På jagt efter brasilianske juveler

Danske Peter Arnholdt har gjort det til sin levevej at spotte fremtidens boldmagikere i Brasilien. Et talentspejderliv blandt skumle typer og håbefulde drenge i et fodboldgalt land.

Med rolige skridt og godt pakket ind mod vinterkulden glider Peter Arnholdt rundt om hjørnet på Gothersgade og møder mig ved indgangen til Kongens Have.

Den lettere solbrændte kulør afslører, at Peter ikke har hjemmebane på disse breddegrader. Godt nok har han levet længe i Danmark, men adressen på Østerbro er skiftet ud med Brasiliens tredjestørste by Belo Horizonte.

Peter er med dansk jord under fødderne i forbindelse med et DBU træner-kursus, og det er tydeligt, at den sibiriske kulde ikke huer ham. ”I Belo ligger vi på godt 25-30 grader lige nu”, fortæller Peter, mens vi træder ind i et frostklart Kongens Have klædt helt i hvidt. Kun et stenkast herfra boede Peter, før han flyttede til Brasilien. Det var i disse omgivelser at drømmen om et liv i Brasilien spirede.

Jeg har længe haft et brændende ønske om sætte Peter i stævne. Peter er talentspejder i Brasilien. Og det lyder jo ret interessant. For hvordan ender man egentlig som talentspejder i et fodboldgalt land som Brasilien? Man har jo selv haft drømmene. Først fodboldspiller, men talentet viser sig ikke at være helt stort nok. Så kan man stå på sidelinjen som træner, eller måske talentspejder? Men så ender man som fodboldskribent. Det er jo næsten det samme.

Peter har været næsten hele paletten rundt. Han har både UEFA A-træner-licens, scouting og freelance journalist på CV’et. Men det var noget andet, der bragte ham til Sydamerika.

”Det er en dyb passion. En dyb passion for Brasilien og en dyb passion for fodbolden”, begynder Peter med en gnist i stemmen, der ikke er til at tage fejl af.

”Og så følelsen af at være ude i marken. Jeg elsker at være ude i marken. Der er ting, som man ikke kan lave hjemme fra et kontor i København”.

Det var enorm passion, der fik Peter Arnholdt til at rykke de famøse teltpæle op og prøve sig selv af i landet, hvor der spilles fodbold på hver og et gadehjørne. Med flere rejser til det pulserende Latinamerika kender jeg alt til den passion, Peter beskriver.

1200 brasilianske fodboldspillere tager hvert år turen til Europa med kufferten fyldt op af drømme
1200 brasilianske fodboldspillere tager hvert år turen til Europa med kufferten fyldt op af drømme

Peter har en ”Master of Science in Economics and Business Administration” fra Copenhagen Business School. Sideløbende med studierne dyrkede Peter talentudvikling og trænergerningen, hvor han blandt andet huserede i DBU-regi og B93. Senere fik han øjnene op for scouting, hvor han scoutede for blandt andet Lyngby. Dette skulle vise sig at blive de spæde skridt til det brasilianske eventyr.

”Jeg havde længe gået med tanken om at flytte til Brasilien. Mit første besøg dernede var i 2003, og jeg begyndte at komme igen og igen. Folk begyndte at spørge mig ”hvorfor slår du dig ikke ned i Brasilien og begynder at formidle de brasilianske talenter?”. Den tanke skulle lige have lov at sætte sig i mig, men så voksede den på mig”, forklarer Peter, mens vi cirkler rundt i Kongens Have med knasende sne under støvlerne.

”Så jeg satte mig for at lære portugisisk og flyttede så derned i 2013. Og hvilken timing, det blev. Mit første år brugte jeg på at skrive om VM-slutrunden i Brasilien, der skulle løbe af stablen sommeren 2014. Efter VM bevægede jeg mig dog mere og mere væk fra at skrive og brugte mere af min tid på scouting og på at opbygge min fodboldviden om brasilianske spillere.”

Pelé, Rivellino, Jairzinho
For at nærmere at forstå, hvorfor Peter Arnholdt endte i Belo Horizonte i Brasilien, skal vi en god rum tid tilbage i fodboldhistorien. Vi skal til VM i Mexico i 1970. Ført an af legenderne Pelé og Jairzinho satte Brasilien nye standarder for, hvordan fodbold skulle spilles. Alle var ellevilde, inklusiv Peter, og den nye offensive tilgang sikrede Brasilien et VM-trofæ, der gik over i historien.

”Min interesse for Brasilien går langt tilbage i tiden og begynder før mit første besøg i landet i 2003. Jeg husker tydeligt, selvom jeg kun var 8 år, VM i Mexico i 1970. Det brasilianske landshold med Pelé, Rivellino, Jairzinho osv. Det var et komplet hold. De havde alle deres spidskompetencer.”

