen. Både erfaringerne fra de nyligt afholdte valg, men også de tidligere regimers proforma-demokrati, hvor parlamentet ikke har lavet andet end blindt at stemme ja til alle præsidentens forslag, forklarer, hvorfor et parlamentsvalg ikke kan få egypterne op af stolene. Men faktisk tilsiger en ny valglov det kommende egyptiske parlament større indflydelse end hidtil. Det skal godkende ministre og kan også få dem fjernet, ligesom det kan udskrive tidligt parlamentsvalg og stille præsidenten for en rigsret. Desuden bliver de nye parlamentarikeres første opgave at godkende alle de love, som Sisi har indført gennem de seneste to år.

Heller ikke dette gør indtryk på Ehab Gamal.

”Der er jo ingen opposition at stemme på,” siger han og uddyber, at hverken Det Muslimske Broderskabs politiske parti eller den aktivistiske April 6 movement, som spillede en stor rolle i mobiliseringen af de unge tilbage i 2011, deltager i valget. Deres ledere sidder fængslet.

De resterende kandidater er derfor alle en del af Sisis spil, forklarer Ehab Gamal, og desuden er flere af dem tidligere medlemmer af Mubaraks gamle parti. Det mener han ikke, der vil komme noget godt ud af.

”Hvis vi skal have demokrati, så skal vi starte helt forfra. Det er hele systemet, som er udemokratisk, helt ind til kernen. Demokrati er en tom boks, og hvis ikke man fylder indhold i den, så har det ingen betydning.”

Det er ellers ikke valgplakater, der mangler i Kairos gadebillede. FOTO: Astrid Sandvad Kudahl
Det er ellers ikke valgplakater, der mangler i Kairos gadebillede. FOTO: Astrid Sandvad Kudahl

Det bliver ikke en stille vinter
De tomme valgsteder kommer som en tavs protest efter en lang periode, hvor man ikke har hørt meget til Egyptens ungdom. De store demonstrationer og sammenstød er taget af i styrke, og udadtil kunne det ligne, at Sisis projekt sikkerhed og stabilitet er ved at rodfæste sig. Men i løbet af de sidste par uger er flere mindre demonstrationer dukket op igen.

Den 19. November er det 4-årsdagen for nogle meget voldelige sammenstød mellem demonstranter og sikkerhedsstyrker i Mohamed Mahmoud gaden, som kostede 40 civile livet og flere tusinde sårede. I den anledning er der indkaldt til demonstration. Og det er kun begyndelsen, lyder det fra Ehab Gamal.

”Egypterne har været stille de sidste par måneder, af frygt for at blive fængslet, men nu er der ingen vej tilbage. Der er allerede alt for mange, som sidder bag tremmer, og vi ikke kan gøre andet end at kæmpe for dem og for os selv,” forklarer han og forsikrer mig om, at det ikke bliver nogen stille egyptisk vinter.

”Jeg ved ikke, hvad der kommer til at ske, men det bliver helt sikkert ikke stille. Revolutionen er ikke slut endnu.”

Fakta:
Det egyptiske parlamentsvalg løber over to valgrunder. Første runde blev afholdt d. 17.-18. oktober i 14 af landets provinser. Anden valgrunden afholdes d. 22.-23 november i de resterende 13 provinser, herunder Kairo.

Parlamentet består af 596 sæder. Heraf går 448 sæder til kandidater, som stiller op udenfor parti, 120 sæder går til kandidater fra partilister og 28 sæder går til kandidater udpeget af præsidenten selv.

More from Astrid Sandvad Kudahl

Egyptens unge vil have demokrati udenfor stemmeboksen

Egypten afholder i disse uger parlamentsvalg med rungende tomme valgsteder. Især de...
Læs mere