Som en virksomhed kan du leve for evigt

Virksomheder nyder privilegier, som mennesker ikke har adgang til. Ved at stifte sig selv som virksomhed, forsøger Jennifer Lyn Morone at tilkæmpe sig de samme rettigheder og tage ejerskabet over hendes personlige data tilbage.

Jennifer Lyn Morone er blevet en virksomhed. I stedet for at lade store virksomheder tjene penge på at videresælge og bruge hendes data, vender hun spillereglerne på hovedet. Virksomhedens profitgrundlag består af alt, hvad hun er og har potentiale til at blive værd. Det gælder både biologisk, underholdningsmæssigt og i intellektuel værdi – særligt alt det, der kan sammenpakkes som data, kategoriseres og vurderes.

»Den nuværende dataindustri er hundrede milliarder dollars værd, og man forventer, det vil vokse til over en billion dollars indenfor 5 år. Og lige nu er det få store virksomheder, der profiterer på vegne af de mange. Det bør i stedet være skaberen bag al den data, nemlig individet, der profiterer. Det handler om at genvinde kontrollen,« siger hun over en Skype-forbindelse. Hendes projekt er samfundskritisk, og prikker til den markedsliggørelse af alle dele af livet, vi lever med i dag.

Ekstrem kapitalisme
Hun vil skære mellemmændene ud af alle de handler, som vi indgår i som dataprodukt og -producenter, og er derfor i gang med at bygge en app, DOME (Database of ME), der skal gøre det muligt for andre end hende selv. Forretningsmodellen er at hjælpe andre med genvinde en form for personlig suverænitet, som vi ellers er i fuld gang med at miste. Det er en ledig position inden for et datamarked i vækst. Selv kalder hun det for ”ekstrem kapitalisme”, og udover at være en virksomhed med profitmuligheder er det også ment som et levende tankeeksperiment udi, hvem der egentlig har rettighederne til data om dig.

Sammen med en håndfuld it-kyndige designere og dataloger tester hun sin app, som skal kunne sikre, at man selv har en kopi af den data, der bliver indsamlet om ens personslige adfærd. Det er eksempelvis sundhedsoplysninger, indkøbsvaner, søgninger på nettet og kalenderdata. Den skal i sidste ende fungere som en automatisk datamægler på vegne af individet, der kan indsamle sin egen data med henblik på strategisk videresalg.

»App’en samler dine data. Du godkender, at platformen DOME sælger det på dine vegne, men du ved præcist, hvor det går hen, og hvordan det bliver brugt,« siger hun, men understreger, at der er langt igen før det juridiske i forhold til at følge data så langt, er helt på plads.

Du er til salg
I USA kan man leve af at donere blod to gange om ugen, og Jennifer Lyn Morone påpeger at man i Boston kan tjene penge på at donere afføring fire gange om ugen. Der er også markeder for brystmælk og sæd og i Indien for surrogatmødre. Jennifer Lyn Morone vil udbyde det meste af sig selv på markedet, hvis der er efterspørgsel. Det kan fx være biologiske elementer som urin og æg. Men her følger værdisættelsen af produktet ikke markedet:

»Jo ældre jeg bliver, des mere værdifulde bliver mine æg for mig, mens de har en anden værdi på markedet. Her sætter jeg prisen efter, hvad de er værd for mig,« siger hun.

Hvor mange gange kan man gensælge data?

»Data er ikke som en enhed på en hylde, det mister ikke værdi, lige meget hvor mange gange man sælger det. Og jo flere ting, det kan kombineres med, des mere kan man få for det.« En sådan kombination kan eksempelvis være information om spisevaner sammenpakket med alder, shopping og andre private data.

En skattefri personlighed
Jennifer Lyn Morone Inc blev stiftet i Storbritannien, men er i dag inkorporeret i staten Delaware i USA, hvor hun befinder sig, da Netudgaven snakker med hende. »Virksomheder er personer, og individer er personer, men de har ikke de samme rettigheder og privilegier, særligt når det kommer til skat. Så en måde at overkomme det på, er ved at gøre dig selv til en virksomhed,« siger hun.

Hun er i gang med at udforme den godkendelsesproces, som hendes aktionærer skal igennem. Der har været så meget interesse for at købe sig ind i virksomheden, at hun er blevet mere bevidst om at få sat nogle grænser, end hun var da hun startede. Hun har planer om en børsnotering, men for at det kan ske, skal hun leve op til særlige regler om kapitalbeholdning, sikkerhed, offentliggørelse og milepæle, der skal nås.
JLM_triangular
Hun sidder selv som den eneste i bestyrelsen – noget, der kun kan lade sig gøre, fordi hun er registreret i staten Delaware. Mange andre steder skal man kompensere sine bestyrelsesmedlemmer økonomisk eller på anden vis, men ikke her. “Jeg valgte Delaware, fordi jeg ville finde ud af, hvorfor så mange nye og store virksomheder tog dertil. Og så fandt jeg ud af, at det juridisk er lettere, reguleringen er mere afslappet, og aktionærer stoler på systemet i her. Det en af de få stater, hvor man som en person kan have alle roller. Det vil sige både som kasserer og direktør. Det har også større skattefordele,« siger hun.

Hvilke skattefordele kan du få som individuel menneskelig virksomhed?