En mangfoldighed af spidskompetencer, som der ikke var set på samme måde i det kolde nord.

”Dengang så man mest dansk og engelsk fodbold med hvide spillere, der alle sammen havde nogenlunde de samme kvaliteter. Der var brasilianernes repertoire meget mere mangfoldigt. De var alle sammen brasilianere, men de har hele paletten. Den mørke Pelé, ”italieneren” Rivellino med overskægget og så videre. Siden dengang har mit hjerte banket for Brasilien, og drømmen har altid været at komme derned. Og det lykkedes for første gang i 2003”, fortæller Peter.

Fodbold 24/7
I Belo Horizonte, eller ”Belo” som Peter bare kalder sit nye hjem, holder flere hold fra den bedste brasilianske række, Série A, til. Blandt andet de to storhold Atlético Miniero og Cruziero, samt det lidt mindre América Minero. Og lige i området, i brasilianske afstande vel og mærke, finder man storbyerne Rio de Janeiro med Botafogo, Flamengo, Fluminense, Vasco da Gama og São Paulo med Corinthians, São Paulo FC og Palmerias.

Peter kan altså prale af at være indrammet af cremen af brasiliansk fodbold.

”Jeg opsøger al fodbold i omegnen og forsøger at se så meget som muligt. Det indebærer lange busture med overnatninger. Lange busture der af og til udmunder i en røvsyg kamp for at sige det ligeud. Men det er en del af det”, forklarer Peter og beskriver sine arbejdsmetoder mere konkret:

”Jeg noterer en masse ned på spillere og taler med en masse af spillerne. Jeg snakker også med agenter og arbejder med video på spillere, som jeg får tilsendt. Jeg er ved at få opbygget en solid viden om spillere i Brasilien. Da jeg kom dertil startede man næsten fra nul, men man bygger hele tiden viden på og nu kender jeg spillerne og kan sætte deres talent ind i deres personlige historie”.

Peter Arnholdt i aktion. Den står ofte på lange busture, når de nyeste talenter skal spejdes
Peter Arnholdt i aktion. Den står ofte på lange busture, når talenter skal spejdes (Foto: Privatfoto)

I min research omkring Peter bed jeg mærke i, at han fremstiller sig selv som freelance scout. Jeg smager på ordet: Freelance scout. Det lyder lidt smart. Måske det vil være noget for mig. Men jeg kan ikke helt se det for mig. Hvordan fungerer det i praksis, når man ingen opgaver eller klubber har i ryggen? Hygger man bare rundt med lidt fodbold og håber på, at telefonen ringer? Jeg tager mig selv i at tænke højt.

”Jeg taler med klubber og fortæller, hvad jeg laver. De kontakter mig om en spiller, de har i kikkerten og spørger, hvad jeg ved om ham. Hvis jeg ikke har det store kendskab til ham, så forhører jeg mig i mit brasilianske netværk. Men jeg tager også selv aktivt fat i klubber og fremhæver, at jeg er dernede, og at jeg har en masse information på brasilianske spillere. Faktisk har jeg møder med to Superliga-klubber nu her, hvor jeg er i Danmark”, forklarer Peter.

En medalje og en bagside
Det forlyder af og til om håbefulde unge drenge fra fattige kår, der bliver sendt til Europa med hjælp fra agenter i jagten på fodbolddrømmen. Men så sker det tragiske, at smarte mellemmænd brænder dem af , og de unge drenge ender i et fortvivlet mareridt flere tusinde kilometer fra familie og venner. Det beskriver Netudgaven blandt andet i artiklen HELLERE SLAVE PÅ ET PALADS END KONGE I HELVEDE.

Latinamerika er heller ikke sluppet for den problematik. Det har jeg set med egne øjne i den tyske dokumentar ”Mata Mata” (”Livets spil – fodbold i Brasilien”). Ifølge den strømmer hvert år godt og vel 1200 forventningsfulde brasilianere til Europa med store drømme om succes og rigdom i det forjættede Europa, men omtrent 900 må med hængende hoveder vende hjem til skuffede familier og knuste drømme. Jeg husker de frygtelige fortællinger fra dokumentaren om de håbefulde drenge med inspirerende livsgnist og gåpåmod der får chancen i Europa, men ender med at blive kvalt i isolation og ensomhed.

”Mange af de her unge drenge vil gøre alt for at komme til Europa og slå igennem”, fortæller Peter i et anderledes og seriøst tonefald.

”Hele familier sætter deres lid til, at deres dreng slår igennem. Man ser, at de opsiger deres job og satser al deres tid på at få sendt deres søn afsted. Det er et kæmpe pres på de unge drenges skuldre. Desværre er der ofte kulturelle forskelle, der gør det vanskeligt for drengene at tage turen til Europa og slå igennem”.

