Moské skabt af kvinder for kvinder

Siden foråret har organisationen FEMIMAM arbejdet for at oprette Danmarks første kvindemoské. En af initiavtagerne Sherin Khankan fortæller, at der nu ligger en aftale fast fra 2016 om lokaler i en af indre bys mest centrale gågader.

Men arbejdet er allerede påbegyndt.”Vi har senest stået for to islamiske vielser og en Aqiqah (islamisk navngivning, red). I november og december har vi tre øvrige islamiske vielser foran os. Vi agerer ligeledes sjælesørgere og formidler islams spirituelle potentiale på institutioner og i medier”, fortæller Sherin Khankan til Netudgaven. Lige nu er 4 kvinder tilknyttet FEMIMAM som kvindelige imamer og sjælesørgere, mens selve Femimamkomiteen består af 12 medlemmer herunder to mænd som alle arbejder for, at Danmarks første kvindemoské kan blive en realitet.

Projektet har dog hidtil mødt en del modvind. Fra nogle muslimske miljøer er idéen blevet afvist med henvisning til, at kvinder ikke kan forrette bønnen for en samling af både mænd og kvinder. Ifølge majoriteten af danske (og udenlandske) moskémiljøer, så er dét et faktum, som Islams kilder fastslår. Fra andre sider er der blevet stillet spørgsmålstegn ved, hvad det egentlig er Sherin Khankan vil og hvad der overhovedet er nyt i det, hvis det kun er for kvinder. Men hvad siger Sherin Khankan selv om projektet og dets formål? I denne artikel kigger vi på hendes udtalelser dengang projektet blev præsenteret for at sammenligne dem med historiske reformatorbevægelser indenfor Islam.

Nylæsning og reform
Sherin Khankan går ind for en modernistisk tilgang til Islam, hvor man ikke kun fokuserer på en mere spirituel og sufiorienteret tilgang til Islam, men også forsøger at nylæse Islams kilder i forhold til det samfund man lever i. Her bruger hun skilsmissen som en samfundsmæssig problemstilling, der er et af de emner, som kvindemoskéen kan forholde sig til: ”Hvis du f.eks. står I en situation, hvor du skal skilles, så er der kun mandlige imamer du kan gå til. Vi ser desværre eksempler på, at kvinder ikke kan få en skilsmisse – den islamiske skilsmisse – hvis manden nægter.”
Sherin Khankan til Nynne Bjerre Christensen, DR2 Deadline, 6. april 2015.

Sherin Khankan ser sig selv som brobygger og reformator, men lægger samtidig vægt på, at dette ikke er noget nyt – at der altid har eksisteret reformatorer indenfor islam. Men har hun ret i det?

Hvis man ser på spørgsmålet i et historisk lys, så har der længe eksisteret reformatorer i den muslimske verdensdel ligesom der har i alle andre. At prædike reform og moderne fortolkning er altså langt fra noget nyt, hvis man kigger tilbage i Islams historie. Indenfor Islam findes f.eks. begrebet ”ijtihad”, der direkte oversat betyder at gøre sig umage eller anstrenge sig, men som gennem Islams historie er blevet til et centralt begreb i betydningen ”fortolkning”. Ijtihad er den fortolkningsproces, som retslærde indenfor Islam brugte og fortsat bruger, når de foretager en fortolkning og f.eks. danner en ny leveregel. Nogle muslimer og retslærde mener, at ”porten til ijtihad” blev lukket omkring år 900, da de fire store retsskoler var etableret. Det er dog langt fra alle praktiserende muslimer, der i dag er enige i dette. Fortolkning af Islams kilder ses af mange reformatorer som vejen til et bedre samfund.

Salafiyabevægelsen i Egypten
I slutningen af 1800-tallet spirede der for eksempel Salafiyabevægelsen, der krævede fortolkning og reformer indenfor islamisk tænkning.

Salafiyabevægelsen i Egypten var på mange måder en modernistisk og reformorienteret gruppe bestående af kendte reformatorer med blandt al-Afghani, Mohammed Abduh, Qasim Amin i spidsen. Hos dem var en af grundidéerne, at man skal reformere samfundet til det bedre. Hvordan skal man gøre det? Ifølge Salafiyabevægelsen ved at vende tilbage til sand Islam og se på kilderne fra Profetens levetid, hvor det bedste samfund til dags dato eksistererede.

”Vi tror på, at Koranen er Guds åbenbarede ord. Vi går tilbage til kilderne og siger, at I Koranen står der, at mænd og kvinder er spirituelle ligeværdige partnere”
Sherin Khankan til Martin Krasnik, DR2 Deadline, 24. april 2015.

Ligesom Sherin Khankan, argumenterer Salafiyabevægelsens tænkere altså også for en tilbagevenden til kilderne. En af dem var den nævnte Mohammed Abduh (1849-1905), der som jurist, reformator og stormufti i Egypten arbejdede for bl.a. afskaffelse af sløret og polygami. Også her for mere end 100 år siden var tanken, at man må og kan forbedre og reformere ud fra Islams kilder for at man kan nå frem til et bedre og mere moderne samfund. Hos Khankan indebærer denne moderniseringsproces etableringen af et moskémiljø, der nedbryder mænds vidensmonopol og hvor kvinder indtager talerpositionen.