»Den eneste måde, du virkelig kan gøre det på, er ved netop at være en dataproducent. Alt hvad du gør, handler om at producere data. Så på den måde kan du afskrive eksempelvis mad som aktiver, fordi det skaber merværdi.«

På den måde kan et restaurantbesøg afskrives både som en energienhed, der giver virksomheden (Jennifer) energi, og samtidig indgå i en kombination med reklamepenge, hvis hun reklamerer for maden på en bestemt restaurant, som til gengæld tilbyder hende en nedsat pris. »Det er ikke uendeligt, men det kan ganges op,« siger hun.

Så det er en god forretning?

»Ja. Og personligt giver det mig også en større følelse af frihed. Det frisætter, fordi det lader mig have en mission, i stedet for et job. Det er det bedste, jeg har oplevet ved det. Og eftersom virksomheder kan leve for evigt, er det næsten som at skabe en arv.«

At udregne sig selv
Al den afskrivning og fokus på, hvad hun som virksomhed selv er værd, har allerede påvirket både hendes tanker og adfærd. Hun tænker mere og mere som en virksomhed, der skal tage højde for negative nøgletal.

»Når jeg ser på mit input versus mit ouput, har det ændret min tankegang drastisk. Før så jeg livet og dets oplevelser som noget, jeg forbrugte og tog ind. Nu tænker jeg meget mere på, hvad jeg producerer, og hvordan jeg kan minimere mit input i forhold til mit output. Jeg prøver at nå en mere simpel form for livsstil. Jeg har altid tænkt meget over den slags, men når man også skal tænke på at minimere sine udgifter og makimere sin profit, så er det anderledes. Mine mål er ret klare, og jeg spilder ikke tid, penge eller risikerer mine moralske og etiske retningslinjer.«

Jennifer Lyn Morone vil udregne de beslutninger, som virksomheden tager, ud fra langsigtede hensyn til fremtidige generationer. Det betyder, at hun arbejder på, hvordan hun kan tage hensyn til de såkaldt ”negative miljømæssige eksternaliteter”, dvs. omkostninger, som ikke bæres af virksomheden selv, men af omgivelserne, miljøet eller andre mennesker. Måleenheden for det er dog endnu ikke på plads.

En hær af virksomhedsindivider
Investorbeskyttelse er noget af det, der diskuteres heftigt i forbindelse med frihandelsaftalen TTIP mellem USA og EU. Den har været under forhandling siden 2013, og en af knasterne er, hvilken slags beskyttelse af investorer, der skal være. Og det er især spørgsmålet om, hvorvidt man skal fastholde en mekanisme — ISDS — der gør det muligt for en investor eller virksomhed at sagsøge en stat, hvis staten laver reguleringer eller ændrer loven på en måde, der kan skade det forventede fremtidige profitafkast af investeringen. Eksempelvis har tobaksgiganten Phillip Morris sagsøgt Australien for at lave afskrækkende meddelelser på cigaretpakkerne af sundhedsårsager, hvilket skader virskomhedens fremtidige profit.

»Virksomheder har ret til at sagsøge stater, og de udnytter den ret. Jeg vil gerne bruge det på langt sigt. Men på kort sigt handler det mere om datarettigheder og om lobbyisme.«

Investorbeskyttelse er ifølge Jennifer Lyn Morone et område, hvor man som individ har færre muligheder end virksomheder. På samme måde er der ifølge hende mange økonomiske midler, man kun kan få del i eller søge om, hvis man er en organisation eller virksomhed. Hun vil gerne skabe en hær af individvirksomheder, der sammen kan sagsøge eller påvirke stater og andre virksomheder.

»Hvis man er en inkorporeret virksomhed, kan man nemmere gå sammen om de her sager,« siger hun, og tilføjer at hun undersøger mulighederne for at udstationere dele af virksomheden til datterselskaber i skattely.

Screenshot 2016-01-28 12.56.27

Aktionærernes magt
Jennifer Lyn Morone har endnu ikke mødt nogle negative sider, udover at skatten bliver lidt mere kompliceret at indberette, men hun er spændt på, hvordan det udvikler sig fremover.

Hvor går grænsen for, hvilken indflydelse aktionærer kan få på din personlige udvikling?

»Jeg vil gerne have, at det kommer lidt ud af kontrol, for at bevise nogle pointer. Men jeg har brug for en meget stærk advokat. Og hvor langt skal man gå, for at udfordre skæbnen, eller bevise en pointe? I begyndelsen var jeg nok klar til at lade aktionærer gå meget længere, men nu har jeg fået lagt mine grundværdier, fordi jeg tror det gør det til et sundere projekt i det lange løb.«

En af de grænser, hun har sat, er sex, selv for aktionærer med betydelige andele af aktieposterne. Jennifer Lyn Morones krop er ’off limits’, og hun vil hverken skade dyr eller mennesker. Alligevel er grænserne endnu lidt usikre.

»Jeg ved ikke helt, hvad der ville ske, hvis en aktionær med en stor andel kunne argumentere for, at noget af det ville øge værdien af mig meget, og om jeg så kan miste så meget magt, at jeg ikke har en stemme mere. Det er der, det kan blive kompliceret. Når man kan blive tvunget til at gøre noget, man ikke vil, fordi virksomheden teknisk set er ejet af investorer, der har meget mere magt end missionen.«

Jennifer Lyn Morone, Inc from jennifer morone on Vimeo.

Photos er pressefotos leveret af virksomheden Jennifer Lyn Morone.

More from Tine Toft Jørgensen

Game of Votes

Det er fredag den 30 maj. Kl. er 09.20. Hele den danske...
Læs mere