I ”Mata Mata” kommer man godt ind bag de lukkede døre i fodboldverdenen, hvor den beskidte bagside viser sig, og integritet synes at være et ukendt ord. I linsen husker jeg skruppelløse agenter og mellemmænd, der bevidst forsøger at udnytte disse unge drenge til at tjene store summer. Jeg spørger Peter, hvad han gør for at undgå disse samvittighedsløse typer.

”Det handler om at fornemme, hvilke agenter, der går efter de hurtige penge, og hvem der arbejder seriøst og bæredygtigt med det, ligesom jeg. Det går ikke, at man sender en ung brasilianer til Europa, som så må tage hjem igen allerede efter tre måneder, fordi de kulturelle forskelle simpelthen er for store”.

Peter har oplevet, hvordan priserne på forskellige spillere kan ændre sig meget drastisk i løbet af få dage. Pludselig lyder forklaringen, at flere klubber har vist interesse, og den aftale pris er med et trylleslag tredoblet.

”Det handler om at luge lidt ud i det, så man undgår de typer, der går efter de hurtige penge og som er lidt for smarte. Derfor er det en kæmpe fordel for mig, at jeg er dernede. Det gør, at jeg kan mødes med dem og opbygge tillid til dem, der er værd at stole på. Jeg kan forklare dem, at der er et attraktivt markedet i Skandinavien, som er interesserede, hvis der ikke sker for mange krumspring”, forklarer Peter.

Godmorgen, Danmark
I Danmark er det beskedent, hvad klubberne henter ind af brasilianere, der høster succes. Bruninho overraskede alt og alle og gjorde kometkarriere i HB Køge og FC Nordsjælland, hvilket sikrede ham et kinesisk eventyr og en millionkontrakt i Østen.

Andre brasilianere har også betaget det danske fodboldpublikum med elegante driblinger og spektakulære scoringer. Heriblandt Ailton Almeida, Alvaro Santos og Cesar Santin. De tre spillere har ligeledes tilfælles, at de var et smut forbi Sverige, inden de blomstrede i Danmark. Den slags tilfældigheder tror Peter Arnholdt ikke på.

”Svenskerne er rigtig dygtige til at integrere og udvikle brasilianske spillere. Tag for eksempel FCK. De kigger ofte mod Allsvenskan og udpeger talentfulde brasilianere, der er blevet akklimatiseret. Dem betaler de så et tocifret millionbeløb for. Der tænker jeg, hvorfor man ikke selv kan stå for det og spare en masse penge? Desværre ser vi modsat, at danske klubber virkelig har svært ved integrere brasilianere”.

Peter Arnholdt undrer sig videre over, at danske klubber er dårlige til at sørge for noget så lavpraktisk som tolke, når han sender brasilianske prøvespillere over Atlanten til Danmark. Spillerne forstår simpelthen ikke, hvad der foregår til deres prøvetræning. Det går ud over præstationerne og gør det vanskeligt for dem at imponere og spille sig til en kontrakt. Det lyder også mystisk, tænker jeg. Det må være vanskeligt at vise sig frem, når man ikke aner, hvad der foregår.

I Sydamerika er leveomkostningerne lave i forhold til, hvad det koster at leve i europæiske lande. Det mener Peter Arnholdt, at de danske klubber bør få øjnene op for.

”De danske klubber tænker meget i kroner og øre. Men man kan jo faktisk få en scout i Sydamerika for ganske få penge. Leveomkostningerne er lave dernede, så for 15.000-20.000 kroner om måneden, burde det være muligt for klubberne at hyre en scout”, fortæller Peter. Tanken strejfer mig. Måske jeg skulle tjekke flybilletter. Buenos Aires, Rio de Janeiro, São Paulo. Det lyder ikke dårligt.

”Gabigol, gol, gol”
Efter godt tre timer i selskab med Peter Arnholdt, er jeg yderst imponeret over, hvor meget Peter ved om sydamerikansk fodbold. Det oser af viden, når stemmebåndet sætter i gang. Inden vores veje skilles i bus 14 mod Sydhavn har jeg et sidste spørgsmål, som jeg ikke kan dy mig at spørge om:

Hvem er den næste Neymar? Hvem er den næste brasilianer, der i fremtiden skal tryllebinde fodboldfans rundt omkring på fodboldarenaerne?

”Gabigol”, lyder det prompte fra Peter Arnholdt. ”Det er hans kælenavn. Gabriel Barbosa er hans rigtige navn. Han spiller i Santos og er en fantastisk spiller. Ham kommer vi helt sikkert til at se mere til”.

More from Daniel Stolzenbach Jensen

Rivalopgøret der fik vind i Ikurriña

I dag er det præcis 40 år siden, at et historisk øjeblik...
Læs mere