De Europæiske Myrer

Til folkeafstemningen om tilvalgsordningen om retsforbeholdet den 3. december handler det om følelser. Før videre læsning skal du, kære Læser, forberede dig på, at dine nuværende følelser i forhold til EU altså kan være under angreb. Foragt for neoliberalismen, vækstideologien og landbrugsstøtten bliver for en stund glemt, og i stedet fokuseres der på denne cementerede myretue i Brasilien.

Forskere pumpede cement ned i en myretue i Brasilien og afslørede dens underjordiske struktur
Forskere pumpede cement ned i en myretue i Brasilien og afslørede dens underjordiske struktur

Jeg vil ikke lægge skjul på, hvad mit ærinde er: Skridt for skridt vil jeg forsøge at overbevise dig om at stemme “Ja” til valget om tilvalgsordningen for de 22 retsakter. Men ikke ud fra en dybere forståelse af, hvad vi stemmer om. Til det formål henviser jeg til forklaringerne af retsakterne på Statsministeriets hjemmeside. Nej, jeg vil længere ind. Jeg vil gøre, hvad der står i min magt for at du, i din grundvold, får en mere EU-positiv indstilling. Når alt kommer til alt, er folkeafstemningen den 3. december nemlig et valg om at rykke tættere på EU eller længere væk.

Jeg skal forsøge at forsvare følgende tre statements:

1) Meget af det du foragter ved EU, ville alligevel eksistere på dansk niveau, hvis vi ikke havde EU. Problemerne i vores samfund skaleres op, når det kommer på EU-niveau, og bliver dermed tydeligere og nemmere at pege fingre ad.

2) Kun få problematikker giver efterhånden mening at håndtere udelukkende på nationalt plan i en verden, hvor lande har en så høj grad af samhandel, kulturudveksling og gensidig afhængighed med deres regionale naboer.

3) EU er den overnationale organisation, vi har, og jo tættere Danmark rykker på EU, desto mere kan danske værdier påvirke EU’s konstante udviklingsproces.

Hvis du allerede nu kan mærke, at du er ret enig i disse tre statements, er videre læsning spild af din tid – fortsat god dag. Hvis du ikke tror på dem eller ligefrem bliver provokeret af dem, udfordrer jeg dig personligt til at læse videre.

Når du normalt spørges, hvad det er ved EU, du ikke bryder dig om, svarer du måske, at der er for lidt demokrati og gennemsigtighed, at det bare er en neoliberal institution, der hovedsageligt varetager og promoverer markedets interesser, eller at du er bange for, at Danmark bliver mindre dansk, hvis vi flirter for meget med EU.

Det gjorde jeg selv, da jeg blev spurgt, dengang jeg var EU-skeptisk. Det er et år siden. Siden da har jeg studeret EU ret intensivt, og resultatet af det kommer til udtryk i de tre statements.

EU er en myretue
Man kigger på den udefra og ser en bunke jord. Men undersøger man den nærmere, opdager man et forbløffende komplekst politisk, økonomisk og socialt system, som er resultatet af hundredtusindvis af små EU-myrer, der gennem mere end 50 år har gået i skyggerne af Bruxelles glas-højhuse og bygget på en tue, hvis kompleksitet er svær at begribe.

Hvorfor har de gjort det? Ud fra det jeg har støvet op, har de ikke bare gjort det for at tjene gode penge på en fed karriere. De har gjort det, fordi de europæiske samfund har haft nogle behov. Først og fremmest et behov for at undgå flere krige i Europa. Dernæst et behov for øget økonomisk vækst gennem mere europæisk samhandel samt et behov for at beskytte europæiske landmænd mod billige landbrugsvare udefra. Yderligere kunne man nævne behovet for en koordination af de europæiske politistyrker eller behovet for en fælles europæisk indsats mod drivhusgasudslip.

Min pointe kommer forhåbentligt igennem: EU er skabt ud fra nogle nationale behov. Ingen nationale behov for EU, intet EU. Er du nået hertil, må jeg gratulere dig – du har gennemført over en halv EU-artikel. Hold godt fast, nu kommer det om økonomisk vækst og neoliberalisme.

Mange, især på venstrefløjen, er trætte af den allestedsnærværende neoliberalisme og vækstideologi. Jeg er selv træt af det. Men det er ikke EU-problemer. Problemerne ved det utrættelige fokus på vækst og markedets ekspansion kommer ikke fra EU, men derimod dybt inde fra de vestlige samfunds økonomiske strukturer. Derfor gennemsyrer problemerne forbundet med disse naturligvis og beklageligvis også EU.

Det samme gælder problemerne omkring det demokratiske underskud. I et politisk system som det danske, hvor folkevalgte repræsenterer befolkningen, vil der automatisk opstå en vis afstand mellem folket og repræsentanterne. Når disse folkevalgte repræsentanter, dvs. folketingspolitikerne, dernæst går sammen med deres europæiske kolleger om at skabe noget så abstrakt som en overnational europæisk union, kan det ikke undre, at der så er endnu længere mellem folket og unionen, end der er mellem folket og nationalstaten. Det nationale demokratiske underskud, som ikke er så forfærdeligt stort, men dog stadig er der, forstørres op på EU-niveau og bliver derved mere synligt. Kan EU gøres mere demokratisk? Ja. Har man forsøgt? Ja. Ligger der meget demokratiseringsarbejde forude? Såmænd, ja.

Landbrugsstøtten kan, forsimplet, forklares på samme måde. Hvis der ikke var EU-subsidier til danske landmænd, ville man enten spise afrikanske og asiatiske grøntsager eller have tilsvarende danske subsidier.

Langt størstedelen af de store samfundsudfordringer, vi står overfor i det 21. århundrede, er ikke nationale, og kan derfor ikke mødes nationalt. Klimaforandringerne er et internationalt problem, der kræver internationalt koordinerede løsninger. Flygtninge- og immigrations-udfordringen er international. Skattely, terrorisme, trafficking og miljøstandarder er alt sammen noget, vi som samfund må håndtere i tæt samarbejde med de andre involverede samfund. I Danmarks tilfælde er disse samfund de andre europæiske lande, og den overnationale organisation der står stærkest i forhold til håndteringen af disse områder, er, ikke overraskende, den Europæiske Union.

Lad os være ærlige: Danmark bliver lidt mere europæisk, hvis vi stemmer “Ja” den 3. december. Men EU bliver også blive lidt mere dansk. Og det er måske slet ikke så ringe endda.

More from Adam Hoffmeyer

Vækstparadigmet er impotent

Økonomisk vækst. Smag på udtrykket. Det bliver ikke mere usexet. Og dog....
Læs mere