Protestanter overtager Brasilien

De protestantiske kirker er blevet en ny magtfaktor i Brasilien. De tiltrækker millioner af medlemmer, kontrollerer store dele af landets medier og får deres kandidater valgt ind i Kongressen.

SAO PAULO – Imellem slidte boligblokke og faldefærdige fabrikker rejser en gullig stenbygning sig højt over tagene. Folk strømmer til fra alle sider og stimler sammen om dens enorme porte. I løbet af kort tid er de 10.000 pladser indenfor fyldt op. Kamerafolk kravler op i tre tv-tårne og gør klar til at sende live til millioner af seere.

Folk valfarter fra hele Brasilien for at se den nye kæmpekatedral, Salomons Tempel. Den er på højde med en 18 etagers bygning og præcis dobbelt så høj som den berømte Kristus-statue i Rio de Janeiro, der blev bygget for næsten hundrede år siden for at markere at Brasiliens statsreligion er katolicisme. Katedralen har kostet to milliarder kroner og er bygget af Universal Kirke af Guds Rige (UCKG), der er Brasiliens næststørste protestantiske kirke med seks millioner medlemmer, 4.000 kirkebygninger og 12.000 præster.

Bibelbælter breder sig
Katedralen er det seneste eksempel på de protestantiske kirkers fremgang i Brasilien. Da pave Johannes Paul ll for første gang besøgte Brasilien i 1982, bekendte ni ud af ti brasilianere sig til katolicismen. I dag drejer det sig kun om 57 pct. Hovedparten er strømmet over i de protestantiske kirker, der nu udgør 28 procent af befolkningen, hvilket svarer til 58 millioner mennesker.

Overalt i Brasilien er såkaldte bibelbælter af protestantiske kirker skudt op i, hvor de har sat sig solide aftryk i byrummene. I det populære kulturkvarter Cinelandia i Rio de Janeiro, der har fået sit navn efter dets mange biografer, er det traditionelle gadebillede med filmplakater erstattet af reklamer for Jesus fra de nybyggede kirker, hvorfra køerne slanger sig lange før de daglige gudstjenester.

Og i det travle butikskvarter Liberdace i Sao Paulo bliver der i flere af gaderne udelukkende solgt kristent merchandise i form af kors, figurer, gospelmusik, T-shirts og bøger.

Salamons Tempel i Sao Paulo. FOTO: Jones Fruensgaard
Salamons Tempel i Sao Paulo. FOTO: Jones Fruensgaard

Lev efter de ti bud
Generelt adskiller de protestantiske kirker sig markant fra den katolske kirke. Det forklarer Roberto da Silva Juan, professor i historie ved Belo do Horizonte Universitet. Hvor det i Danmark er den katolske kirke, som er mere rettroende og dogmatisk og den protestantiske folkekirke, der er mere afslappet, forholder det sig lige omvendt i Sydamerika.

Her er de protestantiske kirker langt mere bibeltro og stiller strenge krav om, at deres medlemmer overholder de ti bud og forskrifterne i evangelierne og anser familien som en kerneværdi. Samtidig tager kirkerne offentligt afstand fra homoseksuelle, skilsmisser og aborter.

Mange af de store protestantiske kirker ejer både aviser, bogforlag, pladeselskaber samt radio- og tv-kanaler, hvorfra de servicerer deres medlemmer med religiøst indhold. De er desuden særdeles aktive på de sociale medier, så de hele tiden kan være i direkte dialog med deres tilhørere.

”De protestantiske kirker har været dygtige til at være fleksible og tænke nyt, mens den katolske kirke stort set ikke har ændret sig de seneste 25 år. Og det har været med til at flytte millioner af kirkegængere, som mener, at den katolske kirke ikke længere kan opfylde deres behov,” siger Roberto da Silva Juan.

Protestantisk gadeprædikant. FOTO: Jonas Fruensgaard
Protestantisk gadeprædikant. FOTO: Jonas Fruensgaard

Politisk magtfaktor
De protestantiske kirker ønsker at udnytte deres fremgang til at opnå større politisk indflydelse. Siden årtusindskiftet er kirkerne begyndt at opstille deres egne kandidater til både de lokale og nationale valg, hvoraf mange af dem er præster og biskopper.

I 2012 blev den kendte gospelsanger Marcelo Crivella, der er tilknyttet UCKG, udnævnt til minister for fiskeri og landbrug på baggrund af mere end en million brasilianske stemmer.

Og ved det seneste valg i Brasilien i slutningen af 2014 blev hele 83 protestantiske kandidater valgt ind i Kongressens underhus. Det er mere end en fordobling siden valget i 2006. Dermed kontrollerer de nu 16 procent af de 513 pladser samt 3 af 81 pladser i Senatet.

”Kirkernes kandidater er nu helt inde i magtens maskinrum, hvor de har afgørende indflydelse på politiske beslutninger. De er ofte i stand til at få deres mærkesager igennem til gengæld for deres stemmer i andre sammenhænge,” siger Roberto da Silva Juan

Kandidaterne er gået til valg på at annullere homoseksuelles ret til at blive gift, vanskeliggøre skilsmisser samt fritage trossamfund for at betale skat. Desuden vil de fastholde forbuddet mod abort. Dilma Rousseff og et flertal i Kongressen har længe ønsket at legalisere abort. Men hver gang har de protestantiske kandidater blokeret forslaget ved at true regeringen med at modarbejde den på alle tænkelige måder.

Der bliver i gennemsnit bygget tre nye protestantiske kirker i døgnet i Braslien. Og de protestantiske kirkestiftere fra Bralien er i fuld gang med at brede deres aktiviteter til resten af Latinamerika samt en lang række afrikanske lande, fortæller Roberto da Silva Juan.

”Reformationen af den sydlige halvkugle er i fuld gang, og det kan meget vel føre til enorme samfundsændringer, hvis omfang vi endnu kun kan gisne om,” siger han.

More from Jonas Fruensgaard

Protestanter overtager Brasilien

De protestantiske kirker er blevet en ny magtfaktor i Brasilien. De tiltrækker...
Læs mere