”Kvinder er stærke i dag; de har markeret sig indenfor alle mulige områder – hvorfor skulle de ikke også have lov til at tale indenfor den religiøse sfære?”
Sherin Khankan til Nynne Bjerre Christensen, DR2 Deadline, 6. april 2015.

Hvis vi fastholder det feministiske perspektiv, så er det ligeledes noget, der kan findes i Egyptens historie og er også et emne, som flere modernister indenfor Salafiyabevægelsen tager op. Her finder vi f.eks. Qasim Amin, der var elev af Abduh, der på tærsklen til det 20. århundrede skriver værket The Liberation of Women, hvor han skriver om kvinders rettigheder i et islamisk samfund. Flere af de islamiske modernister så en klar sammenhæng mellem en forbedring af kvinders rettigheder og en modernisering af samfundet – fremgang og modernisering kunne ganske enkelt ikke tænkes uden en øget ligestilling mellem kønnene.

Bønnen handler om Gud – ikke køn
Ligestilling mellem kønnene er dog bare ét af FEMIMAMS mål med den nye kvindemoské, selvom det er dét, der er kommet meget fokus på.

”Jeg er ret indifferent overfor, om det er en kvinde eller en mand, der leder bønnen, for bønnen handler om Gud”
Sherin Khankan til Netudgaven.

I virkeligheden handler det ikke så meget om køn men om en demokratiserende indgangsvinkel til talerstolen, hvor dem, der har noget at byde på – uanset køn og alder – bør have ret til at formidle deres viden. Sådan har det bare ikke været i hverken internationale eller danske moskémiljøer, hvor udelukkende mænd har haft det privilegium. Dette er dog ikke et populært synspunkt blandt danske moskémiljøer, og til dags dato har ikke én dansk imam officielt støttet idéen om kvindelige imamer. Det stopper dog heldigvis ikke Khankan og FEMIMAM.

”Mange traditionelle mandlige muslimer hævder, at kvinder ikke kan lede bønnen for mænd og kvinder, og siger: Hvorfor kan I ikke bare nøjes? Hvorfor er det så vigtigt at skulle indtage fredagsbønnen? Til dem siger jeg: Hvorfor ikke. Kvindelige imamers eksistensberettigelse ligger i det samme som mandlige imamers eksistensberettigelse”
Sherin Khankan til Netudgaven.

Et brud med dogmer
Heri ligger det modernistiske aspekt af projektet, der også bliver til et feministisk projekt uden at have det som umiddelbar intention. Etableringen af Danmarks nye kvindemoské er et brud med nuværende dogmer og et nyt, alternativt rum til nye (kvinde-) stemmer.

”For os handler det ikke så meget om køn. Det handler mere om viden; dem, der har viden skal have adgang til talerstolen”.
Sherin Khankan til Netudgaven.

Hvorfor er det et brud? Hvis det bliver en moské kun for kvinder, hvordan er det så overhovedet nyskabende? Det er ikke et brud i den forstand, at tilknytningen til danske muslimske miljøer knækkes midt over. Men det er et brud forstået sådan, at det er et skridt på vejen. Nu etablerer FEMIMAM et rum, hvor kvinder kan indtage talerstolen – i denne omgang overfor andre kvinder. Hvem ved, om næste omgang bliver overfor mænd også?

”Det er klart, at når man ændrer ved en fasttømret tankegang hos muslimer, som har været normaliseret gennem så mange år, så vil det skabe stærke reaktioner. Vi prøver jo at skabe en ny bevægelse, en ny position, et nyt trossamfund.”
Sherin Khankan til Netudgaven.

Ja, måske opstår der splittelse, når man bryder med dogmer. Men FEMIMAMS projekt har ifølge Sherin Khankan sin eksistensberettigelse i det øjeblik, at der er folk, der søger det – også selvom det er et projekt i modvind. Hvis der med projektet skabes et alternativt rum til en yngre generation af muslimer, der ikke nødvendigvis kan se sig selv i Danmarks eksisterende moskémiljøer. Så er det et skridt på vejen. På hvilken vej? Den vej, som enhver gruppering– religiøs eller anden – på et eller andet tidspunkt går hen ad, når nogen indenfor grupperingen ikke længere føler sig hjemme. Så opstår der divergerende stemmer, der kan og vil have plads. Danmarks nye kvindemoské kan blive en sådan ny stemme, og kan – modstand eller ej – skabe en pluralitet i det danske moskémiljø. Hvorfor tage kampen?

“Fordi vi længes efter en moske med en spirituel tilgang til islam med fokus på kvinder og mænd som ligeværdige formidlere af islam i den religiøse sfære. Og der er muslimer, der ønsker det her. Det er et vigtigt skridt. Det er en naturlig bevægelse”.
Sherin Khankan til Netudgaven.

Coverbillede af Manyar Parwani.

More from Ditte Marie Specht

Moské skabt af kvinder for kvinder

Siden foråret har organisationen FEMIMAM arbejdet for at oprette Danmarks første kvindemoské....
Læs mere