BYLYD flytter hjemmerfra

En mand trækker et flyttelæs

For godt et år siden opstod BYLYD som Danmarks første podcast om arkitektur og by, i et samarbejde med Netudgaven. Nu har BYLYD fået støtte til at udkomme professionelt i 2016 og flytter derfor til sin egen hjemmeside.

Mens de første syv afsnit af BYLYD er produceret på 100% frivilligt arbejde, så får redaktionen i det kommende år et økonomisk rygstød. Podcasten kommer i 2016 til at blive udgivet i samarbejde med Akademisk Arkitektforening med støtte fra Dreyers Fond. Og det vil ifølge vært og redaktør Tobias Moe smitte af på kvaliteten:

“Det er helt forrygende, for det betyder, at vi nu får meget mere tid til dybdegående research og til at kæle for hver eneste udsendelse,” siger redaktøren, som er tidligere redaktør og medstifter af Netudgaven.

Flere og bedre afsnit
Derudover får det også en række helt konkrete effekter på podcasten. Den vil fremover udkomme hver fjortende dag, og så bliver der to værter i studiet.

Den nye medvært er urbanisten Niels Bjørn, der har siddet i redaktionen fra starten, men som nu altså kommer til at sidde bag mikrofonen og dele ud af sin omfattende viden og hands-on erfaring om byer og arkitektur:

“Jeg er humanist af uddannelse, og det er det blik jeg tager med mig på byudvikling og arkitektur. Nemlig et blik, der er funderet i de menneskelige konsekvenser og reaktioner,” forklarer han.

Niels Bjørn arbejder til dagligt som rådgiver af kommuner, boligorganisationer og developere og er desuden formand for Tænketanken URBAN.

Følg med
Netudgaven kommer stadig til at linke til alle nye udsendelser, men vi anbefaler, at du følger BYLYD på facebook, hvor afsnittene suppleres af nyheder og væsentlige links om arkitektur og byudvikling.

Den nye hjemmeside bylyd.dk forventes være i luften torsdag den 4. februar.

Du kan selvfølgelig også stadig følge BYLYD på itunes – søg efter ‘BYLYD’ – og på Soundcloud.

Skrevet af
More from Tobias Moe

Bunker af døde gravet op på Assistens Kirkegård

Det ville være Netudgavens første breaking news – hvis det ikke lige...
Læs mere