Valg i Uganda – hvem vinder og bliver det uden vold?

I dag afholdes præsident- og parlamentsvalget i Uganda. Flere spår valget bliver tættere end tidligere og frygter voldelige sammenstød i Ugandas hovedstad Kampala.

Museveni har været Ugandas præsident siden 1986 og valget i dag er hans femte præsidentvalg. Han har i sin regeringstid skabt fred og økonomisk vækst i Uganda. Men er samtidig stærkt kritiseret for korruption og nepotisme, og for i 2005 at ændre landets forfatning, så han kan blive siddende ved magten i flere perioder.

Præsidentvalget i 2011 førte til protester og voldelige kampe og flere frygter, at det kan ske igen efter valgresultatet bliver offentliggjort. ”Jo tættere valget bliver, jo større sandsynlighed er der for protester og voldelige sammenstød mellem demonstranter og politi,” lyder vurderingen fra Professor Emeritus ved Center for Afrika Studier ved Københavns Universitet, Holger Bernt Hansen.

De to modkandidater
Ifølge Bernt Hansen mener mange, at valget i år kan blive tættere end tidligere. De to oppositionskandidater som reelt set kan true Museveni er Kizza Besigye, leder af partiet ”Forum for Democratic Change” (FDC), som stiller op for fjerde gang. Den anden er Amama Mbabazi, som fra 2011 til 2014 var præsident Musevenis vicepræsident. Ifølge Bernt Hansen vil de to kandidater få størstedelen af stemmerne i hovedstaden Kampala, hvor han forudser Museveni taber, som han gjorde ved de foregående to valg. ”Jeg tror Mbabazi vil få den største andel af stemmerne i Kampala, da han har stor støtte blandt den intellektuelle klasse. Men han vil efter min vurdering blive nummer tre i valget, da Besigye har flere støtter landsdækkende, og er leder af det stærkeste oppositionsparti i parlamentet,” siger Bernt Hansen.

Blandt Musevenis skeptikere er det i særdeleshed hans autokratiske lederstil, som bliver kritiseret. ”Korruptionen har fået lov til at vokse voldsomt, og en lille indercirkel i det politiske system og blandt hæren er magtens piller. Patronatsystemet og nepotisme er det, der præger det nuværende styre, og det vil Musevenis kritikere af med,” fortæller Bernt Hansen. Leveomkostningerne i Uganda er de sidste år steget, på grund af inflation og den ugandiske schillings forringelse i forhold til dollaren. Det mærker borgerne i byerne i særdeleshed, da de ikke kan dyrke deres egen mad. I protest var det dét, de demonstrerede imod efter valget i 2011 under de såkaldte ”Walk to work” – demonstrationer ledet af Besigye.

Valgsvindel og risikoen for vold
I den sidste tid op til valget er flere afdelinger indenfor politiet rykket ind i hovedstaden Kampala, hvilket også var tilfældet under valget i 2011. Det store beredskab i Kampala skyldes, at Museveni har tradition for at tabe valget i byen, og det er her de voldelige opstande er begyndt ved tidligere valg . Men ved dette valg er politiet ifølge Bernt Hansen endnu bedre udrustet: ”De er rykket ind med nye og stærkt bevæbnede transportvogne, og er placeret foran centrale bygninger i Kampala, som fx højesteret og de store offentlige pladser”. Museveni har også øget sikkerheden rundt omkring i landet ved at placere kriminalitetsforebyggende grupperinger i de mindre byer, også kaldet ”crime preventers”, ifølge Bernt Hansen viser det noget om regeringspartiets velorganiserede kontrol med landet: ”Disse grupper kan komme til at fungere som tæskehold, hvis valget ikke ender ud til Musevenis fordel, og det er svært at sige hvor stort et pres de udøver på vælgerne rundt omkring i landet, i forhold til om de tør stemme på oppositionskandidaterne.”

