Mig, Kusama og prikkerne

Instagram har de sidste mange uger bugnet med billeder af Yayoi Kusamas prikkede univers i Louisiana. De fortryllende installationer har været selfie-favoritter blandt museets besøgende, som har delt de farvestrålende polkaprikker rundt på sociale medier.

Man fristes til at tænke, at den nu 86-årige kunstner alene i kraft af dette har fået sit kommercielle gennembrud i Danmark, selv om hun har været aktiv på den internationale kunstscene i over et halvt århundrede.

Yayoi Kusama er født i Japan 1929, og her begyndte hun at beskæftige sig med kunst allerede fra barnsben. Som meget ung led hun af stærke hallucinationer, hvilket hun gennem kunsten udtrykte med sine nu ikoniske polkaprikker. Prikker der sidenhen skulle gøre hende verdensberømt.

Kusama var en perifer del af det japanske kunstmiljø, og der blev malet prikker på gulve, vægge og endda nøgne assistenter, som lånte kroppen ud i kunstens tjeneste.

Horse play happening på Woodstock, New York.
Også hestene måtte lægge for – her på Horse play happening på Woodstock, New York.

I 1960erne flyttede hun så til New York og gik fra periferien lige ind hjertet af den avantgardistiske kunstbevægelse med Andy Warhol i spidsen. Her fik hun etableret sig som en af de få kvindelige kunstnere i popkunstetablissementet.

I manges øjne er og forbliver hun en feministisk kunstner, hvilket formodentlig var en mere akkurat beskrivelse af hende tilbage i halvfjerdserne. Nøgen-happenings, offentlig bodypainting og demonstrationer var en fast del af repertoiret – til stor gene for den mainstreamede kunstscene tilbage i det konservative hjemland.

Kusama beskrives som en samtidskunstner, der er med til at beskrive tidsånden. Men dette fremgår ikke nødvendigvis eksplicit i hendes kunst. Her er nemlig ikke tale om en direkte forbindelse til hverken den digitale tidsalder eller til tidens geopolitiske kriser. I stedet er det en mere subtil afspejling af verden omkring.

Uendeligheden og evigheden figurerer som tilbagevendende koncepter i hendes værker, som et modsvar til hendes egen latente dødsfrygt. Igennem disse uendeligheds-installationer, føler hun, at hun gennem kunsten kan overvinde livets forgængelighed og træde ind i en sfære, hvor ting aldrig ophører. I installationerne bliver denne følelse underbygget af spejle både for oven og neden, samt reflekterende lys – og det er i netop disse “Infinity Rooms”, at de talrige selfies bliver taget.

Et af de populære selfie motiver - her UDEN spejlende mennesker - kun spejlkunst.
Et af de populære selfie motiver – her UDEN spejlende mennesker – kun spejlkunst. PR foto Louisiana.

Prikker på mode
Det er blandingen af tilgængelig kunst og abstraktion samt pop og filosofi, som gør Yayoi Kusama populær blandt nutidens kulturelle feinschmeckere. Det er et verdenssyn, som på én og samme gang både er umådeligt let og uendelig tungt.

Den japanske kunstners særprægede tilgang er desuden heller ikke gået store de modehuses næser forbi.

Louis Vuitton takser blev det også til.
Louis Vuitton tasker blev det også til.

Allerede i slutningen af 1960erne fik hun sit eget hjørne i stormagasinet Bloomingdales, hvor man i et par sæsoner kunne købe hendes avantgarde tøjkollektion. Efterfølgende har hun lavet en række limited edition kollektioner, hvor de ikoniske prikker har indgået som en essentiel del af designet. I alt fra en mobiltelefon for den japanske telekommunikationsvirksomhed KDDI Corporation, til læbestifter for kosmetikmærket Lancôme.

Kusamas mest berømte match med modebranchen har dog uden sammenligning været samarbejdet med den franske modegigant Louis Vuitton. I 2012 mundede det ud i en kendetegnende Kusama-kollektion, udarbejdet sammen med modehusets daværende kreative direktør Marc Jacobs.

Men det var ikke blot tøjet, som fik en dosis af Kusama. Hendes karakteristiske polkaprikker bredte sig ud og omfavnede også modehusets ydre mure og fik Louis Vuitton butikken på Manhattan til at ligne én stor kunstinstallation. En udbredelse, der med andre ord – og i bogstaveligeste forstand – satte prikken over i’et i hendes forestilling om uendelighed.

Yayoi Kusama udsmykkede i 2012 Louis Vuitton butikken på Manhattan
Yayoi Kusama udsmykkede i 2012 Louis Vuitton butikken på Manhattan

Samme år prydede Kusamas prikkede landskab forsiden af modemagasinet W, hvor en siddende George Clooney, iført jakkesæt, smelter ind i baggrunden.

Netop denne sammensmeltning af mennesket og baggrunden er central i meget af Yayoi Kusamas arbejde, og hun optræder ofte selv i specialfremstillet tøj, der matcher kulissen i hendes værker. På denne måde bliver hun selv en forlængelse af sit eget værk.

Værket smelter sammen med kunstneren.
Værket smelter sammen med kunstneren eller omvendt.

Måske er der en direkte forbindelse mellem Yayoi Kusamas egen sammensmeltning og de selfie-optagede gæsters iver for eksponering, når de står midt i hendes installationer. Ligesom prikkerne for hende breder og spreder sig ud over værket selv og træder ind i en uendelighed, bliver billederne fra museerne delt og spredt ud i den virale sfære, hvor der ingen ydre grænser er.

Udstillingen kan opleves på Louisiana frem til d. 24. januar 2016.

More from Hana Hasanbegović

Sevdah – stilfærdige sange om den smukke smerte

Bombastiske blæsere, dansende sigøjnere og ikkeeksisterende hæmninger- disse associationer får de fleste,...
Læs mere