Bølge af elevprotester udfordrer skolereformen

Den seneste protestrække mod skolereformen tiltrækker tusinder af elever, mens deres politiske organ udebliver.

Deltagere i demonstrationen indhylles i røgen fra et antændt romerlys.
Deltagere i demonstrationen indhylles i røgen fra et antændt romerlys.

Tirsdag den 5. januar pjækkede mindst 1500 vrede skolebørn. De mødtes på Københavns Rådhusplads til den seneste af en række elevprotester.

“Den nye skolereform er for dårlig, for den tager elevernes fritid, hjælper ikke på noget, og gør undervisningen værre, fordi vi er så lang tid i skole”, siger 14-årige Legolas Szathmari.

Han er talsperson for den løst sammensatte gruppe En stor mellemfinger til den nye skolereform. På gaden som på Facebook har de haft stor succes med at mobilisere vrede elever. Dagens demonstration er ingen undtagelse, hvor kampråbene bliver alt højere, jo tættere demonstranterne kommer målet: Christiansborg.

Men utilfredshed med folkeskolereformen er ikke et ukendt fænomen.

Færdige med at opføre sig pænt

Siden reformens barselsår i 2013 har den mødt modstand, og med den fulde implementering i 2015 fortsatte protesterne. Men hvor de før er kommet fra interesseorganisationer, lærere og forældre, har tingene nu taget en drejning.

Legolas Szathmari og hans kammerater gør tingene selv, og de er færdige med at opføre sig pænt. Demonstrationerne er vilde, retorikken hård, og de har sågar taget skolebesættelser i brug.

Den 11. december besatte 60 elever Guldberg Skole.
Den 11. december besatte 60 elever Guldberg Skole.
Hård retorik og omkring 1500 skoleelever på Christiansborg Slotsplads.
Hård retorik og omkring 1500 skoleelever på Christiansborg Slotsplads.

“Et genuint oprør”

En af dem der har lagt mærke til protesterne, er ph.d. og forsker ved Aarhus Universitet Knud Holt Nielsen, som arbejder med de danske studenter- og elevprotesters historie:

“Skoleeleverne er virkelig interessante, for som jeg ser det så er det et genuint oprør”, lyder det fra forskeren.

Han noterer sig, at skoleelevernes egen landsorganisation Danske Skoleelever ikke har fulgt op på protesterne, og at netop de bliver kritiseret af skoleeleverne.

“Det du har haft, er utilfredshed på gulvniveau, ude på skolerne, og så en landsorganisation, der sådan set slet ikke har været interesseret i at samle de her protester. Men skoleeleverne er rigtig, rigtig sure, og så vokser der protester frem nedefra”, uddyber Knud Holt Nielsen.

Kritikken af Danske Skoleelever skal ses i lyset af, at interesseorganisationen har været særdeles aktiv omkring netop folkeskolereformen, og er fortalere for den.

Det har blandt drejet sig om informationskampagner, finansieret af Undervisningsministeriet, hvilket blev kritiseret fra flere sider, og kaldt “markedsføring af skolereformen for børn” af Merete Riisager (LA) i Jyllandsposten.

Skoleelevernes organisation vil ikke tilslutte sig protesterne

Men hos Danske Skoleelever tager man kritikken med ophøjet ro.

“Det har ikke handlet om at reklamere for reformen. Det har handlet om at forklare tiltagene”, siger formand Silke Fogelberg og uddyber:

“Vi har et godt forhold til Undervisningsministeriet og bliver hørt af politikere. Derfor synes vi ikke, det er nødvendigt at stå på Christiansborg Slotsplads. Vi vil hellere sidde med ved forhandlingsbordet med Undervisningsministeren, og sige der skal gøres en større indsats på
området. Og det er vi i fuld gang med.”

Kampzonen skal udvides

I mellemtiden fortsætter Legolas Szathmari og de andre elever med at protestere:

“Planen er at lave aktioner hele tiden. Prøve at opfordre til at opildne debatten, så det hele tiden er aktuelt for politikerne at tale om. Og så vil vi prøve at lave større demonstrationer, eventuelt sammen med forældre, studerende og lærere.”

Allerede nu er der således indkaldt til demonstrationer i marts og maj, og Legolas Szathmari ser også gerne at kampzonen udvides:

“For det er ikke bare folkeskolereformen det handler om. Det er hele idéen om uddannelse, som er ret fucked blandt politikerne for tiden”, siger han, med henvisning til nedskæringerne på området.

Og det er han ikke alene om at synes. En længere række studenterpolitiske grupper er opstået i den seneste tid.

Dan dig et indtryk og få en opsummering af historien herunder:

More from Rasmus Fahrendorff & Alexander Sjöberg

Bølge af elevprotester udfordrer skolereformen

Den seneste protestrække mod skolereformen tiltrækker tusinder af elever, mens deres politiske...
Læs mere