Jo tættere valgresultatet bliver og jo flere rygter der verserer om valgsvindel, des større er sandsynligheden for der udbryder demonstrationer og voldelige sammenstød, vurderer Bernt Hansen. Rygter om valgsvindel har der under valgkampen været mange af, og der har specielt været stærk kritik af valgkommissionen, som er udpeget af Museveni uden repræsentanter fra oppositionen: ”Museveni har udpeget valgkommissionen og det har han lov til forfatningsmæssigt. Men man har sagt at den skulle være repræsentativ for de politiske strømninger, hvilket den ikke er. Og her er en indbygget svaghed.”

EU og Den Afrikanske Union har udsendt valgobservatører, men det bliver altafgørende hvor grundigt og korrekt valgkommissionen har udfærdiget valglisterne, hvad der ifølge Bernt Hansen er god grund til være skeptisk overfor: ”Hvor mange spøgelser findes der fx på listen, altså hvor mange døde er der, som pludselig genopstår og stemmer på valgdagen?”

Ud over usikkerheden omkring valglisterne er der også blevet indført et nyt geometrisk valgsystem siden valget i 2011. Overgangen fra det gamle til det nye valgsystem kan skabe forvirring omkring hvem der har tilmeldt sig korrekt og dermed har ret til at stemme, og det kan ifølge Bernt Hansen blive misbrugt af både regering og opposition under og efter valget.

Det er ikke tilladt at holde politiske møder eller samles i større offentlige grupper i Uganda, og det kan regeringen bruge til sin fordel, da politiet støtter dem og kan opløse folkemængder effektivt og hurtigt: ”Politiet er løse på aftrækkeren i den forstand, at de er hurtige til at gribe ind og bruge vandslanger og tåregas, jo mere håndfaste eller nervøse politiet er, des større chance er der for en eskalerende uro”, siger Bernt Hansen og uddyber: ”Jo grovere politiet reagerer over for folk, jo vredere bliver de over den meningsløse magtudfoldelse, der både kan være et udtryk for politiets nervøsitet, men også et udtryk for at de parerer ordre fra regeringen, der har givet dem besked på at de skal slå ned med det samme, hvis det kommer til optøjer.”

Museveni stadig den stærkeste kandidat
Hvis Museveni skal tabe valget skal han i første valgrunde få under 50 % af stemmerne, og det mener Bernt Hansen ikke er realistisk. Det skyldes, at Museveni stadig har den bredeste opbakning i Ugandas landområder, hvor otte ud af ti ugandere bor. ”Museveni har et meget stærkt rodfæste og ståsted hos landbefolkningen, som han også har prioriteret under valgkampen, hvor han har brugt sit præsidentembede til at komme rundt i landet og prioriteret det fremfor at deltage i fx Tv-debatter. På sine besøg rundt omkring i landet op til valget har han desuden doneret dyr og penge til befolkningen, noget der får mange til at se bort fra kritikken om korruption og nepotisme”, forklarer Bernt Hansen og tilføjer:

”En anden vigtig faktor er, at uanset hvilken anden kritik folk kan have i forhold til Museveni, så vægter holdningen om, at han trods alt har sikret fred og undgået borgerkrig i sin regeringstid meget højt blandt befolkningen.”

Den store ungdomsgeneration i Uganda, som lider under en høj arbejdsløshed kunne udgøre en joker i valget, men Bernt Hansen mener at Museveni er lykkedes med at nå ud til dem i valgkampen og tale deres sprog. Så han vurderer ikke, at der er en gennemgående tendens blandt de unge til at stemme imod Museveni.

LÆS OGSÅ: Uganda – Ønsket om fred

OG Ugandas paradoksale homohad

Foto af Ingeborg Lohfert Haslund-Vinding

More from Ingeborg Lohfert Haslund-Vinding

Alle skider – men ingen lort er ens

"Sans for helvede", råber Jorn i 1948. Og hvis han kunne, ville...
Læs mere