Havepirater slår rod på Jagtvej 69

I 2007 blev Ungdomshuset på Jagtvej 69 ryddet. 9 år senere står grunden tom, og mens ejeren venter med at bygge, har aktivister indtaget den.

Vintervisne blomsterkasser, et graffiti-ramt legehus og en bålplads møder synet, når man ankommer til Jagtvej 69 på Nørrebro i København. I hjørnerne står skraldebunker og skrot, og en kompost er blevet til pissoir. Men snart indtager Københavns måske eneste ulovlige gartnere grunden for tredje år i træk, og omdanner den efterladte grund til en blomstrende byhave. De mødes i denne uge, for at sætte gang i sæsonens arbejde. Planer er der nok af.

− Nogle snakker om de vil lave en skaterampe, nogle om at lave en basar. Og så er der organiseret fester til sommer, siger haveaktivisten Aske Holm.

Aske Holm er en af de aktivister, der bygger have på Jagtvej
Aske Holm er en af de aktivister, der bygger have på Jagtvej

Den 22-årige fritidsgartner har sagt ja til at vise os rundt. Han er en del af den faste aktivistgruppe. En broget, primært venstreorienteret skare af unge, som ikke er i tvivl om, hvorfor de har indtaget grunden.

− Det er for at tage byrummet tilbage. Jagtvej 69 er en historisk grund. Der er for lidt grønne rum i byen, og folket har for lidt kontrol over de steder, der er.

Afviste brugsaftale

Ejeren af grunden hedder Udviklingsselskabet af 2010 ApS. De tilbød faktisk aktivisterne en 2-årig brugsaftale. Men det afviste aktivistgruppen og siden har politiet heller ikke gjort noget ved sagen. Det på trods af, at aktivisterne har indtaget privat ejendom, og dermed bryder loven. Det er ellers noget, som Københavns Politi er kendt for at håndhæve konsekvent. Aktivisterne mener, at grunden principielt er deres.

– Den har jo altid tilhørt ‘folket’, og derfor skal boligspekulanter ikke bygge her. Også selvom det er ungdomsboliger. De bliver alligevel ikke til at betale, siger Aske Holm.

Det er ‘folkets’ grund

Hvem ‘folket’ er, står uklart. Men det handler om at dem, der ikke har nogen penge, skal kunne bruge grunden. Det ligger i dens ånd, synes Aske Holm. Han mener også, at lokalområdet er på deres side.

− Der kommer gamle damer med blomster, og håndværkere holder frokostpause her.

Trangen til at gøre det selv

Mange af aktivisterne er så unge, at de aldrig har været i det hus, der engang lå her. Men der er en god grund til, at de føler sig draget til stedet.

Det mener Eskil Halberg, der er sociolog med særlig interesse for byens rum.

− Der er meget få steder i København, hvor man kan bygge noget selv. Når man hele tiden skal spørge politiet eller myndigheder om lov, falder begejstringen for at bruge byen, siger han.

’69’ blev symbolet på Ungdomshus-kampen, og den husker man stadig i byhaven
’69’ blev symbolet på Ungdomshus-kampen, og den husker man stadig i byhaven

Det er det, de unge gør oprør mod, forklarer han, og sammenligner tendensen med 80’ernes ‘Byggeren’-fænomen. Desuden har grunden fået en særlig status i aktivistmiljøet.

− Der er nogle sociale og politiske bevægelser, der har et rituelt eller historisk forhold til stedet, fra dengang Ungdomshuset blev ryddet.

Byggepligt på Jagtvej

Hos andre er den tomme grund knap så populær. Medlem af Borgerrepræsentationen, Jonas Bjørn Jensen (S), vil indføre byggepligt på grunde som Jagtvej 69. Tomme grunde giver ingen mening, når unge mangler tag over hovedet i København, siger han, og uddyber:

− Det vil give så god mening at bygge ungdomsboliger på Jagtvej 69, for på den måde bliver tingene i husets ånd og i grundens ånd.

Status quo

Men foreløbig bliver aktivisterne på grunden, og de slår dybere rødder for hvert år, der går.

− Som midlertidig løsning synes jeg da, at byhaven er fantastisk, udbryder Aske Holm.

Mens interviewet med Aske Holm slutter, kigger en glad punker med hund og nittevest forbi og hilser. En gnaven, beruset mand kravler ud af førnævnte legehus, og siger vi skal forsvinde.
Imens går damer med klapvogn og indkøbsposer forbi, og ænser ikke grundens tilstand eller de skæve eksistenser. Det er som, at status quo på Jagtvej er blevet til hverdag.

Udviklingsselskabet af 2010 ApS ønskede ikke at medvirke i artiklen.

Billederne i er taget af Alexander Sjöberg.

More from Rasmus Fahrendorff & Alexander Sjöberg

Bølge af elevprotester udfordrer skolereformen

Den seneste protestrække mod skolereformen tiltrækker tusinder af elever, mens deres politiske...
Læs mere